Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Mystisk fossil omskriver historie: Afrikansk elefant stammer fra Europa

Annonce:

Gener fra et ældgammelt, mystisk fossil har lavet rod i elefantens familietræ. Det skriver nature.com.

Moderne elefanter er delt op i tre arter: Den asiatiske elefant Elephas maximus, og to forskellige afrikanske elefanter, Loxodonta cyclotis, der holder til i skoven, og Loxodonta africana, der lever på savannen.

Ud fra tidligere fossilfund havde forskerne regnet med at en forfader kaldet Paleoloxodon antiquus, som levede i de europæiske skove indtil for omkring 100.000 år siden, var tæt beslægtet med de asiatiske elefanter.

Men nu viser nye genetiske analyser, at den er tættest forbundet med de afrikanske skovelefanter.

Endnu mere overraskende viste det sig, at skovelefanterne i Congo er tættere beslægtet med den uddøde art, end de er med de er med nutidens elefanter på savannen.

Sammen med det nyligt annoncerede genom fra fortidens mammutter, viser analyserne også, at mange forskellige elefant- og mammutarter blandede sig i fortiden.

»Det er helt utroligt. Den europæiske skovelefant er meget ukendt, selv blandt eksperter, og det første vi hører om den er: her er genomet,« siger Tom Gilbert, der er DNA-forsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København, til nature.com.

Annonce:

Resultaterne blev annonceret ved det 7. internationale symposium ved konferencen Biomolecular Achaeology i Oxford i Storbrittanien den 15. september.

ams