Den kortbenede padde har en skarpkantet, flad spade nederst på hver bagfod. Når løgfrøer graver med de to spader skiftevis, kan de nærmest bakke ned i den løse, sandede jord, og i tørkeperioder kan de grave lodrette gange ned i en meters dybde. Ved hjælp af deres stærke kranium og de korte ben kan de skubbe sig fri igen, selvom gangene skulle kollapse.
Uden for yngletiden er løgfrøen udelukkende nataktiv, men når ynglevandet bliver over 10°C sidst i april, bliver de også aktive om dagen.
Hannernes gentagne kvækken foregår under vand og lyder som serier af svage c'lock-c'lock-c'lock. Løgfrøer har ingen kvækkeposer til at forstærke lyden, så man skal helt tæt på vandkanten for at høre dem.
Som følge af stor tilbagegang findes løgfrøen kun spredt i små bestande. Målrettet indsats på ynglestederne har dog stedvist vendt udviklingen.
