Perseiderne er en af årets mest aktive stjerneskudssværme, der har været kendt i århundreder som 'Sct. Laurentii tårer'.
Årets Perseidsværm forventes ikke at blive specielt aktiv, men vil aligevel byde på op til 100 stjerneskud i timen, den såkaldte ZHR-værdi.
Sværmens aktivitet ventes at toppe natten mellem torsdag og fredag - altså den 13. august mellem kl. 00:30 og 4.00 dansk sommertid, men der er flere stjerneskud end normalt resten af weekenden.
Perseiderne har navn efter det stjernebillede, de synes at stråle ud fra, Perseus, som i øjeblikket står lavt i nordøst sidst på aftenen.
Det vil sige, at du skal holde øje med den nordlige himmelhalvkugle. Eftersom det først bliver rigtigt mørkt efter midnat, er det bedst at gå ud sent for at se dem.
Grunden til, at stjerneskuddene kommer fra et bestemt sted på himlen, er, at det faktisk er Jorden, der bevæger sig gennem en støvsky, og retningen mod Perseus er vejen frem for Jorden på denne tid af året.
Dermed ser det ud som om, de kommer fra den retning - nøjagtig lige som insekter også rammer forruden på en bil, der kører.
Hvad er en meteorsværm?
En meteorsværm er faktisk en periode, hvor der er flere stjerneskud end normalt.
Et stjerneskud er en lille partikel, en meteor, der trænger ind i Jordens atmosfære. Oftest er de ikke meget større end et sandkorn, men når de rammer Jordens atmosfære med en hastighed mellem 10 og 60km/sekund, bliver de meget varme, og lyser dermed op, så de kan ses langt væk.
De 'brænder' typisk op 50-100 kilometer oppe i atmosfæren.
Faktisk er det ikke selve partiklen, man kan se lyse. Det man ser, er en ionisering af luften, som luftmodstanden giver ved den ekstreme hastighed. På den måde 'lyser' luften efter meteoret på samme måde som i et lysstofrør.
Derfor ser det også ud som om, lyset bliver stående i nogle sekunder efter den lille partikel har passeret, så det ligner en lille hale.
Andre gange - når det er større partikler, der rammer atmosfæren, kan man tydeligt se selve partiklen, som nogle gange ender i en lille eksplosion som kaldes en 'bolide'.
Yderst i solsystemet bevæger der sig adskillige hundredetusinde store is- og sten klumper rundt om Solen.
\ Fakta
VIDSTE DU
Kometen Swift-Tuttle er en af de største kometer, vi kender, der kommer ind om Solen. Når den i år 4479 passerer Jorden i en afstand af kun 6 mio. km bliver det ikke bare spektakulært, men også potentielt farligt.
De har meget langstrakte elliptiske baner, der fører dem ind tæt forbi Solen og ud igen. Det er kometerne, som er rester fra Solsystemets dannelse.
Hver gang de kommer ind omkring Solen, fordamper noget af vandet, som bliver 'blæst' væk fra Solen i form af de velkendte komethaler. Men når vandet fordamper, rives der støv og småsten med, som efterlades i kometens bane som et kølvand.
De krydser ofte Jordens bane om Solen, så adskillige gange om året passerer Jorden dermed forskellige kometers baner.
Ved disse passager bombarderes Jordens atmosfære af disse småpartikler, som vi kan se som stjerneskud.
Og netop nu bevæger Jorden sig gennem komet Swift-Tuttle's bane, så vi kan se støvet fra den som stjerneskudsværmen Perseiderne.
Artiklen er lavet i samarbejde med Astronomibladet.dk
