Når humaniora bliver digital

Amerikanske matematikere forsker i danske nissehistorier. Det er udtryk for en ny tendens, hvor teknologiske værktøjer bruges til at destillere ny viden fra det store kar af humanistisk forskningsmateriale.

»Det drejer sig om at se skoven i stedet for træerne,« siger Timothy R. Tangherlini, der er professor i folkloristik på det amerikanske universitet UCLA. Dermed trækker den amerikanske professor på en talemåde fra flere af de folkelige traditioner, som han er ekspert i – blandt andet danske folkeminder.

Ved hjælp af digitale metoder forsøger han at finde nye mønstre i et dansk arkiv, som rummer en overflod af historier om onde herremænd, nisser og spøgelser.

Materialet består af fortællinger, som skolelæreren Evald Tang Kristensen indsamlede fra 1865 til 1923 i det nordlige Jylland.

Evald Tang Kristensen besøgte almindelige mennesker på landet og nedskrev cirka 250.000 historier fra omkring 4.000 personer - ordsprog, sange, sagn, spøgelseshistorier og fortællinger om hverdagslivet på landet – alt sammen mundligt overleveret og derefter nedskrevet af Evald Tang Kristensen sammen med data om fortællerne.

Ny metode ser på sammenhænge

I stedet for at lave grundige analyser af de enkelte fortællinger – træerne – forsøger han sig med en videnskabelig metode, der ser på de store sammenhænge – skoven. For eksempel mønstre der viser sammenhænge mellem fortællingernes temaer og den enkelte fortællers livsvilkår.

I den sammenhæng er han inspireret af litteraturforskeren Franco Moretti, der i 2000 introducerede begrebet 'distant reading' (fjernlæsning, red.) som en ny form for humanistisk forskning.

Franco Morettis metode var et opgør med den traditionelle tekstanalyses fokus på nærlæsning. Begrebet indebar også, at man ved hjælp af informationsteknologi fik adgang til værktøjer, der gav nye muligheder - blandt andet optællinger af bestemte ord i tusindvis af værker.

Digital humaniora kæder information sammen

Timothy R. Tangherlini har sammen med bibliotekarer, programmører og matematikere forsøgt at kaste nyt lys over Evald Tang Kristensens danske arkiv ved hjælp af digitalisering, avancerede søgemetoder og visualisering.

I artiklen 'Computational Folkloristics', som han har skrevet sammen med James Abello og Peter Broadwell, fremhæver han muligheden for at få et nyt overblik over materialet og kæde oplysninger om de enkelte fortælleres egne livshistorier og daglige færden mere systematisk sammen med de historier, de fortæller.

Hans medskribenter har henholdsvis en matematisk og en biblioteksbaggrund. James Abello er professor ved Center for Discrete Mathematics and Theoretical Computer Science ved Rutgers University i New Jersey, og Peter Broadwell er postdoc i Digital Initiatives Department ved Charles E. Young forskningsbiblioteket på UCLA.

Timothy Tangherlinis arbejde er et eksempel på et nyt forskningsfelt, der vinder frem i disse år: digital humaniora. Forskere samarbejder tværfagligt om at benytte ny teknologi til at få øje på sammenhænge i store mængder data. Sammenhænge som det ellers kan være svært at identificere ved traditionelle metoder.

»Ved hjælp af digital humaniora kan man opnå viden om sammenhænge, man ikke tidligere har set, og man kan be- eller afkræfte nogle af de hypoteser, man tidligere har arbejdet med, fordi der er tale om nogle enorme mængder tekst, som ville være uoverkommelige at analysere for en enkelt forsker,« siger Helle Porsdam, der er professor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet

Teknologi kan lave stemningsanalyser

En anden måde at undersøge store mængder data ved hjælp af ny teknologi består af såkaldt 'stemningsmåling'.

Når vi åbner en avis eller klikker ind på en internetbasseret nyhedsside, får vi informationer om aktuelle hændelser og deres årsag.

Men vi får også noget andet: Vi bliver præsenteret for artiklens 'stemning'. Det handler om ordvalget i artiklen. Er der positive ord som 'optimisme', 'konstruktiv' og 'lettelse', eller bliver der brugt ord som 'had', 'uro' og 'betænkelig', der fører stemningen i en mere negativ retning?

