Kærester kysser hinanden farvel foran vennerne, fordi det giver deres kommende børn bedre muligheder for at overleve.
Det lyder lidt langt ude. Men det er ikke desto mindre, hvad amerikanske forskere fra University of North Carolina nu kan sandsynliggøre, efter de har undersøgt opførslen hos monogame fugle – altså fugle, der ligesom mennesker indgår i ’faste parforhold’.
Selv efter at kyllinger fra fuglen toppet lappedykker er udklækket, kan forældrene finde på at lave parringsdanse i vandet. På den måde viser de omverdenen, at de hører sammen, hvilket er lidt mærkeligt.
»Det er meget oplagt, hvorfor du gerne vil vise dig frem, når du vil tiltrække en mage. Men når du allerede har sikret dig en mage – hvorfor gider du så at blive ved?« spørger undersøgelsens forfatter Maria Servedio, evolutionærbiolog ved University of North Carolina, ifølge Livescience.com.
Fugle i parringsdragt tager sig bedre af ungerne
Maria Servedio ønskede et svar. Så hun begyndte at se nærmere på andre forskeres optegnelser over, hvordan monogame dyr opfører sig. Det viste sig, at de monogame arter faktisk er bedre til at få levedygtige unger.
-
To alene-fugle kan hver sørge for, at en enkelt kylling får et godt liv. Men et fulgepar kan derimod sammen forsørge mere end to kyllinger.
- Samtidig viste et andet studie, at fugle investerer mere tid i deres afkom, hvis partneren holder fast i sin parringsdragt. I et forsøg havde nogle forskere dækket en klar rød plet på en fugls parrings-fjerdragt – lige efter den havde parret sig. Den stakkels fugls partner viste derefter mindre interesse i deres afkom, end det var normalt for den fugleart.
Dyr, der viser omverdenen, at de er i ’et forhold’ lader altså til at investere ekstra meget i deres unger.
Matematisk model: Der er en sammenhæng
Forskerne anvendte derefter en matematisk model for at se, om der kan være en evolutionær sammenhæng imellem de to opdagelser.
Det viste sig, at der rent faktisk er en evolutionær fordel ved at vise sit forhold frem for alverden. Når et par viser andre, at de hører sammen, er de også mere parate til at tage et stort ansvar for deres fælles afkom.
Det giver en evolutionær gevinst, fordi en god opvækst giver mere levedygtige unger – der så spreder generne endnu mere.
Kan også gælde for mennesker
Resultatet tyder på, at vi mennsker – som de monogame dyr, vi er – nusser, kysser, og krammer i offentligheden for at sikre os, at vores børn får et godt liv. Præcis ligesom fuglene, der af samme årsag viser deres farvestrålende fjerdragter frem og kaster sig ud i parringsdanse.
Det vurderer Rebecca Safran, evolutionærbiolog ved University of Colorado, da hun bliver forelagt forskningsresultaterne.
»Undersøgelsen viser, hvilke fascinerende muligheder dyr af begge køn får, hvis de viser, at de hører sammen. Selvom studiet mest oplagt siger noget om fugle, er der ikke så langt til at forestille sig, at det også kan sige noget om mennesker.«
»De signaler, som mennesker bruger til at stimulere yderligere yngelpleje, afviger dog sandsynligvis fra fuglenes. Hos mennesker vil de være forskellige afhæng af kultur og social sammenhæng,« siger Rebecca Safran til Livescience.
Artiklen er netop publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.
