Nordeuropa har udsigt til den største relative temperaturstigning – og vi er foruroligende dårligt forberedt

Det bliver hele tiden sværere at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. En nylig FN-rapport erklærede endda, at det i dag ikke er 'realitisk' at opnå dette mål.

Kloden befinder sig i ukendt territorium, hvor alle mulige rekorder allerede er blevet slået.

I starten af juli 2023 bød fire dage i træk på de højeste temperaturer, vi nogensinde har målt, og temperaturen på overfladevandet i det nordlige Atlanterhav er uden fortilfælde.

Det er meget sandsynligt, at en lang række temperatu-rrekorder vil blive slået i de kommende måneder.

En hedebølge strømmer i øjeblikket ind over store dele af det sydlige Europa, og temperaturen forventes at stige til mere end 40 grader i dele af Italien, Spanien, Frankrig og Grækenland.

Der er endda risiko for, at den nuværende europæiske temperatur-rekord på 48,8 grader vil blive slået.

Nordeuropa er faretruende underforberedt

Vores nye forskning belyser, hvor foruroligende dårligt forberedt Nordeuropa er på konsekvenserne af klimaforandringerne.

Ud af gruppen af lande med flere end 5 millioner indbyggere kunne vi konkludere, at Schweiz, Storbritannien, Norge og Finland kommer til at opleve den mest markante, relative stigning i varmeeksponering og afkølingsbehov, hvis den globale opvarmning når 2 grader.

Da vi så på lande med befolkninger på 2 millioner og opefter, kom Irland i top.

Bygninger på den nordlige halvkugle er ligesom drivhuse primært designet til at modstå kolde årstider ved at maksimere solenergi og minimere ventilation. Disse lande mærker derfor hurtigere effekten af den ekstra varme. Sammenlignet med andre regioner vil effekten af selv en moderat temperaturstigning være enorm.

Vi modellerede klimascenarier ved en global opvarmning på både 1,5 grader og 2 grader ved at bruge et koncept kaldet 'cooling degree days' (CDD) til at kvantificere eksponering for ubehagelige temperaturer, og som hjælper os med at vurdere, hvornår vi er nødt til at træffe ekstra foranstaltninger, som at tænde for klimaanlægget for at køle os ned.

CDD beregner, hvor meget (i grader) og hvor længe (i dage) den gennemsnitlige daglige temperatur udendørs overstiger en referencetemperatur - normalt sat til at være 18 grader.

For eksempel vil 2 dage, hvor den gennemsnitlige udendørstemperatur er 25 grader (7 grader over grænseværdien på 18 grader), have i alt 14 CDD.

Nordeuropa og Afrika i farezonen

Vores resultater viser, at landene i troperne vil se den største absolutte stigning i ekstrem varme målt på denne måde, hvis de globale temperaturer stiger fra 1,5 grader til 2 grader.

Lande i det centrale Afrika samt syd for Sahara, som eksempelvis Den Centralafrikanske Republik, Burkina Faso, Mali, Sydsudan og Nigeria, vil blive hårdest ramt med yderligere 250 årlige CDD'er eller mere.

Konsekvenserne af vores resultater vil lægge yderligere pres på kontinentets sociale og økonomiske udvikling. Vores resultater er også en klar indikation af, at indbyggerne i Afrika bærer byrden af et problem, de ikke har skabt.

Det er dog landene på de nordlige breddegrader, der vil stå over for den største relative stigning i ubehageligt varme dage.

Kigger man på Top 10-listen over lande, der kommer til at opleve den mest markante relative ændring i CDD, når den globale opvarmning overstiger 1,5 grader og når 2 grader, så ligger otte af dem i Nordeuropa.

Hvis vi målte fra i dag og til vi nåede 2 grader, ville den relative stigning være endnu højere.

Øget varmeeksponering

Behov fyrer op under den globale opvarmning

Klimaanlæg såsom air conditioning er ofte den umiddelbare løsning, når vi skal bekæmpe ubehaget forbundet med varmen, da de hurtigt kan sænke temperaturen.

Men hvis det ikke bliver tøjlet, vil det øgede behov for nedkøling føre til større udledning og yderligere global opvarmning.

Og det er ikke engang et tænkt scenarie: I juni 2023, hvor Storbritannien oplevede tårnhøje temperaturer, steg behovet for airconditioning så meget, at der blev brændt kul for at generere elektricitet.

Mange klimaanlæg bruger også kølemidler i form af fluorholdige gasser. Disse gasser kan lække, og når de gør det, har de et globalt opvarmningspotentiale, som kan være op til 14.800 gange større end CO₂.

Tag konsekvenserne af klimaforandringerne alvorligt

Behovet for aircondition kan reduceres og endda elimineres ved at foretage hensigtsmæssige tilpasninger.

Det kan være helt enkle tiltag såsom vinduesskodder eller markiser, loft- og tagventilation, at male tage i en lys farve, sørge for naturlig udluftning, når udetemperaturen falder, eller brug af ventilatorer.

Det vil gøre det muligt for indbyggerne i Nordeuropa at leve med de varmere temperaturer uden at kompromittere klimaet yderligere for fremtidige generationer. Men det kræver, at Nordeuropa tager konsekvenserne af klimaforandringerne alvorligt og begynder at forberede sig på den kommende varme.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.