Forskere har længe været fascinerede af, hvor enorme forskelle der er på, hvor meget DNA forskellige planter og dyr har.
Et genoms størrelse bestemmes af, hvor meget DNA, der findes i det. Verdens mindste genom, som tilhører parasitten Encephalitozoon intestinalis vejer 0,0023 pikogram (pg).
Et pikogram er en billiontedel gram, og menneskegenomet vejer 3 pg eller cirka 1300 gange så meget som parasitgenomet.
Tidligere i år fandt hollandske forskere ud af, at en naturlig hybrid af planten treblad (Trillium x hagae) har et genom, som vejer hele 132,5 pg, og nu har engelske forskere fundet et, der er endnu større.
Den japanske blomst Paris japonica har nemlig et genom, der vejer hele 152,23 pg eller cirka 50 gange så meget som menneskets genom.
Studiet, som beskriver genomet, er publiceret i tidsskriftet Botanical Journal of the Linnean Society.
Størrelsen tæller
Ilia Leitch, der er en af forfatterne på den videnskabelige artikel, siger i en pressemeddelelse, at mængden af DNA i en organisme har stor betydning.
Han siger, at forskning har vist, at planter med store genomer er mere sårbare over for forurening og ekstreme miljøforhold.
Jo mere DNA, der er i et genom, des længere tid tager det for en celle at kopiere alt DNA og dele sig. Det betyder, at det tager længere tid at fuldføre en livscyklus.
Ifølge Leitch har ørkenplanter, som skal vokse hurtigt efter regnvejr, ofte små genomer, som hurtigt kan kopieres, mens planter med store genomer bruger meget længere tid og må leve i andre, mere stabile områder.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
