Klimaet truer moskusokserne i Arktis

Selvom moskusoksen måske ikke er ligeså smuk som en isbjørn, har den mange af de samme udfordringer med at overleve i det ekstreme vejr i Arktis.

En gruppe forskere fra København Zoo og Aarhus Universitet har været på to ekspeditioner til Nordgrønland i 2013 og 2015, hvor de har undersøgt moskusoksernes økologi og adfærd samt hvordan naturen og dyrene spiller sammen.

I det ufremkommelige terræn har de med egne øjne set moskusoksernes kamp for at finde føde i det ekstreme klima med stadigt koldere vintre og varmere somre.

»Vi forventer, at der i fremtiden vil komme mere sne i Nordgrønland, og det kan forhindre moskusokserne i at komme ned til deres føde om vinteren. Så sætter de ikke kalve, eller også dør kalvene af sult«, siger Niels Martin Schmidt, der er forsker i det arktiske økosystem på Aarhus Universitet og leder af ekspeditionerne i Nordgrønland.

Undersøgelserne har resulteret i en videnskabelig artikel om moskusoksernes miljø i Nordgrønland.

LÆS OGSÅ: Numsehår giver unik viden om moskusokser

Islag forhindrer moskusokserne i at spise

Synet af moskusokser, der stikker snuden i sneen og desperat forsøger at finde ned til de få græsstrå under høje bunker af is og sne, er et af dem, der mødte de danske forskere på deres to ekspeditioner.

»I stedet for løs frostsne, som de normalt skubber væk med mulen og forbenene, var der et hårdt lag is. Det kan de ikke komme igennem, og derfor bliver de presset på deres overlevelse. Vi mener, at de som art er en god indikator på effekten af stigende temperaturer og store udsving i klimaet,« fortæller Carsten Grøndahl, der er dyrlæge på ekspeditionen.

Normalt falder nedbør i Arktis som sne, men hvis det i stedet regner, dannes der et hårdt islag, som moskusokserne ikke kan bryde op, uddyber Niels Martin Schmidt.

LÆS OGSÅ: Dyrelivets opståen driller stadig forskerne

Varmere vejr giver okserne sygdomme

Og klimaet har ændret sig drastisk de seneste 20 år, forklarer Niels Martin Schmidt.

»De sidste 20 år er temperaturen om sommeren steget fra 3 til 6 grader i området omkring Zackenberg, som er vores forskningsstation i Nordgrønland. Det er en voldsom udvikling,« siger Niels Martin Schmidt og tilføjer:

»Med et varmere Arktis kan vi komme ud i en situation, hvor parasitter, som vi ikke kender i dag, kan overleve i Nordgrønland og gøre moskusokserne syge. Det er allerede sket i Canada, hvor nye sygdomme er begyndt at ramme moskusokserne.«

Og sygdommene er ikke kun farlige for moskusokserne og de andre dyr i Arktis.

»I Sibirien har dyrene fået miltbrand, som følge af klimaforandringer, og for nylig døde et sibirisk barn, der havde været i kontakt med en ren med sygdommen,« forklarer Niels Martin Schmidt.

LÆS OGSÅ: De arktiske dyr dør af varme

Arktis skrumper

Moskusokserne forventes at bevæge sig længere mod Nord i takt med de stigende globale temperaturer. Og til sidst vil de ikke have nogle steder at gå hen.

»Arktis ligger øverst på kloden, og derfor vil der til sidst ikke være noget sted at gå hen. Fortsatte klimaændringer vil virkelig sætte arten under pres og kan i sidste ende betyde, at moskusoksen uddør,« fortæller Niels Martin Schmidt.

Ingen ved, hvornår et sådant scenarie vil opstå. Men allerede nu har klimaet haft store konsekvenser for moskusokserne.

LÆS OGSÅ: Fødekæderne ændrer sig dramatisk i Arktis

Kalvene dør af kulde

De danske forskere var både i Nordgrønland i 2013 og 2015. Og meget havde ændret sig fra første ekspedition til den seneste.

»I 2015 så vi ikke en tiendedel af de dyr, vi så i 2013. Det er tankevækkende, at det var så anderledes efter bare to år,« fortæller Carsten Grøndahl.

Ingen kalve havde overlevet vinteren.

»I 2015 havde de slet ikke fået nogen kalve. Vinteren har sandsynligvis været for hård med meget sne. Hvis vi får generationer uden kalve, er det meget skidt for bestanden,« fortæller Mikkel Stelvig.

Han forklarer, at sandsynligheden for 100 års events, som betegner, at der pludselig falder ekstremt meget regn eller sne, er forhøjet. Og det gør det svært for moskusokserne og deres kalve at klare sig.

»Kalvene har uld, men ikke dækhår som deres forældre. De er ikke skabt til regn, for så klasker ulden sammen, og de kan risikere at dø af kulde,« forklarer Mikkel Stelvig.

LÆS OGSÅ: Forskerne kan følge hvalrossen med ny teknik

Mindre kød og forbrug kan hjælpe

Moskusokserne kan meget vel få brug for hjælp til at overleve i fremtiden.

»Moskusoksen er måske ikke ligeså karismatisk som isbjørnen, men den fortjener lige så meget opmærksomhed. Okserne er også under pres i takt med, at klimaet ændrer sig. Vores viden fra ekspeditionerne gør, at vi bedre kan hjælpe moskusokserne,« fortæller Niels Martin Schmidt.

Men du kan også gøre dit, for at give nyt håb til de stolte pelsdyr.

»Vi skal tænke over at skrue ned for vores CO2-udvinding. Det kan vi gøre ved for eksempel at forbruge mindre, spare på strømmen og spise mindre kød,« siger Mikkel Stelvig.

For ham er det en umulig tanke at lade moskusokserne uddø.

»At være ligeglad med moskusokser, er for mig som at sige: ’Lad os smide alle Vincent van Goghs kunstværker ud – de har jo ingen konkret nytte’. For mig repræsenterer moskusoksen et system i naturen, der er større end os mennesker, og som vi skal respektere og beskytte,« siger han.

LÆS OGSÅ: På feltarbejde blandt moskusokser

Moskusokserne kan vandre ekstremt langt. Men hvis Arktis langsomt smelter, har de til sidst ingen steder at gå hen, forklarer Niels Martin Schmidt. (Foto: Lars Holst Hansen)

1 / 4