I 2006 fulgte hele verden med, da en lille isbjørneunge blev født i Berlins zoologiske have. Isbjørnen Knut blev hurtigt en mediedarling, og det var da også foran et stort publkum og rullende kameraer, at Knut i 2011 faldt om og druknede i sit eget bassin.
Nu har forskere endelig fundet frem til præcis hvilken sygdom, der fik Knut til at falde sammen.
Den populære isbjørn led af hjernebetændelsen 'anti-NMDA receptor encephalitis', som man hidtil troede kun kunne ramme mennesker.
»Vi var ret fascinerede over resultatet. Anti-NMDA receptor encephalitis er kun for nyligt opdaget hos mennesker. Hvis behandlingen, som bruges på mennesker, også kan bruges på vilde dyr, kan mange tilfælde af fatal hjernebetændelse i zoo blive forebygget fremover,« fortæller professor Alex Greenwood fra Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research i en pressemeddelelse.
Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
Immunforsvaret æder kroppen
Man har hele tiden vidst, at Knut var ramt af hjernebetændelse, men hidtil har man ikke kunnet afgøre, hvilken type hjernebetændelse der var tale om.
En gruppe forskere fra Tyskland kunne dog med denne undersøgelse se, at en række symptomer hos Knut havde en klar sammenhæng med anti-NMDA receptor encephalitis.
Det er en såkaldt autoimmun sygdom, hvilket betyder, at immunforsvaret angriber kroppens egne celler frem for at angribe fjendtlige fremmedlegemer.
Mads Bertelsen, som er adjungeret professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet og dyrlæge i Københavns zoologiske have, synes i udgangspunktet, at fundet er interessant:
\ Fakta
Anti-NMDA receptor encephalitis er en sygdom, som blev beskrevet første gang i 2007. Blandt mennesker rammer det oftest unge kvinder. En NMDA-receptor er en lille modtageenhed på cellerne i hjernen, som er med til at sende signaler gennem hjernen. Når man bliver ramt af sygdommen, angriber immunforsvaret receptorerne, så de kommer ud af drift og skaber en betændelse i hjernen. Det svarer lidt til en kortslutning i hjernens signalsystem.
»Det interessante er jo, at det er en sygdom, som man ikke tidligere har diagnisticeret hos dyr. Det er altid fascinerende, når nogen har mulighed og ressourcer til at komme til bunds med noget, og det har de jo gjort her,« siger Mads Bertelsen, som dog anser det som en overdrivelse, at resultaterne skulle kunne forklare mange andre tilfælde af hjernebetændelse hos dyr.
En populistisk undersøgelse
Mads Bertelsen synes, at resultaterne af studiet er ret solidt dokumenteret. Dog mener han ikke, at resultaterne er specielt epokegørende. Hans opfattelse er, at undersøgelsen mest får opmærksomhed, fordi den netop handler om Knut:
»Grunden til, at de overhovedet får det undersøgt er, at det handler om den populære Knut. Normalt i denne type videnskabelige artikler, ville man for eksempel ikke skrive, hvad dyret hed,« siger Mads Bertelsen.
Han synes dog alligevel, at undersøgelsen giver ny viden, som kan bruges, når andre dyr skal behandles for sygdomme.
Han sammenligner det med et stort puslespil, hvor han og andre dyrlæger hele tiden forsøger at finde ud af, hvor en sygdom hører til – og dette puslespil kan undersøgelsen af Knut have betydning for:
»Hvis jeg står i en situation med en isbjørn med de samme symptomer som Knut, så ved jeg, at det kan være denne sygdom. Så vi har nu et navn at sætte på noget, som ellers var gået i glemmebogen. Det er nok en forholdsvis lille, men ikke desto mindre vigtig brik i det store forståelsespuslespil, som vi dyrlæger hele tiden prøver at lægge,« siger Mads Bertelsen.
Forskerne bag er dog glade for at have kastet lys over den mystiske sag om Knuts død:
»Alle aspekter af Knuts liv har været del af den offentlige sfære. Så nu er vi virkelig glade for at kunne slutte historien ved at fortælle, hvordan han døde. Det gør det til en hel cirkel,« siger Alex Greenwood ved en telefonkonference om det nye fund.






























