Middelalderjyder havde blødende gummer og tandkødsbetændelse

21 jyske landsbyboere har fået undersøgt deres tænder. Jyderne har dog ikke selv fået det store ud af undersøgelserne, eftersom de ikke har været i live i mellem 500 og 1.000 år.

I et nyt studie har danske og engelske forskere undersøgt tandsættet hos 21 skeletter ved hjælp af meget detaljerede analyser af proteiner, som kan afsløre, hvilke bakterier fortidsmenneskene havde i munden, da de stadig levede.

Analyserne kan give en række informationer om hver enkelt person, som arkæologer ellers ikke ville kunne opnå. Eksempelvis, at en stor del af de 21 bøvlede med blødende gummer og slem tandkødsbetændelse. Men også at der var meget stor forskel på sundhedstilstanden hos de enkelte.

»I dette studie har vi som de første i verden rekonstrueret helbredstilstanden på individbasis hos mennesker, der har været døde i meget lang tid, alene ud fra proteiner i deres tandsten. Vi giver på den måde et meget præcist indblik i fortidens folkesundhed,« siger kemiker Enrico Cappellini, som er forfatter på et nyt studie om resultaterne, til Videnskab.dk.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

Bygger videre på gennembrud

Det nye studie bygger videre på et gennembrud, som Enrico Cappellini og forskerkollegaer stod bag i 2014: Dengang viste de for første gang – i 4 middelaldermunke – at det kunne lade sig gøre at måle proteiner i meget gamle tænder.

Proteiner er en af livets basale byggesten, og de kan – ligesom gener og DNA – fortælle en masse om en levende organisme. På en måde kan man sige, at proteiner og DNA er to sider af samme sag, idet DNA’et koder for, hvilke proteiner der skal komme til udtryk i cellerne.

Forskellen er, at DNA-kæder falder fra hinanden meget hurtigere end proteiner, og derfor er forskerne de senere år blevet mere og mere interesserede i, hvad de kan sige ud fra proteinanalyser.

I munkestudiet lykkedes det forskerne at identificere en stor mængde proteiner og afsløre 40 bakterier, som man ved spiller en rolle i forskellige mund- og tandsygdomme. I det nye studie har de videreudviklet metoden og taget analysen til et nyt niveau.

»Det har været udfordrende«

Forskerne har identificeret hele 3.671 proteingrupper og 220 bakteriearter i de 21 skeletter, som stammer fra Tjærby, lidt uden for Randers.

Ud fra resultaterne kan de tydeligt se forskelle i sundhedstilstanden hos de forskellige personer, fortæller Jesper Velgaard Olsen, som også er forfatter på det nye studie og var involveret i 2014-studiet.

»Det er første gang, at vi har kunnet sammenligne mellem prøver og sige, hvor mange flere proteiner der i den ene tand i forhold til den anden. Det har man aldrig kunnet før i så gamle prøver, som selvfølgelig ikke er i lige så god stand som moderne tænder,« fortsætter professor Jesper Velgaard Olsen, som har stået for store dele af analysearbejdet og været med til at videreudvikle de eksisterende metoder, til Videnskab.dk.

»Det har været udfordrende og har krævet en hel del udvikling af de forhåndenværende teknologier,« siger professoren, som arbejder ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet.

Jyderne har haft ondt i munden

Resultaterne af proteinanalyserne i skeletternes tænder afslørede blandt andet, at de 21 personer klart fordelte sig i to grupper:

• En gruppe med en nogenlunde sund mundhygiejne, som på flere måder minder om en nutidig sund mundhygiejne. Det kan du læse mere om i boksen under artiklen.
• Og en gruppe, som bar flere bakterier, som vi i dag kender fra forskellige mundsygdomme.
  Eksempelvis bakterien ’Porphyromonas’, som angriber gummerne og er kendt for at være koblet til svær paradentose; en højst ubehagelig betændelsestilstand i den knogle, tandens rod sidder fast i, som får tandkødet til at hæve og bløde.

