Kødædende kanniballarve kamuflerer sig med rester af døde dyr og har »usædvanlig« roommate

Udstyret med et skjold af lemmer fra døde fluer, biller og myrer lister en helt særlig larve uset rundt i klistret spindelvæv mellem store behårede edderkopper.

Edderkopperne opdager den slet ikke – de tror bare, den er rester af deres allerede næringstappede byttedyr.

På samme måde er larven indtil nu blevet overset af videnskaben. For først nu har forskere fra Universitetet i Hawaii opdaget ’knoglesamler-larven’, som de har døbt den, på øen O’ahu i Hawaii.

Larven er en møllarve, der tilhører sommerfugleslægten Hyposmocoma. Disse møllarver har formentlig eksisteret i cirka seks millioner år.

Knoglesamler-larven lever side om side med edderkopper i træ- og klippehuler. Her snylter den på edderkoppernes fangst og smykker sig med lemmerne fra døde fluer og biller for selv at undgå edderkoppernes lammende gift.

»Det er ret usædvanligt,« starter Thomas Pape, der er insektforsker og professor på Statens Naturhistoriske Museum.

»Jeg har ikke hørt om andre møllarver, der bor sammen med edderkopper på den måde,« uddyber han.

Møllarver lever nemlig typisk i fuglereder eller reder fra pattedyr, hvor de spiser fjerrester eller små stykker pels.

»Dét, at de snylter på nogle andre dyr, er jo så alligevel et fællestræk, selvom edderkopperne er en usædvanlig bofælle,« lyder det fra Thomas Pape.

Vild kamuflage-stil

Knoglesamler-larven har fået sit navn, fordi den har en helt særlig kamuflageteknik. Den ifører sig rester af insekter, der sidder fanget i edderkoppernes spind.

Navnet imponerer dog ikke Thomas Pape.

»Insekter har ikke knogler. De har et exoskelet, der sidder udenpå kroppen. Derfor kunne larven mere passende have fået navnet ’skeletsamler-larven’,« mener han.

Uanset om man bedst kan lide navnet skeletsamler-larve eller knoglesamler-larve, er dét at kamuflere sig med rester af andre dyr en kendt overlevelsesstrategi blandt insekter, forklarer Thomas Pape.

Det gælder eksempelvis rovtæger, som vi kender fra vores danske natur.

»Når unge rovtæger har suget næring fra deres byttedyr, lægger de resterne af dyret oven på ryggen som en slags bunke af affald. Det gør, at insektædende fugle eller andre rovbiller ikke får øje på dem,« forklarer Thomas Pape.

Nogle bladbiller har en lignende strategi, dog af den mere stinkende slags.

»De smider deres egne ekskrementer op på ryggen. Bunken af lort på deres ryg skjuler dem fra fugles blikke og gør, at de smager dårligt for rovdyr som løbebiller, gedehamse og styltefluer,« lyder det videre fra insektforskeren.

Knoglesamler-larverne bruger deres skjold af lemmer fra døde insekter til at undgå at blive spist af fugle og biller, men også som beskyttelse mod deres bofællers dræbende giftbid.

»Når edderkopperne bider i larvernes kamuflagelag af lemmer fra døde insekter, kan de måske hurtigt fornemme, at der ikke er mere næring tilbage i dyrene. Derfor kommer de aldrig ned og mærker de levende larver nedenunder,« forklarer Thomas Pape.

Knoglesamler-larverne kan også finde på at spise hinanden. Derfor er der typisk kun én per edderkoppespind.

Måske er der flere knoglesamlere derude

Det var ikke let for forskerne fra Hawaii Universitet at finde de små møllarver, der typisk måler mellem syv og tretten millimeter i længden.

Det tog dem 22 års feltarbejde endelig at finde den hidtil uopdagede knoglesamler-larve.

»De har nok været svære at finde, fordi de lever så skjult i klippesprækker og træhuler i bjerg- og skovområder, hvor det er meget svært for mennesker at komme til,« fortæller Thomas Pape.

Indtil videre er der fundet 62 af de særlige møllarver i et meget lille område på øen O’ahu. Men ifølge Thomas Pape, kan man slet ikke udelukke, at arten kan findes flere steder på øen.

»Netop fordi de er så svære at finde, kunne der sagtens være flere derude et sted«.

Derfor er møllarver vigtige

Men hvad skal vi egentlig bruge sådan en lille kødædende kannibal-larve til?

»Det er klart, at Hawaiis natur ikke afhænger af én lille larve,« lyder det fra Thomas Pape.

Men larven er en del af et kæmpestort system. Og jo flere arter, vi har, desto mere robust er vores natur, forklarer han

»Tænk bare på blåmejser og musvitter. Hvis de kun havde én insektart at leve af, ville de hurtigt få udryddet den bestand. Men når der er mange forskellige arter, der også er svære at få fat i, er det lettere for fugle at overleve,« siger han og tilføjer:

»På den måde er den lille larve en lille, men vigtig brik i vores samlede natur. Og det er egentlig ret smukt.«