Nu ved nordmændene for første gang akkurat, hvordan deres land bevæger sig og hvor hurtigt det går.
Forskere har lavet den nye oversigt baseret på data fra et landsdækkende netværk af GPS-stationer. Både bevægelser vertikalt og horisontalt er kortlagt nu.
»Det er først nu med GPS, at vi er i stand til at måle de horisontale bevægelser i jordskorpen,« siger forsker Halfdan Pascal Kierulf fra Kartverket (den norske kortlægningsmyndighed, red.).
Med GPS-data kan forskerne også måle vertikale bevægelser, det vil sige landhævningen, mere nøjagtigt.
»Dette har givet os ny og mere præcis viden om, hvor meget landet hæver sig, noget som er en forudsætning for at kunne give gode prognoser om havniveauændringer i fremtiden,« siger forsker Halfdan Pascal Kierulf.
Jordskorpen er i konstant bevægelse
Selv om jordskorpen til dagligt virker stabil, er den i konstant bevægelse. Mest synlig er effekten af jordskælv, som kan flytte landmasser flere meter.
Også i Norge har man målbare bevægelser. Hele Europa flytter sig som en plade væk fra Amerika med to-tre centimeter om året.
Der er også bevægelser internt i Europa, og Norge hæver sig med mange millimeter om året som en konsekvens af den sidste istid.
220 meter højere havniveau i Oslo
Gletsjerdækket over Skandinavien under sidste istid var op til 3.000 meter tykt og derfor så tungt, at det pressede jordskorpen ned med flere hundrede meter.
»Da gletsjeren smeltede væk, lå landet endda så dybt, at havet ved Oslo stod 220 meter højere end i dag,« fortæller professor Jan Mangerud ved Institut for geovidenskab på Universitetet i Bergen.
Da vægten fra isen forsvandt, steg landet hurtigt – til at begynde med 10 centimeter per år i Oslo; det vil sige 25 gange hurtigere end i dag. Men farten aftog hurtigt, og i dag er den absolutte landhævning i Oslo-området cirka fem millimeter per år.
160 GPS-stationer over hele Norge
Kartverket overvåger alle disse bevægelser med et netværk af 160 GPS-stationer over hele Norge, og laver grundlaget for geografisk information i Norge.
Kortmyndighedsforskerne har analyseret måleresultaterne for hver dag gennem flere år. Arbejdet er netop publiceret i det internationale tidsskrift Journal of Geodesy.
Det, at målingerne over Norges bevægelser for første gang baserer sig på GPS-observationer, har to fordele, ifølge Halfdan Pascal Kierulf.
»Bevægelserne måles direkte i forhold til Jordens centrum. Det vil sige, at vi nu måler en absolut landhævning og at målingerne derfor er uafhængige af havniveau eller andre referencer, som kan være i bevægelse. Oven i er modellen tredimensionel og beskriver både horisontale og vertikale bevægelser,« siger Halfdan Pascal Kierulf.
Konsekvenser for klimaovervågning
Norges bevægelser har konsekvenser for alt fra navigations- og positionstjenester, samfundsplanlægning til overvågning af havniveau og jordobservation.
Blandt andet er offshorebranchen afhængig af nøjagtig positionering til at kortlægge bevægelser i jordskorpen; specielt nedskynkning af havbunden under platformene.
»Vi kan nu bestemme hastigheden på bevægelserne i jordskorpen med en præcision på under en halv millimeter per år. Så kan vi beregne landhævningens bidrag til havniveauet i år 2100 med stor nøjagtighed.«
»Den høje præcision gør os også i stand til at opdage og udforske nye sider af jordens og jordskorpens beskaffenhed,« siger Halfdan Pascal Kierulf.
Professor Jan Mangerud mener, at målingerne vil give ny viden.
»Det er jo fantastisk, at Kartverket nu har så præcise målinger, som også dækker hele Norge. Dette giver muligheder for at forstå samspillet mellem gletsjersmeltning, landhævning og havniveauændringer og for at afgøre hvilke bevægelser, der skyldes sidste gletsjerdækning og hvilke, der kommer af andre processer,« siger Jan Mangerud.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
