Prøv at forestil dig, at du kunne få din hunds lugtesans uden at få dens våde snude med i købet. Din forbedrede lugtesans ville være et resultat af, at din hund kunne overføre signaler fra sin hjerne direkte ind i din.
Prøv så at forestil dig, at du kunne være lige så god til golf som Tiger Woods, fordi din hjerne kan kobles til hans, mens du spiller. Et lidt mere skræmmende billede kunne være, at et menneske ville være i stand til at få en større menneskemængde til at føle og tænke det samme.
Det lyder som det rene science fiction, men genrens navn er ikke ubegrundet. Genren tager nemlig udgangspunkt i forskningen og tilsætter så fiktion for at male billeder af fremtiden som følge af videnskabelige gennembrud.
Kontakt mellem menneske- og rottehjerne
Resultater fra forskningens verden peger faktisk allerede nu på, at de tænkte scenarier ovenfor kan blive virkelige.
Det viser et studie udført af neurolog og bioingeniør Seung-Schik Yoo fra Harvard Medical School. Resultaterne af hans studie er blevet trykt i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.
Mens tidligere undersøgelser har vist, at rotter kan samarbejde ved at få deres hjerner koblet sammen ved at operere elektroder ind i gnavernes hjerner, har man nu opnået lignende resultater uden at ty til kirurgiske indgreb.
Første forsøg på hjernekontakt mellem arter
Forskeren fra Harvard Medical School har haft succes med at få en rotte til at reagere på tankeoverførsler fra et menneske.
Forsøget er det første af sin slags, der ikke har benyttet sig af kirurgiske indgreb for at skabe kontakt mellem to hjerner, forklarer Seung-Schik Yoo til LiveScience. Det er desuden også det første forsøg, der etablerer kontakt mellem hjerner på tværs af arter.
Helt uden brug af operationer lykkedes det i eksperimentet at få en rotte til at vippe med halen som følge af overførslen af signaler fra en menneskehjerne.
Hjernebølger overført ved hjælp af ultralydsstråler
I stedet for at operere elektroder ind i hjernerne, blev forsøgspersonen udstyret med elektroder på kraniet, der opfanger hjernebølger.
Rotten modtog signalerne ved hjælp af ultralydsstråler, der kan trænge gennem kraniet og ind i hjernen.
For at sikre sig, at det var tankeoverførslen, der forårsagede bevægelse hos gnaveren, var den bedøvet under forsøget.
Hjernerne fra de to kunne synkroniseres ved, at forsøgspersonen blev placeret foran en skærm, der viste et flimrende mønster. Når forsøgspersonen fokuserede på skærmen, blev hans hjernebølger synkroniseret med strobelyset.
Vipper med halen som respons på menneskehjernens signaler
Når menneskets hjernebølger var synkroniseret med lyset, blev ultralyden til rottens hjerne aktiveret og sendte signaler ind til den del af hjernen, der sørger for bevægelse.
Rotten kvitterede for modtagelsen af signalerne ved at vippe med halen i 94 procent af tilfældene – og forsinkelsen mellem stimuli fra menneskehjernen og respons i rottens hale var kun omkring 1.6 sekunder.
Forsøgets resultater tegner et billede af, at det i fremtiden ikke vil være urealistisk at kombinere forskellige arters kvaliteter ved hjælp af denne form for stimuli og respons.
Science fiction er stadig kun fiktion
Det skræmmende scenarie, behøver vi dog ikke bekymre os om foreløbig, forklarer Yoo til LiveScience:
»Du skal ikke bekymre dig om, at regeringen vil finde en hemmelig metode til at kontrollere hjernen. Først skal man vide, hvordan man fortolker hjerneaktivitet fuldstændigt, og det kan vi ikke nu – så langt er forskningen endnu ikke.«
I fremtiden håber han dog, at man kan drage nytte af kontakten mellem hjerner på tværs af arter. Det kan for eksempel blive nyttigt i forbindelse med efterforskninger, hvor hundens lugtesans kan blive en fordel, mennesker kan benytte sig af.
