Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Mysteriet om bizar, bælgøjet blæksprutte er løst

(Video: New Scientist)

Bizart syn: Snegl lægger æg med kønsåbning i nakken

Nærbillede af bjørnedyr under elektron mikroskob.

Derfor er bjørnedyret så svært at slå ihjel

De fire vink fra en blæksprutte

Blæksprutter vinker muligvis til hinanden for at kommunikere, antyder video-eksperiment

Søløven Ronan

Se videoen: Utroligt præcis søløve kan holde takten bedre end nogle mennesker

Annonce:

Dybhavsblæksprutter af slægten Histioteuthidae peger deres ene, enorme, udbulende øje opad for at opdage silhuetter af byttedyr. Samtidig vender de det andet, mere normale, øje nedad for at opdage selvlysende organismer i mørket.

Det viser forskning fra Duke University i USA ifølge newscientist.com.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Philosophical Transactions of the Royal Society B.

(Foto: Kate Thomas)

Hidtil har forskerne ikke vidst med sikkerhed, hvorfor Histioteuthidae-blæksprutterne har både et stort og et lille øje.

Men efter at have gennemgået 161 videoer af blæksprutterne fra 26 års optagelser føler forskerne sig nu sikre på, at blæksprutterne bruger deres forskellige øjne til at opdage forskellige typer byttedyr.

LÆS OGSÅ: Uhyggelyg lygtefisk filmet for første gang på dybt vand

Blæksprutterne lever mellem 200 og 1000 meter under havets overflade, hvor der kun er meget lidt lys.

Annonce:

På videoerne kan man se blæksprutterne svømme med halen pegende opad, men tiltet til den ene side, sådan at det største øje hele tiden kigger opad.

På baggrund af målingerne kunne de amerikanske forskere også beregne, at et øje har fordel ved at være stort, når det peger opad mod lyset, men at det ikke får samme gevinst, hvis det kigger nedad mod mørket.

»Det giver dig forklaringen på, hvorfor dette træk kan have udviklet sig,« siger marinbiolog Kate Thomas fra Duke University til newscientist.com.

(Foto: Sonke Johnsen)

LÆS OGSÅ: Nååhr! Storøjet, nuttet blæksprutte charmerer forskere

LÆS OGSÅ: Robotten Octobot ligner en blæksprutte og er lige så blød

on