Vanddamp 10 km over vores hoveder spiller en vigtig rolle i klimamodellerne. Forskere i USA og Schweiz viser i en ny undersøgelse, at der har været en reduktion af vanddamp i dele af atmosfæren det seneste årti, og de mener, at dette har en betydelig effekt på temperaturen på jorden.
Satellitmålinger og data fra balloner fortæller, at forekomsten af vanddamp i den nedre del af stratosfæren er reduceret med ti procent i det seneste årti sammenlignet med årtiet tidligere.
Stratosfæren er den del af atmosfæren, som strækker sig fra omtrent ti kilometers højde og op til 50 kilometers højde.
Forskernes modeller tilsiger, at det reducerede niveau af vanddamp har givet en 25 procents reduktion af tempoet i temperaturstigningen nede på jorden siden år 2000.
Det vil indebære, at en del af den beregnede effekt af udledninger af CO2 og andre klimagasser fra menneskelig aktivitet annulleres.
Anerkendt
Forskningsarbejdet er ledet af en verdens førende klimaforskere, Susan Solomon fra USA's føderale National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA). Solomon har haft centrale roller i FN's klimapanel IPCC.
Undersøgelsen er publiceret for nylig i tidsskriftet Science.
Det er velkendt at vanddamp bidrager til drivhuseffekten ved siden af drivhusgasser som CO2. Vanddamp føres op hovedsageligt i stratosfæren i troperne.
Desuden bidrager nedbrydning af metan også til vanddamp i stratosfæren.
En komponent
»Vanddamp er én af en række komponenter, som vi forstår væsentligt mindre af end klimagasser som CO2,« siger forsker Gunnar Myhre ved CICERO til forskning.no.
Især efter 1990 er målingerne af vanddamp i atmosfæren blevet langt mere præcise. Før dette foreligger der kun gode tal i begrænset grad.
Den globale temperaturudvikling efter år 2000 er omstridt. Solomon og hendes medforfattere tager udgangspunkt i, at der er sket en udfladning af temperaturstigningen efter 1980'erne og 90'erne.
De mener, at en reduceret forekomst af vanddamp i stratosfæren kan bidrage til at forklare denne udfladning.
»Man skal være forsigtig med at tale om en udfladning af temperaturstigningen,« siger Myhre imidlertid og henviser til uenigheden omkring tolkning af temperaturdata fra jordoverfladen.
Få data
Eftersom vi ikke ved særlig meget om, hvordan koncentrationen af vanddamp har været tidligere, kan vi ikke vide, hvordan niveauerne for 1980'erne og 90'erne skal vurderes.
Hvis det er dagens niveau, som er unormalt lavt, vil temperaturen nede på jorden få et puf opad, hvis niveauerne af vanddamp igen stiger.
Myhre mener, at der er behov for flere data, og at vi vil lære mere om betydningen af vanddamp i stratosfæren, når vi har mere omfattende tidsserier.
Ændrer intet
Forskerne bag undersøgelsen i Science skulle være de første til at knytte variationer i niveauet af vanddamp i stratosfæren med faktiske ændringer i den globale temperaturstigning de seneste årtier.
Ifølge en pressemeddelelse fra NOAA mener forskerne, at stigningen i vanddamp i denne del af atmosfæren kan bidrage til at forklare noget af den forøgede takt i den globale opvarmning i 1990'erne.
De bestrider ikke, at menneskeskabte udledninger står for hovedparten af temperaturstigningen.
»Dette ændrer ikke den grundlæggende konklusion om, at kloden er blevet varmere, og at størstedelen af denne stigning er knyttet til udledninger af menneskeskabte klimagasser,« siger Solomon til New York Times.
Skabes i troperne
Årsagen til nedgang i vanddamp i den nedre del af stratosfæren de seneste ti år er ikke kendt. Tilførslen af vanddamp til denne del af atmosfæren kommer i stor grad fra de tropiske have, og variationer i denne antages at være knyttet til tropiske vejrfænomener.
Den nederste del af atmosfæren kaldes troposfæren. Karen Rosenlof fra NOAA, som er en af medforfatterne på undersøgelsen, siger, at tilførslen af vanddamp er knyttet til lavere temperaturer i grænsefladen mellem troposfæren og stratosfæren.
»Det, vi ikke ved, er, hvorfor temperaturen er faldet,« siger hun til tidsskriftet Scientific American.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
