Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.
Det skyldes en særlig teknik, hvor Dracula-myrens kæbedele efter en kort 'opladning' fungerer som en fjeder.
Når spidserne presses mod hinanden, sker der en ophobning af energi, der udløses, når den ene kæbedel glider hen over den anden.
Lidt ligesom et knips med fingrene, skriver forskerne.
Myrens bid er så hurtigt, at et blink med det menneskelige øje foregår 5.000 gange langsommere. (Video: u003ca href=u0022https://www.youtube.com/channel/UCWxiO_Br1awgEjy79VItspQu0022u003eAnt Labu003c/au003e)n
Der findes andre slags myrer, der også anvender 'fjeder-metoden', men ingen gør det så hurtigt som Dracula-myren.
Det kan skyldes, at Dracula-myren i modsætning til for eksempel trap-jaw-myren, ikke låser sine kæbedele sammen om byttet, men blot lader dem bevæge sig hurtigt hen over hinanden.
»Myren bruger bevægelsen til at slå andre leddyr ned, sandsynligvis ved at lamme dem, smadre dem mod en væg eller skubbe dem væk. Byttet bliver herefter transporteret tilbage til reden, hvor det bliver fodret til myrelaverne,« siger leder af studiet Andrew Suarez, professor i dyrs biologi og entomologi (gren af zoologien, der beskæftiger sig med insekterne, red.) ved University of Illinois.
Forskerne har optaget myrenes bevægelser med særligt hurtige kameraer og derefter sænket hastigheden på optagelserne. Røntgen er også blevet anvendt i en 3D-undersøgelse af myrernes anatomi.
Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev for alle, som er vilde med det vilde.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
