En undersøgelse af det danske flåtlandskab bringer overordnet godt nyt, men hvis du vandrer i den nordjyske natur, er der måske grund til at være ekstra opmærksom på flåterne.
Forskere har nemlig fundet en ny type bakterie, Rickettsia monacensis, i skovflåter (Ixodes ricinus), nærmere bestemt i områder omkring Jerup og Dronninglund i Vendsyssel.
Den nordjyske tilflytter er ‘fætter’ til en meget almindelig bakterie i danske skovflåter, Rickettsia helvetica. Men selvom de har visse lighedstegn, er der en del uvished om den nye bakterie.
»Det er ikke undersøgt rigtig til bunds, om der er forskel på de to bakterier. Symptomerne er nogenlunde de samme, men jeg tør ikke sige, om den nye bakterie er mere farlig for mennesker eller ej,« siger Bo Bødker Jensen.
Han er læge og hovedforfatter til studiet, som er blevet udført af forskere fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet med samarbejdspartnere i Tyskland og Frankrig. Studiet er blevet udgivet som en videnskabelig artikel i tidsskriftet Ticks and Tick-borne Diseases fra forlaget Elsevier.
Træls nyt nord for Limfjorden
Seniorforsker René Bødker har læst den videnskabelige artikel igennem for Videnskab.dk. Han har ikke selv været en del af det nye studie.
Han ser overordnet positive resultater, men kalder dog den nye bakterie »bad news fra flåt-fronten, især hvis man bor nord for Limfjorden«, og det er der to årsager til.
»For det første betyder det, at der er en ny sygdom i Danmark, og det er jo altid dårligt, for så har lægerne endnu en infektion, de skal have styr på,« siger René Bødker, som er seniorforsker på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.
Både han og Bo Bødker Jensen pointerer dog, at bakterien ikke umiddelbart fører til alvorlig sygdom, men kan give symptomer i form af let feber, ledsmerter, udslæt og sort sår på huden på størrelse med en tokrone, hvor flåten har bidt sig fast.
»Personligt synes jeg, at det ville være meget sjovt med et ar fra sådan en infektion, men hvis man ikke lige er flåt-entusiast, er man måske helst fri. Især fordi de har det med at sidde lige ved hårgrænsen,« siger René Bødker.
Der er heller ikke den store bekymring at spore hos Bo Bødker Jensen, som opfordrer folk til at handle, som man ellers gør med infektioner fra flåtbid.
»Oftest er det noget, som går over af sig selv, men hvis man oplever infektion efter et flåtbid, bør man kontakte sin læge. Flåterne kan jo overføre flere forskellige infektioner såsom borreliose.«
\ Flåter, jægere, rådyr og patienter bidrog til undersøgelsen
Grunden til, at seniorforsker René Bødker kalder undersøgelsen »stor og grundig«, er, at forskerne har indsamlet en stor mængde data, som du kan få et overblik over her:
- 7.510 skovflåter blev undersøgt for bakterier, som blev inddelt i 973 puljer*. De fandt Rickettsia-bakterien i 367 af puljerne. Ud af de 367 var to af dem den nye bakterie Rickettsia monacensis.
- 319 rådyr blev undersøgt for antistoffer** fra flåtbårne bakterier.
- 536 jægere fik taget blodprøver, og her havde kun få personer antistoffer fra den almindelige bakterie Rickettsia helvetica. Så få at det ikke kan kvalificeres som værende af betydning.
- Spørgeskemasvar fra 425 jægere viste, at 59,7 procent rapporterede, at de er blevet bidt to gange eller flere om året.
- 47 patienter med alvorlig borreliainfektion blev undersøgt for antistoffer fra flåtbårne bakterier. Tre af dem havde antistoffer mod tre flåtbårne bakterier.
- 181 bloddonorer viste ingen tegn på antistoffer mod en Rickettsia-bakterie.
*Flåterne blev inddelt i ‘puljer’ på fem til 13 flåter. I puljerne blev flåterne knust til én samlet masse, som blev testet for bakterier. Hvis der var bakterier i massen, var puljen positiv, og ud fra et sikkerhedsprincip siger man, at én flåt gør puljen positiv. Men der kan naturligvis sagtens være flere positive flåter i en pulje.
