Lego-koncernen vil udgive en serie af Lego-figurer med fem kvinder, der har har spillet vigtige roller i deres arbejde for NASA. Det skriver theguardian.com.
Serien blev foreslået af forfatter og journalist Maia Weinstock igennem konkurrencen Lego Ideas, og Lego annoncerede vinderen i en video på deres officielle twitter-feed.
»Kvinder har spillet afgørende roller igennem det amerikanske rumprograms historie. Men i mange tilfælde er deres bidrag ukendte eller undervurderede - især i kraft af, at kvinder historisk har kæmpet for at opnå accept inden for videnskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik,« skrev Maia Winstock, da hun foreslog serien for Lego.
LÆS OGSÅ: Mød Nordens kvindelige forskere: #ActualLivingScientist
Serien er samtidig et nik til den biografaktuelle film Hidden Figures, der følger tre kvindelige, afroamerikanske matematikere, som var medansvarlige for, at astronauten John Glenn som den første amerikaner kom i kredsløb om Jorden.
Du kan læse om kvindernes historie og om filmen Hidden Figures i denne artikel på Videnskab.dk.
Lego Ideas-konkurrencen bliver afviklet 2 gange om året, og for at blive taget i betragtning til at blive produceret som et rigtigt Lego-sæt, skal forslagene først opnå mindst 10.000 stemmer.
Lego-sættet Women of NASA kommer i butikkerne i slutningen af 2017 eller starten af 2018.
LÆS OGSÅ: Lego-legetøj er blevet mere voldeligt
LÆS OGSÅ: Sådan får vi flere kvindelige topforskere
on






























