Biers værste fjender er de såkaldte ’varroa destructor’-mider, der ifølge amerikanske landmænd, er ansvarlige for, at 42 procent af bistaderne i USA var inficerede med sygdomme i 2017.
Men nu har en række tyske forskere fra University of Hoffenheim ved en tilfældighed opdaget et stof, der kan gøre det af med biernes dødsfjender.
»Litiumklorid har potentiale som en effektiv og nem behandlingsmetode for kunstige og naturlige bisværme, og især bistaderne, der bliver brugt til at bestøve planter i USA,« forklarer de til Realscience.com.
\ Læs mere
Forskerne var ved at teste en særlig type RNA – et syreholdigt molekyle - der skulle dræbe de farlige mider, men opdagede ved en kontrolgruppe, at det ikke var RNA’et i sig selv, der virkede mod miderne.
Det var litiumklorid, som man bruger til at lave RNA’et, der slog miderne ihjel, stort set uden at påvirker bierne. Der skal dog flere studier til for at bekræfte litiumklorids effekt og eventuelle bivirkninger.
Opdagelsen er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.
\ Læs mere
I Danmark har en gruppe af ingeniørstuderende fra Syddansk Universitet i Sønderborg uafhængigt af de tyske forskere kigget på andre løsninger.
Indtil nu har man forsøgt at nedkæmpe miderne med myresyre, hvilket desværre har den bivirkning, at mange bier risikerer at dø under den ujævne syrefordampning.
Derfor har de studerende taget sagen i egen hånd og udviklet et apparat, der gør udledningen af myresyre automatisk;
»Ved at holde den samme koncentration, kan vi slå miderne ihjel uden at slå bierne ihjel,« siger Daniel Lyngby Commerou, der er en af de studerende bag projektet i en pressemeddelse.
Begge forskergrupper taler allerede med firmaer om at få udbredt deres forskellige behandlingsmetoder, men understreger samtidig, at der skal laves flere undersøgelser på området, før de kan sige noget med sikkerhed.





























