Foråret starter tidligere til Danmark, end det gjorde i gamle dage - i hvert fald hvis man måler efter, hvornår bøgen springer ud.
En undersøgelse fra Skov & Landskab på Københavns Universitet viser, at de første bøgetræer tilbage i 1960erne sprang ud omkring 18. april. Nu om stunder springer de første forårsbudbringere ud allerede omkring 10. april.
Ændringen falder sammen med, at gennemsnitstemperaturen for marts og april gennem de seneste 40 år er steget med næsten en hel grad, mens mængden af solskin er øget med 30 timer.
Det får den seniorforsker Flemming Rune til at konkludere, at bøgen springer tidligere ud, fordi klimaet har forandret sig.
\ Fakta
BØGENS LØVSPRING
Bøgen er sprunget ud, når flere end ét træ har grønne blade på flere end én gren.
Bladene skal være udfoldet mindst 25 mm. Det svarer til, at de hver især kan dække en to-krone.
»Det er absolut klimabetinget. Selvom det først og fremmest er daglængden, som afgør, hvornår bøgen springer ud, bliver tidspunktet påvirket af både temperaturen, lyset og f.eks. mængden af nedbør i de tidlige forårsmåneder,« forklarer Flemming Rune, seniorforsker ved Skov & Landskab på Københavns Universitet og forfatter til bogen 'Gribskov'.
»Der er store forskelle fra år til år, men set over nogle årtier er det tydeligt, at det gennemsnitlige udspringstidspunktet har ændret sig, og at det bl.a. er skyldes temperaturen og antallet af solskinstimer,« konstaterer han.
Privat entusiast har hjulpet til
Undersøgelsen bygger på oplysninger indsamlet i Munkebjergskoven ved Vejle, hvor bøgetræerne typisk springer ud som de første i Danmark. Siden 1967 har en flittig entusiast på Munkebjerg Hotel registreret, når hun fik øje på de første udsprungne bøgetræer - løvspringet - eller når gæster fortalte om deres opdagelser i skoven.
Flemming Rune har sammenlignet optegnelserne fra Munkebjerg Hotel med klimadata fra Danmarks Meteorologiske Institut og på den måde lavet gennemsnitskurver for temperatur, solskinstimer og løvspring (se figuren i bunden af artiklen).
»Registreringerne er ikke nødvendigvis helt præcise, for folk skal lige opdage løvspringet, og det skal noteres ned. Jeg vil mene, at der kan være en fejlmargin på et par dage, men inden for den ramme kan vi godt regne med, at det passer,« vurderer Flemming Rune.
Forårsblomster kan blive mærket
Ifølge Flemming Rune kan vi roligt fremrykke prognosen for det gennemsnitlige danske løvspring fra den første uge i maj til den sidste uge i april. Han har sværere ved at overskue, om fundet har nogen konsekvenser for livets gang i naturen.
»Vi har har langt fra dokumenteret, hvad betydningen er af tidligere løvspring, så vi kan kun forsøge med logik og fornuft at sige, at det eksempelvis kan påvirke forårsfloraen på jordbunden, fordi bøgebladene tidligere skygger for solen og giver en uges mindre lys. Det kan måske have betydning for anemoner, lærkesporer og andre forårsblomster,« mener Flemming Rune og fortsætter:
»Det her rammer på mange måder ned i midten af en vigtig diskussion i biologisk forskning, for ingen ved rigtig, hvad konsekvenserne er af klimaforandringerne. Naturen er et umådeligt univers af sammenhængende mekanismer, som vi ikke kender ordentligt, og det kræver det kræver megen forskning, før vi kan overskue de samlede konsekvenser,« forklarer han.
Lært af erfaringer fra England
Erfaringerne fra England og de friske resultater fra Munkebjerg Skov får nu Flemming Rune til at smøge ærmerne op for at forsøge at grave dybere i, hvordan klimaforandringer generelt påvirker den danske natur. »Jeg vil bestemt gå videre med det her, for der er mange ting, man kunne kaste sig over. Jeg bor for eksempel selv over for skovbrynet til Gribskov, hvor der er et pragtfuldt slåenhegn. Jeg noterer nu ned, hvornår det springer ud,« lyder det fra Flemming Rune, som gerne vil have andre til at følge sit eksempel. »Jeg kunne godt tænke mig at opfordre folk til at være opmærksomme og registrere naturens reaktioner på klimaet. Hvis det bare bliver gjort systematisk, kræver det kun få årtier, før det kan anvendes. Der er allerede andre initiativer i gang for at indsamle den slags oplysninger, og netop det materiale kan vise sig at være meget værdifuldt på lang sigt, som det er tilfældet med Munkebjerg eller med den engelske dame med vintergækkerne,« siger Flemming Rune.
Flemming Rune besluttede sig for at kigge nærmere på bøgens løvspring, efter han havde mødt en engelsk forsker, som havde efterlyst oplysninger om biologiske reaktioner på klimaforandringer i Storbritannien.
Forskeren blev glædeligt overrasket, da han blev kontaktet af en ældre dame, som hvert år noterede i sin kalender, hvornår den første vintergæk sprang ud i hendes have, for oplysningerne kunne sammenlignes direkte med etablerede klimadata.
Erfaringerne fra England og de friske resultater fra Munkebjerg Skov får nu Flemming Rune til at smøge ærmerne op for at forsøge at grave dybere i, hvordan klimaforandringer generelt påvirker den danske natur.
»Jeg vil bestemt gå videre med det her, for der er mange ting, man kunne kaste sig over. Jeg bor for eksempel selv over for skovbrynet til Gribskov, hvor der er et pragtfuldt slåenhegn. Jeg noterer nu ned, hvornår det springer ud,« lyder det fra Flemming Rune, som gerne vil have andre til at følge sit eksempel.
»Jeg kunne godt tænke mig at opfordre folk til at være opmærksomme og registrere naturens reaktioner på klimaet. Hvis det bare bliver gjort systematisk, kræver det kun få årtier, før det kan anvendes. Der er allerede andre initiativer i gang for at indsamle den slags oplysninger, og netop det materiale kan vise sig at være meget værdifuldt på lang sigt, som det er tilfældet med Munkebjerg eller med den engelske dame med vintergækkerne,« siger Flemming Rune.
