Næsten halvdelen af verdens padder er truet – nu især af klimaet

Padder kan ikke lide, når skoven rundt om deres sø bliver fældet. Eller når mennesker tramper uønskede svampe ind i deres liv. Både ødelæggelse af levesteder og sygdom har hidtil været paddernes største trussel.

Men nu viser det sig, at klimaforandringer er en ny, stor fjende.

Det viser et netop offentliggjort studie i Nature med deltagelse af over 1.000 forskere verden over. De slår fast, at levevilkårene for verdens i forvejen mest truede hvirveldyr fortsat forværres. Og at klimaet spiller en stor rolle.

»Det er nyt, at den faktor i den grad fremhæves,« lyder det fra en af Danmarks førende herpetologer - eksperter i padder og krybdyr - Henrik Bringsøe, der blandt andet har skrevet bogen ’Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr’.

»Studiet viser, at der er et stigende pres fra klimaændringer og globaliseringseffekter,« lyder det fra professor Jens-Christian Svenning, leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere ved Aarhus Universitet og forsker i biodiversitet, økosystemer og menneskets rolle i naturen.

Ingen af de to danske forskere har været involveret i det nye studie, men de har læst det for Videnskab.dk.

»Vigtigheden af dette studie ligger i, at data fra hele verden er sammenfattet af specialister fra hver deres verdensdele,« lyder det fra Henrik Bringsøe.

Og de 1.000 forskeres budskab er heller ikke til at tage fejl af:

»Grundlæggende understreger studiet, at vi befinder os i en massiv biodiversitetskrise med risiko for meget store tab af arter,« sammenfatter professor Jens-Christian Svenningsen.

Har undersøgt over 8.000 paddearter - 2 ud af 5 er udrydningstruede

Studiet er lavet på baggrund af ’Global Amphibian Assessment’, en undersøgelse af paddernes – det vil sige frøers, tudsers og salamanderes - status på verdensplan, som blev foretaget første gang i 2004 og nu er gentaget.

Denne gang har mere end 1.000 forskere bidraget med data og ekspertise, og tilsammen har de undersøgt 8.011 arter af padder for at kunne placere dem på Den Internationale Naturbevaringsforenings (IUCN) rødliste over truede arter.

Forskerne fandt, at 40,7 procent af verdens padder nu er truet af udryddelse. Det svarer til to ud af fem padder. Til sammenligning er det 26,5 procent af pattedyrene, 21,4 procent af krybdyrene og 12,9 procent af fugle, der er truet af udryddelse.

Allerede i 2004 viste den første Global Amphibian Assessment, at padder var det mest truede hvirveldyr på verdensplan.

Siden har man inkluderet 2.286 flere arter i undersøgelsen, og man kan nu konkludere, at i årene mellem 2004-2022 er mere end 300 arter af padder skubbet tættere på udryddelse. Heraf er salamandere, nærmere bestemt landsalamandere, de allerhårdest ramte.

Allerede forældet

Netop landsalamandere er et godt eksempel på, hvorfor padder er sårbare. Mange landsalamandere har brug for rene småvandløb med vand af høj kvalitet, som for eksempel bjergbække, til at yngle i. Andre landsalamandere forplanter sig på land.

»Hvis enten vandløbet eller deres levested på land forringes væsentligt, vil det gå hårdt ud over de pågældende arter,« forklarer Henrik Bringsøe til Videnskab.dk, mens han selv er på feltarbejde i Ecuador.

Han fortæller aktuelt, at han på nattens ekskursion har fundet en frø, som han ikke selv har set tidligere. Artsrigdommen i Ecuador og andre sydamerikanske lande med regnskov og tågeskov er nemlig så enorm, at man bliver ved med at finde arter, man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med.

Netop det faktum, at man endnu ikke har opdaget alle verdens arter af padder, er faktisk en forværrende faktor for de i forvejen dystre tal i den nye store undersøgelser om paddernes globale status.

»Vores tal er allerede forældede. Vi opdager hele tiden nye arter af padder. Og derfor vil tallene også forværres, for jo flere arter, vi kender, jo flere kan være i risiko for udryddelse,« lyder det fra Mark D. Scherz, der er herpetolog og evolutionsbiolog ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Han er en af de mere end 1.000 forskere, der har bidraget til undersøgelsen som ekspert i padder, der lever i Madagaskar.