**Tilstedeværelsen af antistof fungerer som en målestok for, hvor mange mennesker der bliver påvirket af en bakterie, forklarer Bo Bødker Jensen. Hvis man har antistoffer mod en bakterie, indikerer det, at kroppen er blevet påvirket nok af bakterien til, at immunforsvaret har sat ind mod den. Det kan være, at man er blevet syg, men det kan også sagtens være, at man slet ikke har mærket det.
Bo Bødker Jensen nævner, at der er en »betydelig usikkerhed« forbundet med testen af rådyr, og at de derfor ikke har kunnet bruge data fra dem til det store.
De kom flyvende med storken
… eller måske en anden fugl, det er man ikke helt skarp på. Men i hvert fald siger Bo Bødker Jensen, at monacensis-bakterien måske er kommet til Nordjylland gennem en flåt, som er faldet af en fugl.
For det spøjse er nemlig, at den nye bakterie er fundet i flåter på to forskellige nordjyske lokaliteter.
»Det kan være tegn på, at den kan sprede sig og blive permanent, hvis forholdene er rigtige,« siger Bo Bødker Jensen, og netop dét er den anden grund til, at René Bødker kalder de to fund »bad news«.
Selvom der umiddelbart ikke er grund til at ringe med alarmklokkerne, mener Bo Bødker Jensen, at det er en god idé at holde et vågent øje med den nye flåt-bakterie og undersøge dens effekt på mennesker. Det er René Bødker enig i.
»Intet tyder på, at bakterien kan føre til alvorlig sygdom, men man kan heller ikke udelukke det 100 procent,« siger han.
Det er midlertidigt svært at forudsige, om bakterien bliver i det nordjyske eller tager på danmarksturné. Det kan man kun få at vide ved løbende at overvåge den.
\ Læs også
Flåt-skræmte kan ånde lettet op
“For en gangs skyld er der en god flåt-nyhed.”
Sådan lød det fra René Bødker, efter at han havde læst den videnskabelige artikel. Han fortæller først, at der ligger et stort og grundigt arbejde bag undersøgelsen.
»Det er ikke hver dag, at man screener 500 mennesker for flåtbårne sygdomme. At teste 47 patienter med en alvorlig borrelia-infektion er heller ikke noget, man bare lige gør,« siger René Bødker.
»De har også været længe om det,« tilføjer han med et grin. Han fortæller videre, at positive resultater fra et studie på denne størrelse kan bidrage med et lettelsens suk til de danskere, der »insisterer på, at de er kronisk syge af en Rickettsia-infektion fra en flåt«.
Rickettsia helvetica, som er én af de mest almindelige bakterier i danske flåter, ser nemlig ikke ud til at være et sundhedsproblem i Danmark. Det kan man blandt andet se i undersøgelsen af 536 jægere.
»Jægerne er blandt de mest udsatte og bliver regelmæssigt bidt af flåter, så de er helt sikkert blevet smittet med den almindelige Rickettsia-bakterie,« siger René Bødker, som derfor synes, at det er interessant at læse, at ingen af jægerne har antistoffer mod bakterien.
»Det tyder på, at den ikke har påvirket dem nok til at blive syge eller få infektion.«
\ En 2-i-1 god nyhed
Forskerne havde faktisk slet ikke monacensis-bakterien for øje, da de undersøgte blodprøverne fra deltagerne i studiet. I stedet ville de kigge efter en anden type Rickettsia-bakterie, nemlig Rickettsia felis, som smitter via lopper og myg.
»Den er fundet i Sverige og Tyskland, men vi fandt ikke noget tegn på, at den er et problem i Danmark,« siger Bo Bødker Jensen. René Bødker ser det også som en lille ekstra positiv nyhed.
»Der har været snak om, at man skulle holde øje med den, og det har man gjort nu. Det er ikke fordi, at Rickettsia felis er særligt farlig, men det er godt ikke også at skulle håndtere den,« siger han.
Bo Bødker Jensen blev faktisk selv overrasket over de resultater, som han og kollegerne fik ud af undersøgelsen.
»Jeg havde klart forventet at se flere tegn på, at folk var blevet påvirket af bakterien. Især i betragtning af hvor hyppig bakterierne er i flåterne,« siger han.
De få infektioner og de umiddelbart milde symptomer gør, at Bo Bødker Jensen kan komme med beroligende ord om sundhedsrisikoen ved den almindelige danske flåt-bakterie.
»Der er i hvert ikke noget, som tyder på, at det er et stort problem, og det er ikke noget, som man skal gå at være nervøs for,« fremhæver han.
\ En farlig flåt-cocktail?