Selvom bakteriesammensætningen er en indirekte måde at måle en persons sundhedsstatus på, fortæller det stadig en del om, hvordan disse mennesker har haft det, forklarer Jesper Velgaard Olsen.

»Man kan ikke sige, at så har de med sikkerhed været syge. Men vi måler ikke kun på sammensætningen af proteiner, men også på mængden, og tandsten bliver dannet over tid, så når den ene gruppe har så mange flere af de her bakterier end den anden, kan vi ikke andet end konkludere, at de har haft problemer, mens de levede,« siger han.

Samme vurdering lyder fra en forsker, som har læst, men ikke deltaget i det nye studie.

»De har haft det rigtig skidt i deres mund. Der er flere proteiner, som tyder på, at der har været en sygdomstilstand,« siger professor Ole Nørregaard Jensen, som selv arbejder med bakterier og proteinanalyse, til Videnskab.dk.

Giver nye muligheder inden for arkæologien

Ifølge Ole Nørregaard Jensen er der tale om et »veludført« studie med et omfattende datasæt.

»På den tekniske side har de optimeret metoden, så de kan identificere tusindvis af proteiner i gamle prøver. I forhold til tidligere er det en forbedring på hundredvis af proteiner,« siger Ole Nørregaard Jensen, som arbejder på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet.

Proteinanalyser giver et nyt perspektiv på eksempelvis gamle knogler som tænder og kan give helt nye informationer i forhold til andre målemetoder, mener han.

»Det er meget interessant og spændende, at man kan gå tilbage i tiden og se, hvordan folk har haft det ud fra deres mundhygiejne. De skriver faktisk også, at de har fundet proteiner fra fødevarer, som de her mennesker har indtaget. Det giver alt sammen helt nye muligheder inden for arkæologien.«

Var glade for mælk og havre

De fødevareproteiner, som forskerne finder i tænderne fra de 21 mennesker, viser, at der er tale om en gruppe, der har været særdeles glad for at drikke mælk og spise havre. Forskerne kan endda udpege, hvilke proteiner der stammer fra gedemælk, og hvilke der stammer fra komælk.

»Jeg synes, at det er fantastisk, at det kan lade sig gøre at analysere nogle gamle tænder og se, at en mand fra middelalderen har drukket mælk fra en ko,« siger Jesper Velgaard Olsen.

Alt i alt er der dog ikke noget specielt overraskende ved, at der er nogle mennesker, der er mere raske end andre, og at nogle har drukket gedemælk, mens andre har drukket mælk fra køer. På mange måder er resultaterne fra det nye studie ganske forventelige.

Og det er netop en af pointerne og en styrke ved forskningen, fortæller Enrico Cappellini.

Der er intet særligt ved Tjærby

Når man arbejder med en ny metode for første gang, er det nemlig vigtigt, at man holder antallet af forskellige variable til et minimum og sørger for at arbejde med et solidt datamateriale.

Hvis de 21 jyder havde været helt ekstraordinære for dansk middelalder - hvis de for eksempel havde været kannibaler - kunne det være sværere at udbrede metoden, fortæller Enrico Cappellini.

»Vi præsenterer vores resultater i en meget kontrolleret kontekst. Der er intet særligt ved den, og derfor kan vores tilgang fremover bruges som model for andre kontekster og endnu længere tilbage i tiden,« siger han.

Det er altså en stor fordel, at de 21 skeletter alle stammer fra en fuldstændig gennemsnitlig middelalderlig landsby med en fuldstændig gennemsnitlig landsbykirkegård, som tidligere er blevet dokumenteret og undersøgt på kryds og tværs.

Metoderne rykker sig hurtigt

Forskerne mener selv, at de med deres nye studie viser, at proteinanalyser har potentiale til at lave mere detaljerede rekonstruktioner af menneskers sundhed i arkæologiske befolkningsgrupper.

Ole Nørregaard Jensen fra Syddansk Universitet er enig:

»Det her studie er endnu et skridt på vejen til at vise, hvor imponerende metoderne er, hvor hurtigt de rykker sig, og hvor meget indsigt proteiner kan give os i, hvad der skete for tusindvis af år siden.«