»Løs Riemann-hypotesen, og du bliver kendt. Er du allerede kendt, så bliver du berygtet.«
Sådan sagde den pensionerede matematiker Michael Atiyah, da han under et meget omtalt foredrag kom med sit bud på løsningen af Riemann-hypotesen, skriver New Scientist.
Løsningen blev præsenteret på den anerkendte matematikkonference Heidelberg Laureate Forum i Tyskland, og det har siden skabt en del furore i matematiske miljøer.
Riemann-hypotesen er nemlig kendt for, at være en af de største matematiske gåder, der endnu ikke er løst.
Gåden går ud på at finde en matematisk orden i talrækken for primtal, som er de tal, der kun kan deles med 1 eller sig selv - 2, 3, 5, 7, 11 osv.
Der er en stående pengepræmie på 1 million dollars fra Clay Mathematics Institute til den, der kan løse problemet.
Og netop det, mener Michael Atiyah, en kæmpe blandt matematikere, der har vundet både Fields-medaljen og Abel-prisen, som ofte bliver nævnt som matematikkens svar på Nobel-prisen, at han har gjort.
Michael Atiyah præsenterede sin løsning som »et simpelt bevis«, der kun fylder fem sider.
Kernen i ideen bygger på en formel fra fysikken kaldet finstrukturkonstanten, som beskriver, hvorledes den elektromagnetiske kraft interagerer med ladede partikler.
Michael Atiyahs løsningsforslag er dog blevet mødt med stor skepsis blandt sine kollegaer.
»Beviset er en stabel af et imponerende udsagn på toppen af et andet uden nogen som helst sammenhængende argumentation eller egentlig substans,« fortæller professor i matematik ved University of California, John Baez, til Science.
Jørgen Veisdal, ph.d. i økonomi ved Norwegian University of Science and Technology i Trondheim, der har forsket i Reimann-hypotesen i mange år, kalder ifølge Science ligeledes løsningen for »alt for vag og uspecifik.«
\ Læs mere
\ Læs mere
fghs
