Røde blodlegemer kan allerede produceres i laboratiet, men nu har forskere fundet ud af, hvordan man kan masseproducere dem, hvilket er et stort skridt for bloddonation.
\ Læs mere
Det er et team af forskere fra University of Bristol og National Health Service i Englands blod og transplantationsafdeling, der har fundet frem til metoden, der gør det muligt at lave så mange røde blodceller, de vil. Resultaterne er publiceret i Nature Communications.
Tidligere tog producenterne den type stamceller, der producerer røde blodlegemer i kroppen, og fik dem til at gøre det samme i laboratiet. Desværre kunne hver stamcelle ikke producere mere end 50.000 røde blodlegemer, før det døde ud.
Den nye løsning involverer at tage stamcellerne på et tidligt stadie, hvor antallet af dem vokser på ubestemt tid. Dermed gør de stamcellerne 'udødelige', og forskerne kan derefter trigge dem til at blive røde blodlegemer.
Især patienter med meget sjældne blodtyper kan drage gavn af den nye opfindelse, hvis de får brug for en blodtransfusion, fordi det kan være svært at finde donorer til dem. Men det er ikke den eneste gode:
»Opdyrkede røde blodlegemer har fordele i forhold til donorblod. For eksempel reduceret risiko for at overføre smitsomme sygdomme med blodet,« siger Jan Frayne fra University of Bristol, der er hovedforsker på studiet, til Sciencealert.com.
Det er dog ekstremt kostbart at producere det kunstige blod, og der er derfor ingen planer fra i hvert fald de engelske nationale sundhedsmyndigheders side om at lade det erstatte bloddonationer fra mennesker.
\ Læs mere
\ Læs mere
SJ





























