Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Ny abeart opkaldes efter Star Wars

Annonce:

En gibbonabe, der bor i den sydvestlige del af Kinas regnskove, kan karakteriseres som en ny art inden for gruppen af primater. Det konkluderer en gruppe forskere ifølge bbc.com.

Aben har været studeret et stykke tid, men et nyt studie konkluderer nu, at den adskiller sig fra alle andre gibbonaber.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet American Journal of Primatology.

Den nye abeart er navngivet 'Skywalker hoolock gibbon'. Navnet skyldes delvist, at abens videnskabelig navn betyder 'himlens bevægelse', når det skrives med kinesiske tegn.

Men gibbonaben har også fået sit navn, fordi forskerne er fans af Star Wars. I stjernekrigsfilmene spiller Skywalker-familien en central rolle med Luke Skywalker som helt og Anakin Skywalker som hovedskurk, når han bliver til Darth Vader.

Den nye abe adskiller sig fra andre hoolock gibbonaber ved ikke at have samme karakteristiske hvide øjenbryn og skæg, samt ved en at have en anderledes klingende sang til at markere territorium og kommunikere med andre gibbonaber.

»Det er et absolut privilegium at se noget så specielt og sjældent som en gibbonabe i en trætop i en kinesisk regnskov, og især når det viser sig, at gibbonaberne faktisk er en ny art, som ikke tidligere er anerkendt af videnskaben,« siger Sam Turvey fra Zoological Society of London, som er medforfatter på det nye studie, til bbc.com.

Forskerne bag det nye studie vurderer, at der er omkring 200 Skywalker gibbonaber i Kina, og formentlig også nogle i nabolandet Myanmar, hvor det præcise antal dog er ukendt. De advarer om, at Skywalker-aben kan være en truet art.

Annonce:

lsd