Dyre- og plantearter uddør i et langt hurtigere tempo, end hvad der er naturligt i disse år. Men udover at være sørgeligt og give os en følelse af magtesløshed - betyder det så egentlig noget for os mennesker?
Ja. Mennesket kan overhovedet ikke overleve uden andre arter.
Som økolog – en forsker, der studerer interaktionen mellem planter, mikroorganismer, svampe og dyr, heriblandt mennesker – ved jeg, at der er mindst tre grunde til, at vi har brug for andre organismer.
Vi har brug for andre arter for at producere mad. Uden andre arter ville vi ikke have noget at spise. Mennesker og alle andre organismer har brug for mad til energi og til at holde kroppen i live og i gang samt reproduktion.
Kun en del mikroorganismer og planter har en måde at bruge energi fra sollys, vand og kuldioxid til at skabe de grundlæggende molekyler, der leverer energi og næring. Denne proces kaldes fotosyntese.
Ingen andre arter = Ingen mad
Uden disse organismer ville vi ikke have mad at spise. Næsten alt, hvad vi spiser, er enten en plante eller en anden fotosyntetisk organisme, et dyr, der græsser, eller et dyr, der lever af dyr, der græsser.
Forarbejdede fødevarer ser måske ikke ud som om de kommer fra mikrober, planter, svampe eller dyr, men det gør de næsten allesammen.
En del vitaminer og andre fødevareingredienser er fabrikeret, men de udgør kun en meget lille del af den menneskelige kost.
Kemikerne har opdaget måder, vi kan bruge forskellige energikilder til at lave molekyler, der kan bruges til mad. Molekyler fremstillet på denne måde kaldes 'syntetiske'.
Disse processer er dog så vanskelige og dyre, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at brødføde befolkningen med syntetiske fødevarer.
Produktion af syntetiske fødevarer ved hjælp af genetisk modificerede bakterier eller dyrkede cellelinjer får stadig større betydning. I fremtiden vil den menneskelige kost måske blive lidt mindre afhængig af planter og dyr.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Utallige organismer skaber sund jord og luft
Alligevel vil levende organismer stadig være en kernekomponent i disse fødevarer.
De skal utallige forskellige organismer – store, små og mikroskopiske – til for at skabe sund jord og luft, vi kan ånde. Til at nedbryde og genbruge affald. Til at rense vand og forhindre erosion. Til at nedbryde giftige kemikalier til harmløse former samt omdanne andre kemikalier til næringskilder, som andre organismer har brug for for at vokse og trives.
Og mange af vores afgrødeplanter – mere end 1.200 arter – er afhængige af bestøvere for at producere den frugt eller frø, som mennesker og andre dyr spiser.
Bestøvning, en proces, der gør planter i stand til at formere sig, sker, når dyr transporterer pollen fra én plante til en anden. Bier er de vigtigste bestøvere, men mange andre insekter samt fugle, flagermus og andre dyr transporterer også pollen mellem planter.
Dyr i alle størrelser, fra små myrer til enorme elefanter, flytter også frø og spreder planter, der skaber sunde og produktive økosystemer.
Forskellige arter, fra små mikrober til enorme gribbe og hajer, nedbryder døde organismer til kemikalier, der kan bruges til at dyrke mere mad. Antallet af arter, der bidrager til at skabe hver bid af et måltid, er ufatteligt.
\ Læs mere
Menneskekroppen har brug for andre arter for at forblive sunde
Mange funktioner i selve den menneskelige krop er afhængige af et komplekst og meget forskelligartet økosystem af mikrobielle arter, der lever på huden og i åndedræts-, fordøjelses- og reproduktionssystemet.
Disse bakterier, svampe og andre mikrober kaldes et 'mikrobiom'.
Hvert eneste menneske har et unikt personligt mikrobiom, som er med til at beskytte mod infektion, fordøje og udvinde næringsstoffer i mad og syntetisere vitaminer.
For eksempel er tarmmikrobiomet afgørende for at nedbryde maden til brugbar energi og næringsstoffer samt omdanne andre ufordøjelige eller giftige stoffer til former, der kan udskilles.
Kroppen består af flere bakterieceller end humane celler
Dette mikrobiom ændrer sig i løbet af vores levetid baseret på, hvad vi spiser, hvad der er omkring os, hvor vi bor, og hvor sunde vi er. Faktisk består menneskekroppen af flere bakterieceller end humane celler.
Kost og medicin har kæmpe effekt på de 300 til 500 bakteriearter, der er kernen i et sundt tarmøkosystem.
Mikrobiomet spiller også en vigtig rolle i forebyggelsen af infektion. Mange sygdomme er forbundet med mikrobielle samfund, der er domineret af ganske få arter.
Læger har transplanteret afføring fra raske til syge mennesker for at etablere et sundt mikrobesamfund – kaldet mikrobiomet - forhåbentlig helbrede sygdommen.
Mennesker er mere lykkelige med andre arter omkring sig
Endelig viser forskning, at vi er sundere og mere tilfredse, når vi er omgivet af andre arter af planter og dyr.
Vi har brug for at opleve synet, lyden, lugten, følelsen og smagen af andre organismer for mental og fysisk sundhed. Denne drift kaldes ’biofili’, hvilket betyder kærlighed til levende ting.
For eksempel skaber det positive følelser at se og høre fugle. To nylige studier i Canada og Tyskland viser, at jo flere fuglearter i et nabolag, desto lykkeligere er indbyggerne. Det kan være på grund af at opleve fuglene selv, eller på grund af et sundt miljø, som indikeret af tilstedeværelsen af fugle.
I endnu et canadisk eksperiment spillede forskere fuglesang fra skjulte højttalere langs vandrestier. Folk rapporterede, at de følte sig mere restituerede og var mere tilfredse med gåturen, når de hørte en mangfoldighed af fuglearter, end når de hørte få eller ingen.
Mere end halvdelen af os bor i byer
I dag bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byer snarere end på landet, derfor udforsker byplanlæggere og landskabsarkitekter måder at inkludere flere grønne områder og grøn infrastruktur i byerne.
Forskning viser, at indbyggerne er mere aktive, mindre stressede, sundere og gladere, når en by har et mangfoldigt dyreliv, rigeligt med åbne grønne områder og vegetation langs gader og på bygninger.
Disse forhold giver os mulighed for at opleve og interagere med andre organismer, samt drage fordel af de andre ting, som planter, dyr og mikrober gør for at gøre miljøet sundt og behageligt.
I dag ved forskerne, at der skal tusindvis af arter til for at understøtte menneskeliv. Alligevel er vi kun lige begyndt at forstå de vigtige roller, forskellige arter spiller i økosystemer, inklusive byer.
Vi mangler stadig at lære meget mere om, hvorfor og hvordan andre arter er nødvendige for menneskets overlevelse.
Og hvis vi skal have succes med at rejse i rummet i længere perioder eller etablere rumkolonier, bliver vi nødt til at forstå, hvilke arter vi skal tage med os for at kunne overleve og trives.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
