Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Ni danske forskere modtager i alt 100 millioner kroner

Annonce:

Hele ni danskere kommer nu til at modtage penge fra Det Europæiske Forskningsråd til at forføge deres idéer. Tilsammen modtager forskerne 100 millioner kroner.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Forskningsprojekterne strækker over et bredt udvalg af emner - heriblandt 'hvordan mad fra skove kan afhjælpe hungersnød’, ’lagring af elektricitet fra vedvarende kilder i elektrolyseceller’ og ’genvinding af værdifuld fosfor fra affald’.

LÆS OGSÅ: Forskere modtager pris på tre millioner dollar for teori om ‘supertyngdekraft’

De ni bevillingsmodtagere fordeler sig sådan, at der er tre på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), tre på Københavns Universitet (KU), to på Aarhus Universitet (AU) og en på Syddansk Universitet (SDU).

  • På DTU er det Minhao Pu, Søren Bredmose Simonsen og Andreas Laustsen, der modtager bevillinger.
  • På KU er det Kristian Bernt Karlson, Rasmus Heller og Laura Vang Rasmussen.
  • På AU er det Mette Løvschal og Patrick Biller.
  • Og på SDU er det Ingvild Bode, der modtager pengene.

Pengene, som kommer fra ERC's Starting Grants, er målrettet yngre talentfulde forskere i begyndelsen af deres karriere. Puljen kan søges af forskere med to til syv års forskningserfaring efter deres ph.d.

Bevillingerne er på op til 1,5 millioner euro, så cirka 11 millioner kroner, og de løber i en femårig periode.

Annonce:

Læs mere om ERC Starting Grants her.

LÆS OGSÅ: Her er de danske vindere af OL i videnskab