Hvis stemningen i mange artikler om det samme emne peger i samme retning, sker der en afgørende påvirkning af vores adfærd, mener Dr. Kalev Leetaru, Fellow ved University of Illinois, der har arbejdet intenst med store datamængder.

Den mest simple form for stemningsanalyse består i at måle, hvor ofte bestemte stemningsskabende ord optræder i en tekst om det emne, man vil undersøge.

Hver gang et stemningsskabende ord optræder i en artikel, tildeles ordet en værdi. Hvert af ordene omsættes til et negativt eller positivt tal: Jo mere negativt ordet er, jo lavere bliver tallet. Til sidst tælles tekstens ordværdier sammen og vupti: Så er tekstens samlede stemning reduceret til et enkelt tal.

Magtskiftet i Egypten kunne måske forudses

Kan stemningsmålinger forberede os på fremtidige begivenheder på verdensplan?

Det mener Kalev Leetaru, der har fremlagt sin påstand i den videnskabelige artikel: 'Culturomics 2.0: Forecasting large-scale human behavior using global news media tone in time and space'.

Ud fra et arkiv af internationale nyheder fra aviser, tv og online nyhedsmedier har Kalev Leetaru foretaget en stemningsanalyse af historier, der specifikt refererer til Egypten gennem de seneste 30 år.

Resultatet har han illustreret i en graf, der viser det enkelte år på x-aksen, og på y-aksen viser udsving fra gennemsnit. Jo højere værdi på y-aksen, desto mere positiv stemning var der i nyhederne, jo lavere værdi, desto mere negativ stemning.

Som grafen viser, blev omtalen af Egypten særligt negativ på tre bestemte tidspunkter. De tre tidspunkter er ikke tilfældige, mener Kaleev Leetaru. De afspejler nemlig afgørende historiske begivenheder, der havde indflydelse på det egyptiske samfund:

• Det første dyk mod negativ stemning hænger sammen med Kuwait-krigen i 1991, der havde stor påvirkning på det egyptiske samfund.
  
• Det næste hænger sammen med USA's invasion af Irak i marts 2003.
  
• Det sidste dyk hænger sammen med den uro i det egyptiske samfund i starten af 2011, der førte til Hosni Mubaraks fald i februar 2011.

Det store dyk på bekymringsskalaen, som man kan se i januar 2011, var et varsel om, at der var omvæltninger på vej. Et tegn på at den ellers usårlige Mubarak var truet i sin position som landets leder, skriver Kalev Leetaru i artiklen.

Dansk center for digital humaniora er åbnet

I Danmark har det primært været medievidenskab og sprogvidenskab, der har benyttet sig af den nye teknologis muligheder inden for det humanistiske område. Det har man nu forsøgt at råde bod på ved en satsning, der består af et samarbejde mellem store dele af det humanistiske forskningsområde i Danmark, nemlig Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Det Kongelige Bibliotek:

I september 2012 åbnede DigHumLab - et nyt tværfagligt center forankret på Aarhus Universitet, hvor der skal forskes i digital humaniora. Her vil man undersøge, hvordan de nye teknologiske muligheder bedst kan udnyttes på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område.

I forbindelse med åbningen af det nye center sagde Mette Thunø, der er dekan for Faculty of Arts og for uddannelse på Aarhus Universitet, at vi i Danmark har været lidt bagud, når det gælder digital humaniora. Mette Thunø, der også er formand for DigHumLabs styregruppe, glæder sig over, at det med det nye initiativ bliver muligt at komme frem i front af den internationale innovation på området.

»Fremover vil de nye teknologiske og digitale værktøjer kunne bruges til at gennemgå mange flere forhold end tidligere. Derfor skal DigHumLab ikke ses som et digitaliseringsprojekt, men som en leverandør af værktøjer og redskaber til det, som forskerne gerne vil spørge materialet om,« sagde Mette Thunø til Magisterbladet i december 2012.

Således vil man måske i fremtiden se flere eksempler på dansk forskning i digital humaniora, hvor man får øje på skoven frem for de enkelte træer.