Klimaforandringer er nu paddernes største problem

Konkret anslår forskerne, at klimaforandringer er ansvarlige for 39 procent af forværringen i paddernes situation siden den lignende undersøgelse i 2004, mens 37 procent skyldes tab af levesteder.

I 2004 udgjorde sygdom og tab af levesteder 91 procent af problemet.

Den primære drivkraft i paddernes forringede levevilkår er altså netop et skifte fra sygdom til klimaændringer, vurderer forskerne. En dyster situation, som de forventer kun vil forværres yderligere, efterhånden som bedre data og fremskrivninger af arternes reaktioner på klimaændringer bliver tilgængelige.

Hvorfor er padder vigtige?

Truslen mod alverdens paddearter er et problem af flere årsager.

Padder bidrager både til biodiversiteten, udvikling af medicin, hjælper til skadedyrsbekæmpelse i landbruget, og er med til at holde økosystemer – ikke mindst kulstofbindende økosystemer - sunde.

»Derfor er det en katastrofe, der har seriøse konsekvenser for miljøet, hver gang en paddeart bliver udryddet af mennesker,« påpeger Mark D. Scherz.

Men der er også andre grunde end miljømæssige til, at vi skal passe på padderne, mener han: De er smukke. Og mange af dem synger smukt.

»Den lyd forsvinder, hvis de forsvinder. Det er uhyggeligt at forestille sig en skov uden lyden fra frøer,« mener Mark D. Scherz.

Håber, studiet fører til politisk handling

Derfor er meningen med studiet også, forklarer Mark D. Scherz, at det skal få politikernes øjne op for nødvendigheden af paddernes beskyttelse.

Håbet er, at studiet kan hjælpe beslutningstagere og eksperter med at udforme en global handlingsplan for bevaring af verdens padder.

»En af de vigtigste ting, som studiet kalder på, er, at vi speeder up og gør det bedre i forhold til bevaring af padder på verdensplan. Der er behov for meget større bevidsthed om bevarelse og om at leve op til vores klimaforpligtelser,« siger Mark D. Scherz.

Konkret er der behov for, at man i højere grad sikrer, at paddernes levesteder udvides, og at der etableres beskyttelse af forbindelserne mellem levestederne. Det har nemlig vist sig, at beskyttelsesinitiativer har stor positiv effekt på bevarelsen af padder.

Jysk succeshistorie viser vejen

Mark D. Scherz kalder beskyttelsesinitiativer for »kæmpe succeshistorier«.

Det er herpetolog Henrik Bringsøe enig i. Han giver et eksempel på en hjemlig succeshistorie: I Danmark har vi haft stor succes med at bevare bjergsalamanderen. Den lever i det sydøstlige Jylland, og her har en gruppe af aktive mennesker, samlet i ’Bjergsalamandergruppen’, gennem årtier i samarbejde med jordejere og kommune gennemført omfattende vandhulspleje.

»Det har været en bragende succes og givet arten meget stor fremgang i Danmark,« fortæller Henrik Bringsøe.

I 1988 kendte man kun til 32 ynglevandhuller for arten, og mange af dem var i dårlig stand. Efterfølgende er der gravet mange nye vandhuller, og eksisterende vandhuller er blevet oprenset. Det betyder, at der i dag er hele 282 ynglevandhuller for bjergsalamander i Sønderjylland. Altså næsten en nidobling.

»Hvilket er helt forrygende. Fremgangen er den største, vi har set for noget paddeprojekt herhjemme,« lyder det begejstret fra Henrik Bringsøe, helt fra Ecuador.

Det viser, at det ved målrettet naturpleje er muligt at vende udviklingen, slår han fast og nævner netop vandhulspleje som vejen frem i bevarelsen af padder.

Men det kan hurtigt blive for sent, påpeger Mark D. Scherz, med henvisning til det globale studie, han selv har været med til at lave:

»Der er flere hundrede paddearter, der lige nu har presserende behov for beskyttelse«.