Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Mutant-krebs har klonet sig selv i 25 år

Annonce:

For 25 år siden eksisterede den ikke, og nu er den overalt.

En enkelt – men meget drastisk – mutation hos en krebs skabte marmorkrebsen, og siden da har den så at sige skabt sig selv.

Forskere fra German Cancer Research Center har, med biolog Frank Lyko i spidsen, brugt fem år på at kortlægge krebsens arvemasse, og de giver nu et bud på, hvordan den selvklonende mutant-krebs er opstået. Det skriver New York Times.

Det skete muligvis, da to krebs, af en anden art, parrede sig. Den ene havde en muteret kønscelle – det har enten været en sæd- eller ægcelle – hvor der i stedet for den normale enkelte kopi af kromosomer var to.

I det nye afkom fusionerede kønscellerne, og den nye marmorkrebs endte med tre kopier af hvert kromosom i stedet for to.

I praksis betyder det, at marmorkrebsen, der trives ret godt, kan reproducere sig selv. Hun lægger afsindigt mange æg, der alle bliver til hun-krebs, og de fortsætter så med at lægge æg og få endnu flere hun-krebs.

Alle er de kloner med tre sæt kromosomer, som den allerførste marmorkrebs.

Annonce:

Det er muligvis første gang, at en arts arvemasse er blevet kortlagt, så kort tid efter, at den er opstået som art.

Studiet er publiceret i Nature Ecology and Evolution.

ele