Ny regnemodel ‘suger’ 1,7 millioner ton CO2 ud af dansk klimaregnskab

Ingen kan spå om fremtiden - end ikke forskerne på Københavns Universitet. Til gengæld kan de komme med kvalificerede bud på, hvor meget CO₂ de danske skoves træer vil optage de kommende år.

Det bud har netop ændret sig i en mere optimistisk retning for klimaet. I en ny rapport har forskerne nemlig taget en ny regnemodel i brug, der forudser, at træerne i de danske skove vil suge 1,7 millioner ton CO₂ mere til sig i 2030, end tidligere modeller har vist.

Resultatet vækker opsigt, fordi det pludselig bringer Danmark mærkbart tættere på at nå sit klimamål for 2030.

Men hvad er det for en ny regnemodel, der lander som en redningskrans i regeringens bestræbelser på at reducere Danmarks CO₂-udslip?

Det har Videnskab.dk spurgt en af forfatterne bag rapporten om.

En forældet metode

Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Københavns Universitet, advarer på forhånd om, at »det er ret kompliceret«, hvis man vil forstå de regnemodeller, der er tale om.

»Men i bund og grund handler det om to ting: træernes alder og art, som vi plejede at inddele i forskellige klasser,« forklarer han om forskernes gamle regnemodel.

»For eksempel regnede vi med, at der var x størrelse areal med rødgran i alderen 20-25 år. Så lavede vi en fremskrivning på fem år. Hvor stor del af arealet ville der så være tilbage i aldersklassen 25-30 om fem år?«

Men ifølge forskeren fra Københavns Universitet passede det bare ikke sammen med virkeligheden i Danmark.

»Den model lænede sig op ad en antagelse om, at man fælder alle træerne på én gang. Men vi har bare kunnet se, at det er sjældent, at det rent faktisk gøres på den måde,« forklarer Thomas Nord-Larsen.

»Vores modelapparat passede simpelthen ikke til den måde, man faktisk forvalter danske skove på i dag. Det har vi vidst i noget tid, men vi har ikke rigtig haft andre muligheder.«

Inspiration fra Holland

Derfor satte de den ph.d.-studerende Prescott Huntley Brownell II til at lede efter nye måder at lave beregningen på. Svaret fandt han hos Wageningen-universitetet i Holland.

Her har man for nyligt udviklet en ny regnemodel til netop fremskrivning af skovenes og træernes udvikling.

Regnemodellen hedder ‘European Forest Information SCENario Model Space’ - eller blot EFISCEN-Space.

»Med den nye model tager vi udgangspunkt i en stor stikprøve af enkelttræer fra Danmarks skovstatistik,« forklarer Thomas Nord-Larsen, der selv har stået for Danmarks Skovstatistik.

I stedet for at se på, hvornår man forventer, at hele skovområder bliver fældet på én gang, bruger man altså statistik om en hel masse enkelte træer og fremskriver enkelttræerne ud fra det.

»Med den nye metode ser vi altså ikke længere på aldersklasser, men på størrelsen og arten af træerne, og hvor de vokser. Ud fra de parametre bestemmer vi, hvor meget træerne forventes at vokse, og hvad sandsynligheder er for, at de bliver fældet eller dør naturligt.«

Ud fra denne metode ser det altså ud til, at vi kan forvente, at flere træer vil leve længere og dermed blive større og optage mere CO₂, end man hidtil gik ud fra.

Stadig store usikkerheder

Med EFISCEN-Space-metoden har forskerne forsøgt at indregne en lang række faktorer, der kan spille ind på skovenes udformning og træernes levetid.

For eksempel har man indregnet regeringens politik om naturnationalparker og skovrejsning i sine fremskrivninger.

Alligevel påpeger Per Gundersen, der er professor i skov- og landskabsøkologi, at der stadig er mange usikkerheder, der spiller ind i fremskrivninger som denne, uanset hvilken metode man bruger.

»Som udgangspunkt er det jo glædeligt, hvis skovene suger mere CO₂, end vi hidtil har antaget,« siger professoren, der også er ansat ved Københavns Universitet, men som ikke er forfatter på rapporten.

»Men vi kan stadig ikke forudsige store vejrbegivenheder, brande, verdenssituationen og priserne i samfundet. Det spiller alt sammen ind på, hvor længe træerne lever, og hvor mange træer, der fældes hvornår.«

Den pointe er Thomas Nord-Larsen helt enig i. Rapporten, han står bag, lister da også en række usikkerheder op.

Den er for eksempel baseret på historiske data, herunder tidligere naturkatastrofer og klimaforandringer, men der står også i rapporten, at »det er langt fra usandsynligt, at vi vil se katastrofale stormfald (vinde, der er så kraftige, at de vælter træer, red.) en eller flere gange i løbet af fremskrivningsperioden.«

Rapporten nævner også uforudsigelige klimaforandringer, der kan påvirke, hvordan skovene vokser, foruden menneskelige faktorer såsom ændrede handelsmønstre og energikriser, der ikke kan forudsiges.

Den gode klimanyhed skal altså ifølge forskerne tages med et gran salt.