Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Klimaprofessor Sebastian H. Mernild får DR’s Rosenkjærpris

Annonce:

DR har siden 1963 uddelt Rosenkjærprisen til videnskabsfolk og kulturpersoner, der er lykkedes med at formidle kompleks videnskab til befolkningen.

I år går prisen og de 50.000 kroner til klimaprofessor og tidligere officer Sebastian H. Mernild, skriver DR i en pressemeddelelse.

Professoren modtager prisen for sin indsats i at bringe verdens klimaproblemer tættere på danskernes hverdag.

I nyhedsartikler, kronikker TV-, og radioindslag har han fortalt om indlandsis, gletsjere og havniveaustigninger, særligt i løbet af sommeren 2018, der har været den tørreste siden 1874.

Sebastian H. Mernild er administrerende direktør for forskningsinstituttet Nansencentret i Bergen i Norge og forsker derudover i klimaforandringer på Western Norway University of Applied Sciences.

Han er også hovedforfatter på sjette rapport fra FN's klimapanel, der kommer i 2021.

P1, der står for uddelingen af prisen, planlægger nu en programserie om klima, som professoren skal medvirke i.

Annonce:

Du kan læse hele DR's portræt af Sebastian H. Mernild her.

ele