Klimaforskere mødes med bekymrede grønlændere i denne uge i Ilulissat i Grønland til en fire dage lang international konference om klima- og miljøforandringer i Arktis.
Flere store projekter om gletsjere, der smelter, og stigende havniveauer i Arktis vil blive præsenteret på konferencen Illulissat Climate Days 2015.
En stor del af konferencen går ud på at dele de nye opdagelser med lokalbefolkningen, politikerne og de industrielle ledere i Grønland, i et forsøg på at komme til at diskutere alle aspekter ved forandringerne i den arktiske is og dens effekt på lokalsamfundene.
»Den første dag på konferencen vil være offentlig, og en oversætter vil være til stede, så vi prøver virkelig at åbne dørene for alle til arrangementet,« siger en af planlæggerne bag, Rakia Meister, som er postdoc ved DTU Space.
Konferencen er gratis og åben for alle i lokalområdet.
»Personligt mener jeg, det er meget vigtigt at have en integreret indgangsvinkel til forskningen, hvor forskerne henvender sig til offentligheden,« siger Rakia Meister.
»Jeg håber, at Ilulissat Climate Days bliver et tværfagligt arrangement, hvor forandringerne set i Grønland og Arktis bliver mødt fra forskellige vinkler og at det vil stimulere en interaktion og et samarbejde mellem forskere, politikere og beboere,« siger hun.
Klimaforandringer i et sårbart område
De lokale mærkere allerede effekten af de smeltende gletsjere, havis og de skiftende sneforhold. Hastigheden forandringerne sker med, bekymrer forskerne.
»Vi har set en acceleration og intensifisering af forandringer i Grøndland og Artktis i de senere år, og det overrasker os virkelig, for forandringerne accelererer hurtigere, end vi forventede,« siger Tómas Jóhannesson fra Icelandic Meteorological Office, hvor han leder forskergruppen i gletsjerstudier.
2012 var et rekordår for smeltet is på Grønland og de lokale samfund står overfor miljømæssige og lovgivningsmæssige udfordringer i deres daglige liv. Det inkluderer regulering af traditionel jagt og fiskeri, samt store planer for fremtidens energiproduktion og udnyttelse af Grønlands olie, gas og mineraler.
Ifølge Jóhannesson, er de lokales interesse i at forstå de miljømæssige forandringer steget de seneste år, og ved dette møde håber forskerne, at de kan øge den opmærksomhed og give ny information om forandringer, som vil komme i løbet af de næste år.
»Klimaforandringer påvirker de arktiske områder på mange forskellige måder. Selvfølgelig er risikoen for oversvømmelser i kystområderne stigende, når havniveauet stiger, men i nogle områder af Island og Grønland bliver de relative havniveauer faktisk lavere, når gletsjerne smelter og giver landet mulighed for langsomt at stige. I det sydøstlige Island stiger langet for eksempel hurtigere, end det globale havniveau, så havnen i dette område lider faktisk af, at havet bliver for lavt,« siger han.
»Andre steder stiger strømmen i floder på grund af de smeltende gletsjere, og det betyder, at firmaer med vandkraftværker skal opgradere deres systemer for at få fuldt udbytte af de ændrede forhold. Industrien og politkerne har brug for præcis forskning, så de kan planlægge og tilpasse deres økonomiske aktiviteter,« siger han.
Borgerne forsker i Arktis
Konferencen vil ikke kun fokusere på forskernes resultater, men det skal også diskuteres, hvordan man bedst muligt arbejder sammen med lokalbefolkningen om design og implementering af forskningen.
Lene Kielsen Holm fra Greenland Institute of Natural Resources styrer en session, der skal udforske klimaændringernes implikationer for det grønlandske samfund. Hun er især interesseret i, hvordan lokalbefolkningen kan involveres i forskning om klimaforandring.
»På mit område i den sociale videnskab, rejser vi frem og tilbage mellem samfundene på Grønland, og vi taler med dem på grønlandsk, så vi bedre kan forstå og få en indsigt i deres kultur og måde at leve på. Det er meget vigtigt at inkludere de lokale mennesker, og ikke bare komme med din egen agenda,« siger hun.
»På konferencen vil vi diskutere konceptet omkring samarbejdsforskning mellem forskere og de grønlandske samfund, hvilket er ret nyt. Vi kan designe forskningen sammen med lokalbefolkningen, og derfor kan vi undersøge de vigtigste problemer i deres liv. Ligesom der bliver gjort i det store EU-støttede projekt “ICE-ARC,” hvor vi forskere dokumenterer problemer sammen med lokale borgere, hjælper med at forme principperne for forskningen og med at være mellemled mellem lokale beboere og politikere, der arbejder med problemer omkring klimaforandringer,« siger hun.
Konferencen foregår mellem den 2. juni- 5. juni. Offentligheden må deltage gratis den første dag og mere information kan findes på DTU’s hjemmeside.
