Det er en lun sommeraften i Horsens. Mørket er faldet på, og alt ånder fred og ro. Indtil der pludselig suser et mørkt objekt forbi. Hurtigt, frem og tilbage. Imens laver objektet en mærkelig lyd - nemlig lyden af en brægende ged.
Det var denne meget besynderlige oplevelse, som vores nysgerrige læser Frederikke havde tidligere på sommeren. Og det var da også med stor forundring, at Spørg Videnskaben åbnede den mail, som hun sendte til redaktionen:
»I aftes oplevede min mand og jeg et mærkeligt objekt, der fløj meget hurtigt frem og tilbage i vores have. Vi kunne ikke se insektet, fuglen, eller hvad det nu var, men lyden havde ingen af os hørt før, og den bevægede sig meget hurtigt, når den flyttede sig. Vi håber I kan give svar på, hvad det var,« skriver Frederikke, som bor på landet ved Horsens.
I samme mail havde Frederikke vedhæftet et lydklip af den lyd, som hun og hendes mand hørte i mørket. Lydklippet kan du høre øverst i denne artikel, og lyt særlig godt efter 5, 13, 19 og 28 sekunder inde i lydklippet, og skru godt op for lyden.
Når man afspiller lydklippet, lyder det mest som en brægende ged – Spørg Videnskaben satte sig for at undersøge, hvordan det dog kan hænge sammen.
Vild parringsdans i mørket
Spørg Videnskaben tager kontakt til Kasper Thorup, der er ph.d. i zoologi for at høre, hvad det mon er for et dyr, der kan være tale om - og nogle gange kan man være så heldig, at man rammer plet i første forsøg:
Kasper Thorup er i hvert fald meget sikker i sin sag, da han fortæller, at det er en fugl, der er tale om.
Og ikke en hvilken som helst fugl - en fugl, som virkelig lever op til sit navn. Fuglen bliver nemlig i folkemunde kaldt for en 'himmelged', og mere videnskabelige navn 'dobbeltbekkasin' (og på latin: Gallinago gallinago) , fortæller han i en mail til Videnskab.dk.
»Det er lyden fra en såkaldt dobbeltbekkasin, en lyd som fuglen laver under sit parringsspil, når dens yderste halefjer vibrerer, typisk under dyk,« skriver han.
Hvad er himmelgeden for en ged?
Men for at være helt sikre på, at vi har løst mysteriet, ringer vi også til Timme Nyegaard, der er uddannet biolog og ansat i Dansk Ornitologisk Forening. Han bekræfter, at der skulle være tale om en såkaldt dobbeltbekkasin, bedre kendt som en sneppe, der laver den underlige gedelyd i mørket.
Men hvorfor gør den det?
Timme Nyegaard forklarer, at fuglen markerer sit territorium ved at lave den markante lyd, der svarer til, når andre fugle synger. Dobbeltbekkasinen er nemlig en fugl, der kun sjældent synger. Lyden kommer, når fuglen dykker, fordi den har nogle ydre halefjer, som nogle særlige muskler kan få til at stå vinkelret ud fra kroppen. Hver gang fuglen dykker, vil halefjerne vibrere i vinden, og dermed fremkommer lyden.
\ Fakta
Dobbeltbekkasinen yngler både i Europa og Asien. I Danmark finder man den oftest i det nordvestlige Jylland. Den placerer sin rede i sumpede græsområder, og når æggene udklækkes, fordeler forældrene ungerne i mellem sig og opforstrer dem hver for sig. Kilde: DOF
»Når det sker, er det dobbeltbekkasinens måde at fortælle de andre fugle i området: 'Her er jeg, så hvis du er af det modsatte køn, så kom bare herhen, og ellers kan du godt skrubbe af',« siger Timme Nyegaard.
Dystre tider for 'himmelgeden'
Dobbeltbekkasinen er, ud over 'himmelged', blevet kaldt alverdens ting, netop på grund af dens meget usædvanlige lyd. Den har blandt andet fået navnene 'horsegøg', 'horsegummer' og 'hingstefugl'.
Men det ser ikke alt for lyst ud for den lille fugl med de sjove øgenavne. Timme Nyegaard fortæller nemlig, at 'himmelgedens' ynglebestand er halveret i løbet af de seneste 10 år.
»Tidligere var der virkelig mange ynglepar i Danmark, og den var vidt udbredt. Men med den store dræning og landvinding har arten mistet habitat. Med opdyrkningen af landet har vi mistet en masse vådområder, og det er særligt på våde enge, moser og sump, at fuglen holder til. Det er den samme historie med viben, der også tidligere var meget mere talrig i Danmark,« siger Timme Nyegaard.
Vi takker både Kasper Thorup og Timme Nyegaard mange gange for at have opklaret mysteriet om 'Himmelgeden fra Horsens'. Og som tak for det gode spørgsmål, sender vi Frederikke en Videnskab.dk T-shirt.
Skulle du selv skulle have et spørgsmål, som du vil have videnskaben til at besvare, så send os en e-mail på sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk. Hvis du bare gerne vil have en T-shirt fra Videnskab.dk, kan du købe den her.
