'Isen bliver tyndere over det hele'

Shfaqat Abbas Kahn sidder ligesom sine to amerikanske kollegaer med næsen fladtrykt mod det lille vindue i YY-helikopteren under indflyvningen til den lille målestation tæt ved Indlandsisen, nærmere bestemt 70 kilometer syd for Tasiilaq.

I spænding betragter forskerne, hvordan tågebanker og broget vejr lumsk driver over isen og den enorme gletsjer.

De er klar over, at det kan blive vanskeligt at komme op på isen i dag og hente de kostbare og avancerede GPS-målestationer, som holdet placerede på gletsjeren i maj, og som skal hentes for at blive tappet for data, inden vinteren sætter ind, og stationerne går til.

Det lykkes. Efter at have serviceret og aflæst målestationen på grundfjeldet går turen videre mod den gigantiske isblok og dens gletsjerarm. Vi flyver mellem tågebanker op over isranden, præcis som var vi på vej ind i en labyrint af vat og håber inderligt, at labyrinten må føre os ind til de værdifulde stationer, der tydeligt er markeret på isen. Efter få minutters søgen står det dog klart for piloten, at det er for farligt.

Kombinationen af skyer og is gør det vanskeligt at orientere sig, og vi vender tilbage mod Tasiilaq. Det er betingelserne, når man laver feltarbejde i nogle af verdens mest ufremkommelige områder.

Stort nettotab

Forskerholdet har dog god grund til at gøre et nyt forsøg. Teamet har i de senere år bragt relevant viden til den internationale klimadebat. I 2007 kunne holdet i det ansete videnskabelige tidsskrift 'Geophysical Research Letters' konkludere, at de to kæmpemæssige østgrønlandske gletsjere Helheim og Kangerlussuaq siden 2004 har haft et dramatisk større nettotab af is, end det er set tidligere.

»Indtil 2004 viste målinger, at isens nettotab var på mellem 40 og 50 kubikkilometer om året. Vores undersøgelser viser nu, at afsmeltningen siden 2004 har været oppe på omkring 300 kubikkilometer årligt. Og selvom vi ikke kan sige noget endeligt om vores resultater i år, tyder meget på, at afsmeltningen ikke er blevet mindre, selvom vi netop har oplevet en ekstremt kold vinter i Grønland,« beretter Shfaqat Abbas Khan, seniorforsker ved DTU Space, efter vi er landet i god behold i Tasiilaq og igen sidder i heliportens ventesal.

Tyndere is

Abbas Khan er leder af den danske del af projektet og koordinator for store dele af undersøgelserne, der laves i samarbejde med forskere fra blandt andet University of Colorado og University of Luxembourg.

Forskerholdets konklusioner bygger først og fremmest på en række målinger med avanceret GPS-teknologi.

Shfaqat Abbas Kahn fortæller videre:

»I de senere år har vi hvert år placeret en række GPS stationer på de samme koordinater på isen. I år har vi mere end 50 stationer i alt i Grønland, hvoraf en stor del findes her på Grønlands østkyst. En stor del af målestationerne er placeret direkte på gletsjerne, mens resten befinder sig på grundfjeldet. Ud fra stationerne kan vi blandt andet måle, hvor hurtigt isen bevæger sig, og om isen bliver tykkere eller tyndere. Vores resultater viser entydigt, at isranden langs hele Grønlands sydøstkyst skrumper markant.«

Fjeldet hæver sig

Og resultaterne taler da også deres eget sprog. Således har Helheim-gletsjeren i de sidste fire år trukket sig fem kilometer tilbage, samtidig med at isen presses hurtigere og hurtigere ud.

De meget detaljerede GPS-målinger kobles til andre typer af målinger først og fremmest med forskellige data fra satellitter, der kan spore ændringer i indlandsisens massebalance og isens tykkelse, samt til tyngdemålinger og vandstandsmålinger i felten. Disse data indhentes i stor stil i det igangværende internationale polarår af forskere fra blandt andet Danmark, USA og Luxembourg.

Når en mængde indlandsis forsvinder, lettes trykket på fjeldet, der således hæver sig en smule. Det er GPS-stationernes opgave at registrere, hvordan grundfjeldet hæver og sænker sig, mens tyngdemålinger registrerer, hvor meget masse der forsvinder på grund af den øgede afsmeltning af gletsjerne.

»Vores resultater viser, at grundfjeldet kan hæve sig op imod fem centimeter på et år som følge af reduktion i den ismasse, der tynger fjeldet. Til sammenligning hæver Danmark sig ca. én millimeter om året de steder, hvor isen engang har dækket landet,« lyder det fra Shfaqat Abbas Khan.

Størst tab mod øst

Vores resultater viser entydigt, at isranden langs hele Grønlands sydøstkyst skrumper markant

Shfaqat Abbas Kahn

Der er fin overensstemmelse mellem satellitmålingerne og projektets GPS-registreringer.

Satellitmålingerne viser, at nettotabet er størst ved østkysten.

»Vores projekt har også GPS-stationer ved den grønlandske vestkyst. Disse målinger viser, at afsmeltningen er størst i Østgrønland. Tidligere viste satellitmålingerne, at isen reelt blev tykkere på midten og mod nord på grund af øget nedbør. Men de seneste målinger tyder på, at isen nu kun bliver tyndere. Og det sker over det hele.«

Flere data, tak!

Den type målinger, som projektet foretager på selve isen, er dog kun foregået i et par år. Og selvom de første målinger af grundfjeldet startede allerede i 1995, er der tale om en relativ kort periode.

Men hvor lang tid skal der bruges for at kunne sige noget mere endegyldigt?

»Vi skal have en lidt længere tidsserie for at kunne give et mere præcist billede af Indlandsisens nettotab og hvilken indflydelse, det kan få på eksempelvis havniveauet. Men som billedet er nu, kan noget tyde på, at de 20 til 60 centimeter vandstandshævning inden for de næste 100 år, som FN´s klimapanel vurderede i 2007, er lavt sat. Derfor er det ekstremt relevant at følge gletsjerne de næste otte-ti år,« når Shfaqat Abbas Khan at fortælle, inden han afbrydes af helikopterpiloten, der melder klar til et nyt forsøg på at nå målestationen ved Helheim-gletsjeren, hvor vejret skulle være bedre end ved de sydlige gletsjere.

Tyve minutter senere er vi atter i luften, og forskerholdet gør sig klar til at tilse udstyret på fjeldsiden ved Helheim i bragende solskin.

Artiklen er lavet i samarbejde med Dansk Polarcenter