Langfingrede flagermus er insektædende, men flagermusene kan, som de eneste flagermus i Europa, også fange fisk. Det fandt forskere ud af så sent som i 2003.
Nu viser ny forskning, hvordan flagermusene har lært at fiske, og hvordan jagtteknikker er forskellige mellem langfingrede flagermus, som spiser fisk, og langfingrede flagermus, som udelukkende holder sig til insekter. Det på trods af at det er én og samme art.
Forskningen kaster nyt lys over et af de mest tilpasningsparate pattedyr på hele kloden.
\ Læs mere
»Vores forskning viser, at langfingrede flagermus har en iboende evne til at fange fisk, som de rigtige omstændigheder kan tænde. Vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvordan disse evner er opstået, men vores studie giver et indblik i mekanismerne bag fiskeri blandt flagermus, som alle langfingrede flagermus er i stand til, men kun få mestrer,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, postdoc Ostaizka Aizpurua Arrieta fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.
Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos One.
Flagermus er ikke kun styret af instinkter
Lasse Jakobsen er adjunkt og flagermusforsker ved Syddansk Universitet, men han har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde.
Han har dog læst om det og synes, at studiet er meget spændende.
»Det er gennemarbejdet forskning, som er en fornøjelse at læse,« siger han.
\ Læs mere
Ifølge Lasse Jakobsen bekræfter studiet den adfærdsmæssige fleksibilitet, som forskere mistænker dyr for at have, hvor nogle dyr er bedre til at tilpasse sig nye omstændigheder end andre.
Denne adfærdsmæssige fleksibilitet mistænker forskere specielt flagermus for at have, da mellem 20 og 25 procent af alle kendte pattedyrsarter er flagermus, og de lever alle steder på kloden bortset fra polerne.
Det kræver ifølge Lasse Jakobsen stor tilpasningsparathed til både nye omgivelser og nye fødemuligheder.
»Studiet viser tydeligt, at dyr ikke bare er instinkter, men at der er en stor del læring involveret, siden flagermusene kan lære at fiske, når muligheden opstår. Selvfølgelig skal de være disponerede for det, men studiet viser meget tydeligt, at når forholdene er til det, kan flagermusene lære at fiske, hvilket er en klar fordel, når de skal tilpasse sig til skiftende betingelser eller eksempelvis indtage nye landområder,« siger Lasse Jakobsen.
Flagermus har lært at fiske
I studiet har forskerne undersøgt to forskellige grupper af den langfingrede flagermus i Valencia-regionen i Spanien.
Den ene gruppe er udelukkende insektædende, mens den anden gruppe lever i nærheden af en golfbane, hvor der er en lille sø med fisk, som forskerne tidligere har observeret, at flagermusene fisker i.
For at undersøge forskelle i evnerne for at fiske mellem grupperne af flagermus lavede forskerne et forsøg, hvor de studerede flagermusene, mens de forsøgte af fange bevægelige objekter under vandspejlet (fisk) og stationære objekter (insekter).
\ Læs mere
»De fiskespisende flagermus lavede dybere og længere tag ned i vandet, når de skulle fange fisk sammenlignet med de udelukkende insektædende flagermus. De var altså klart bedre til at fange fisk. Det interessante er dog, at de insektædende flagermus øjensynligt også kan fiske eller lære at fiske, omend de ikke har udviklet deres evner i samme grad. Derimod har de fiskespisende flagermus lært at mestre deres færdigheder,« siger Ostaizka Aizpurua Arrieta.
Flagermus er designet til at fiske
Forskerne mangler stadig indsigt i, hvordan flagermusene har lært at fiske til at begynde med.
De langfingrede flagermus er de eneste fiskende flagermus i Europa, og de lever typisk kun af én fiskeart, Gambusi holbrooki, der er en invasiv art i Europa, som oprindeligt kommer fra USA.
\ Læs mere
Alligevel har flagermusene træk i deres kropsbygning, som ifølge forskerne ser ud til at give dem nogle fordele i forhold til at lære at fiske.
Eksempelvis er tæerne lange, og også vingerne er formet på en måde, så de langfingrede flagermus kan dykke dybere ned i vandet, end andre flagermus ville kunne.
»Normalvis siger man jo, at invasive arter skaber ødelæggelser i økosystemer og i naturen, men med Gambusi holbrooki har de rent faktisk skabt nogle muligheder, som flagermusene har grebet, fordi de kunne. Hvorvidt de her tilpasninger er en tilpasning til at fiske, eller om de er udviklet på baggrund af en anden tilpasning, ved vi ikke endnu,« fortæller Ostaizka Aizpurua Arrieta.
Har kun fisket siden 2003
Der er mange flere ubesvarede spørgsmål omkring de langfingrede flagermus’ evner for at fiske.
Eksempelvis har man kun observeret fiskende flagermus i kunstige søer, som er bygget i 2002.
De første eksempler på fiskende flagermus i Europa fandt forskere i 2003, hvilket peger på, at så snart de rette omstændigheder var til stede, begyndte flagermusene at fiske.
\ Læs mere
»Det er interessant at se, at så snart der kom søer med disse tætte stimer af insektædende overfladefisk, begyndte flagermusene at fiske. Hvordan de i forvejen vidste, hvordan de skulle gøre, mangler vi stadig at finde en videnskabelig forklaring på,« siger Ostaizka Aizpurua Arrieta.
Forskeren ved heller ikke, hvordan flagermusene lærer at gå fra at fange insekter til at fange fisk. Det kan både være ved at lære det fra andre flagermus, men det kan også være, at de blot skal øve sig.
»Vi ved ikke, hvordan læringen faktisk foregår, og begge muligheder er åbne. Det kunne være interessant at lave et studie, hvor man observerer flagermus over tid, mens de lærer at fiske,« siger Ostaizka Aizpurua Arrieta.
Ostaizka Aizpurua Arrieta fortsætter sine studier af de langfingrede flagermus. Hendes næste forskningsprojekt går ud på at studere betydningen af diætskifte for flagermusenes tarmbakteriesammensætning, og om det har nogle positive effekter, som flagermusene kan drage fordel af.
