'Male Champions for Women in Science' er et nyt tiltag, der, med mandlige forskeres hjælp, skal få flere kvinder til at forske. Det skriver L’Oréal Fonden i en pressemeddelelse.
Det er fonden og UNESCO, der sammen lancerer tiltaget, der blev præsenteret ved den årlige L’Oréal-UNESCO For Women in Science-prisoverrækkelse i Paris, der i år er blevet afholdt for 20. gang.
Ved samme lejlighed blev 25 mandlige forskere præsenteret som støtter af initiativet. De har alle underskrevet et charter med blandt andet klare målsætninger om forskningsstøtte til kvinder, lige ansættelsesmuligheder og en bedre balance i publikationer og copyrights.
I dag er mindre end 30 procent af forskere kvinder, og kun 11 procent af akademiske ledere i Europa er kvinder, mens bare 3 procent af Nobelpriserne inden for videnskab tildeles kvinder.
Læs mere om prisoverrækkelsen For Women in Science her.
ele





























