Milliondyr grundforskning i gammel hestestald

Et lille badeværelse er ombygget til laboratorium med mikroskoper og højhastighedskameraer.

Hvor prustende hingste tidligere stod tøjret, står nu tre monstrøse frysecontainere med kolber, reagensglas og hjemmedyrkede kulturer af mikroorganismer.

Langs væggene er stablet et virvar af papkasser med håndskrevne labels, og vil man op på første sal, foregår transporten via en smal, snørklet og minimalt oplyst trappeopgang.

»Vi befinder os i tidligere staldbygninger, som er fredede og helt uhensigtsmæssige som laboratorier, men her har vi overlevet længe. Jo ringere fysiske faciliteter, jo mere må man bruge sin fantasi og kreative evner,« siger professor Thomas Kiørboe, som er forskningsleder ved centret Centre for Ocean Life, der hører under DTU Aqua og er et såkaldt 'centre of excellence'.

Her, i den gamle hestestald 'Kavalergården' på Charlottenlund Slot, bedrives forskning i verdensklasse.

LÆS OGSÅ: Han forsker for at gøre en forskel

Ingen direkte anvendelse her og nu

På Centre for Ocean Life forsker biologer, fysikere, kemikere og matematikere i havets økosystemer. Hovedformålet med centret er at opnå en fundamental forståelse for marine økosystemer og på den baggrund blive i stand til at lave forudsigelser. Blandt andet for, hvordan livet i havet vil reagere på klimaforandringer.

Mellem linjerne i dét formål ligger også en af præmisserne for centrets forskning; at resultaterne ikke kalder på en direkte anvendelse her og nu. Ingen tuberkulosevaccine, der kan sættes på markedet til næste år, og ingen teknologiske dimsedutter, som kan vinde den næste store krig. Derimod en dybtfølt interesse for havet og dets bestanddele.

»Kimen til vores arbejde er en grundlæggende nysgerrighed. På sigt skal det sættes på formler og dernæst føre til modeller, som kan bruges til forudsigelser; men lige nu og her er det fascination, der driver værket. Jeg synes for eksempel, at mikroorganismer under lup er noget af det smukkeste, der findes,« fortæller Thomas Kiørboe.

LÆS OGSÅ: Tag et smugkig på verdens mikroskopiske vidundere

Havnede i hestestalden ved et tilfælde

Det ville være løgn at påstå, at der er en dybere mening med, at Centre for Ocean Life befinder sig i de gamle hestestalde på Charlottenlund Slot. Faktisk var det et tilfælde, der i sin tid førte til, at Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og sekretariatet for Det Internationale Havundersøgelsesråd havnede her.

Slottet havde på daværende tidspunkt stået tomt i 10 år, de kongelige anvendte det ikke længere som sommerresidens, og de tomme kvadratmeter havde ingen umiddelbare anvendelsesmuligheder.

Da Fiskeriundersøgelserne i 1936 meldte sig under fanerne som lokalesøgende, blev det hurtigt besluttet, at slottet skulle huse forskningsfaciliteter.

Selve Kavalergården overtog Fiskeriundersøgelserne, som senere har skiftet navn til DTU Aqua, i 1975, og i 2012 blev Centre for Ocean Life oprettet med en bevilling fra den private, almennyttige Villum fonden.

LÆS OGSÅ: Mætte tobis-fisk svømmer i længere tid

Vandloppe klistret fast på asiathår

Det giver rigtignok nogle udfordringer at bedrive forskning i gamle fredede lokaler, som på ingen måde er bygget med forskning for øje. Men det er tydeligt at se, at det ikke er noget, forskerne ved Centre for Ocean Life lader sig begrænse af i hverdagen.

Tag eksempelvis det gamle badeværelse, der er omdannet til laboratorie; væggene har forskerne selv malet sorte, fordi de laserstråler, som er nødvendige for at se mikroorganismer under mikroskop, ellers ville være skadelige.

