I fire milliarder år var mikrober den dominerende livsform på Jjorden. Men så skete der en eksplosion. Ikke en fysisk eksplosion, men det, der kaldes 'den kambriske eksplosion' - en kraftig udvikling og udbredelse af flercellet liv. Dyrene opstod.
Årsagen er stadig en videnskabelig gåde.
Man har i mange år antaget, at dyrelivet udviklede sig, fordi atmosfærens indhold af ilt steg.
Men faktisk var det måske lige modsat, skriver sdu.dk.
For eksempel ved vi i dag, at der skete dramatiske ændringer i atmosfærens iltindhold, både før og efter den kambriske eksplosion - men ikke, da den pludselige diversificering blandt dyr startede.
»Der foregår stadig en jagt på det endelige geokemiske bevis for, at atmosfærens iltindhold steg, samtidig med at flercellede dyr udviklede sig. Men nu har vi diskuteret det i årtier, og måske er det nu umagen værd at overveje eksplosionen af dyr fra en anden vinkel,« siger geobiolog Emma Hammarlund i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet.
Hun er ph.d. og forsker ved afdelingen for translationel cancerforskning ved Lunds Universitet og gæsteforsker ved Nordisk Center for Jordens Udvikling, Syddansk Universitet (SDU).
LÆS OGSÅ: Så tidligt var der flercellet dyreliv på Jorden
Derfor kiggede Emma Hammarlunds forskerhold nærmere på en succesfuld form for flercellet liv, vi i dag mest kender som en sygdom – kræftsvulster. Kræftsvulster kan nemlig vise, hvordan vores stamceller forholder sig til forskellige niveauer af ilt.
»Det er vores stamceller, der danner nyt væv, og de er yderst følsomme over for ilt. Stamceller har derfor forskellige måder, hvorpå de kan håndtere at blive udsat for både ilt og iltmangel, hvilket man ser tydeligt i svulster,« forklarer Sven Påhlman, der er professor på det medicinske fakultet ved Lunds Universitet og en del af forskerholdet, i pressemeddelelsen.
Helt specifikt testede de, om de samme molekylære værktøjer, der bruges af mange tumorer for at bevare stamcellens egenskaber, også kunne være relevante for dyrenes succes under den kambriske eksplosion.
LÆS OGSÅ: Hvornår opstod nutidens dyr og planter?
Ved at studere svulstcellernes evne til at efterligne stamcellernes egenskaber har Sven Påhlmans team observeret, hvordan svulstceller kan udnytte specifikke mekanismer og dermed undgå ilts negative indvirken.
Som følge heraf er svulstcellerne i stand til at bevare stamcelle-egenskaberne, på trods af at de er omgivet af de høje iltkoncentrationer, som er til stede i kroppen.
Den samme evne er ifølge forfatterne en af årsagerne til, at de første dyr på Jorden kunne trives.
De foreslår derfor, at den kambriske eksplosion skyldes en revolution i dyrenes egen biologi, snarere end i den omgivende kemi på Jorden.
Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution.
ams