René Bødker fremhæver et fund, som forskerne gjorde blandt de 47 patienter, der har haft en alvorlig borrelia-infektion. Det er den type sygdom, man kan få via flåtbid, hvor Borrelia-bakterien kommer ind i centralnervesystemet og kan gøre slem skade.
Nu bliver det lidt kringlet, så hold fast.
Her fandt forskerne ud af, at tre af patienterne også har haft bakterierne Rickettsia og Anaplasma i kroppen. Det er ifølge René Bødker »påfaldende mange« sammenlignet med de 500 jægere, som ellers er i højrisikogruppen og ikke har haft anaplasma-infektion.
»Det kan ikke blot være en tilfældighed, der er en eller anden sammenhæng,« siger seniorforskeren og nævner en teori blandt forskere, som måske kan forklare sammenhængen.
Teorien er, at de tre bakterier danner en uheldig cocktail-effekt, hvor Anaplasma baner vejen for både Borrelia og Rickettsia ved at svække kroppens immunforsvar.
»Man bliver måske ikke syg af Anaplasma fra flåtbiddet, men det dæmper immunsystemet omkring biddet, og dét kan Borrelia og Rickettsia nyde godt af,« siger René Bødker.
Fripasset kan ifølge teorien føre til den alvorlige Borrelia-sygdom, mens det for Rickettsia kan påvirke kroppen nok til, at patienterne fra studiet har dannet antistoffer.
René Bødker pointerer dog, at det blot er en teori, som kunne være god at undersøge nærmere for at blive klogere på, hvorfor nogle bliver så syge af Borrelia.
Bo Bødker Jensen synes også, at det kunne være sjovt at få undersøgt ’cocktail-effekten’ nærmere, fordi det er noget, som man snakker meget om blandt flåt-forskere.
»Vi ved, at flåterne har mange forskellige bakterier i sig, så det kunne være spændende at se, om de kan betyde noget for hinanden. Også i forhold til hvordan man bør behandle infektionerne. Lige nu er der dog ikke mange undersøgelser i mennesker, der støtter teorien,« forklarer Bo Bødker Jensen
Han synes, at teorien er »besnærende«, men forklarer, at man i hans undersøgelse ikke kan være sikker på, om alle antistofferne er udsprunget af samme flåt:
»Vi ved ikke, om de har fået hele baduljen på én gang, eller om de kommer fra forskellige flåtbidsinfektioner, der ligger relativt tæt på hinanden.«
Bo Bødker Jensen nævner en anden mulig forklaring, som er, at det blot var lettere at finde antistofferne hos patienterne, fordi de for relativt nyligt var udsat for bakterierne sammenlignet med jægerne.
Behovet for flåt-overvågning fortsætter
Sidder du og mangler svar på, om den nytilkomne monacensis-bakterie kan gøre skade eller ej? Det gør Bo Bødker Jensen egentlig også.
Derfor står det også højt på ønskelisten hos det nye studies hovedforfatter at få en systematiseret overvågning af, hvilke bakterier, virus og parasitter der gemmer sig i de danske flåter. En del af det ønske er også en afklaring af, hvilke symptomer man kan få ved en infektion.
»Lige nu overvåger vi mest gennem studier som dette, men et system, som giver overblik over de danske flåtbakterier, virus og parasitter, kan for eksempel gøre det lettere for lægerne at finde ud af, hvad der er relevant at undersøge i deres område,« siger Bo Bødker Jensen og nævner, at det især kunne være godt at komme i gang med en systematiseret overvågning i lyset af klimaforandringerne, som skaber nye leveforhold for flåter.
Arbejdet er så småt i gang, og forskerne har for eksempel fremlagt DNA-sekvenser for den nye bakterie, så man i fremtiden kan sammenligne og blive klogere på symptomer, og hvordan den spreder sig.
Seniorforsker René Bødker pointerer også, at vi med de fortsatte undersøgelser bør tage ved lære af historien.
»For 50 år siden troede vi ikke, at Borrelia var særlig alvorlig, men det fandt vi så ud af, at det er. Og alt, det kræver, er penicillin for at helbrede det.«
Hovedkonklusionen lyder dog stadig på, at bakterien ikke skal give grund til frygt hos de danske naturelskere.
»Det er ikke noget, vi skal bekymre os voldsomt meget om, men vi skal være opmærksomme på, at der kan være en udvikling, som skal overvåges,« siger Bo Bødker Jensen i en afsluttende bemærkning.