Computeren, som viser højhastighedskameraernes 2.000 billeder i sekundet, er placeret i en lille gang, som også leder videre til et egentligt badeværelse. Og på computerskærmen spræller en vandloppe febrilsk, alt imens dens krop er klistret fast på et hår fra en af de ph.d.-studerende.

Jiayi Xu, som hun hedder, har frivilligt doneret sit hår, fordi asiaters hår er både tyndere og stærkere end skandinavers.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har asiater skæve øjne?

Frihed til at forske

Det er dog ikke kun omgivelserne, der poder kreativiteten, fortæller Thomas Kiørboe, men også den filosofi, centrets bevilling er givet på baggrund af.

Der ligger ikke meget andet end en hovedidé og nogle overordnede beskrivelser af centrets aktiviteter til grund for den pose penge, Villum fonden i sin tid gav Centre for Ocean Life til at forske i havets økosystemer.

»Vi giver forskerne frihed til at udfolde sig, for vi har tillid til, at de bruger deres bevillinger rigtigt. De fleste forskere vil gerne lave noget, der er til gavn for samfundet, og jeg er ret sikker på, at det kommer helt af sig selv, hvis de har talent og begejstring for det, de laver,« sagde forskningsdirektøren fra Villum fonden, Thomas Sinkjær, for nyligt i forbindelse med en anden artikel på Videnskab.dk.

Og friheden er til at tage og føle på, fortæller centerleder Thomas Kiørboe.

»Det giver en højere grad af frihed og en større mulighed for kreativitet, fordi man ikke er bundet af at levere et bestemt produkt til en bestemt dato. Så kan man i højere grad afsøge forskellige felter og være langt mere åben over for, at noget giver noget, andet gør ikke … Og det er okay,« siger han.

»Private fonde løber større risici«

Der findes over 40 af de såkaldte 'grundforskningscentre' i Danmark, men disse er – i modsætning til Ocean Life-centret – støttet af Danmarks Grundforskningsfond, som er oprettet af staten og uddeler offentlige midler til alle fagområder.

De fleste private fonde lægger ikke skjul på, at nogle forskningsområder har mere interesse end andre. Til gengæld tør de løbe lidt større risici inden for de områder end de offentlige, mener Thomas Kiørboe.

»Fonde som Villum fonden vil gerne støtte projekter, som har svært ved at få støtte andre steder, fordi der er høj risiko for, at det ikke bliver til noget – mens der omvendt er en stor gevinst, hvis det lykkes. Det kaldes 'high risk, high gain',« siger han og fortsætter:

»På vores center er ambitionen for eksempel konkret inden for de næste fem år at få lavet en global model, som inkluderer alt fra planteplankton til og med zooplankton og måske fisk. En model, som integrerer flere trofiske niveauer, baseret på principper om nøgletræk, samt en beskrivelse af havstrømme. Om vi kan nå det inden for de næste fem år, kan vi ikke sige med sikkerhed – men der er meget at hente, hvis og forhåbentlig når det lykkes.«

LÆS OGSÅ: 'Grundforskningsfonden er som FC Barcelona'

Grundforskning er motoren i anvendt forskning

Snart starter et nyt kapitel i Centre for Ocean Life, idet omgivelserne på Kavalergården skal skiftes ud med nybyggede lokaler hos DTU Aqua i Lyngby. Til den tid er det formentlig slut med hjemmestrikkede løsninger, som den der ses på billedet herover.

Men grundforskningen i havet fortsætter, og kreativiteten tager forskerne med sig. Lige så længe der bliver bevilget penge til det, siger Thomas Kiørboe, som krydser fingre for en forlængelse af centrets bevilling, der har officiel udgang i 2017.

»Vil man have anvendt forskning, skal man også have noget forskning at anvende. Grundforskning er motoren i al den anvendte forskning. Uden grundforskningen ville den anvendte forskning hurtigt tørre ud.«

LÆS OGSÅ: Hvad er grundforskning?