Hortulanen er en spurvefugl med gule aftegninger på struben og med lyserødt næb. Den er op til 16 centimeter lang fra næb til halespids og vejer lidt over 20 gram.
I visse kredse er hortulanen en myteomspunden delikatesse. Traditionelt bliver fuglen fanget i det fri ved hjælp af fælder og lokkefugle, som lokker hortulanen i fælden.
Når jægeren har fanget en hortulan, bliver den holdt i et mørkt rum, hvor den bliver fedet op og efterfølgende tilberedt. Hele fuglen bliver spist - bortset fra hovedet.
Det hævdes, at man skal spise fuglen med en serviet over hovedet, og det er der flere forklaringer på:
En forklaring er, at man på denne måde bedre kan indfange og nyde rettens aroma.
En anden forklaring lyder, at man på denne måde 'kan skjule handlingen for Guds øjne', ifølge en journalist ved The Telegraph.
Men selv om der er uenighed om serviet-traditionen, er der enighed om, at hortulanen længe har været en eftertragtet spise i Frankrig.
Forbud holder ikke jægerne tilbage
Jagten på de småbitte fugle har ellers været forbudt i Frankrig siden 1999, men det har ikke holdt jægerne det mindste tilbage, ifølge en forskningsartikel i tidsskriftet Science Advances.
Jagten fik tidligere lov til at fortsætte uden myndighedernes indgriben, og jægerne fik undtagelse fra EU-reglerne til at fortsætte.
Svein Dale, som er forsker og ornitolog ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU), har arbejdet med hortulaner i mange år. Han har blandt andet sat ringmærker om benene på omkring 1.000 fugle, der har ynglet i Norge.
»Mindst syv ringe er blevet indleveret anonymt i Frankrig, men der er sikkert blevet fanget langt flere end de syv,« siger Svein Dale til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Nu lader det dog til, at jagten på de små fugle er ved at blive indstillet, ifølge forskerne. Det vender vi tilbage til lidt senere i artiklen.
Truet i flere lande, men stadig jaget
Det er anslået, at jægerne i Les Landes i Sydfrankrig har indfanget et sted imellem 15.000 og 30.000 hortulaner om året, mens fuglene trækker over landet.
Hortulanen trækker over lange afstande; nogle fugle bevæger sig mellem Nordeuropa og Vestafrika for at yngle.
Jægerne argumenterede for, at hortulan-bestanden var stor og livskraftig, og at jagtundtagelsen ikke havde særlig effekt på populationen.
Det var begrundelsen for, at jægerne ønskede undtagelse fra EU-reglerne.
Arten er ikke truet på verdensplan, men den er på rødlisten (en oversigt over plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at forvinde eller allerede er forsvundet, red.) og kritisk truet i flere europæiske lande, blandt andet i Norge, hvor antallet af ynglende fugle er faldet markant.
»I 1999 var der cirka 150 par i Norge,« fortæller Svein Dale til forskning.no, som har deltaget i det store arbejde med at kortlægge hortulan-bestanden i Europa.
LÆS OGSÅ: Dyr kan godt uddø, selvom der er mange af dem
Bestanden er faldet markant
Faldet i bestanden er foregået over mange år. Sidste år registrerede man blot syv par i Hedmark, som er som er hortulanens eneste yngleområde i Norge.
Undersøgelsen, som nu er publiceret i tidsskriftet Science Advances, blev sat i gang for flere år siden; blandt andet for at afdække, om hortulanbestanden var i stand til at modstå jagten, den blev udsat for i Frankrig.
»Jægerforeningerne bag jagten vil gerne opfattes som seriøse, så de var med til at finansiere studiet,« forklarer Svein Dale.
Resultaterne af studiet blev præsenteret for jægere og myndigheder i Frankrig i 2016, og nu er forskningen så blevet publiceret.
Studiet afslører, at jagten er en stor trussel mod hortulanens fremtid i Vesteuropa.
Selv om det blev anslået, at jægerne fangede mellem 15.000 og 30.000 fugle, mener forskerne, at alt over 1.000 døde fugle ville være en trussel mod bestanden.
Men hvordan undersøgte forskerne egentlig, hvordan det stod til med den lille fugl?
LÆS OGSÅ: Matematiske modeller kan forudse dyrs sandsynlighed for at uddø
Sporede fuglene med sensorer
Svein Dale var én af de forskere, som var med til sætte sensorer på hortulanerne.
Forskerne brugte såkaldte lys-loggere, som registrerede, hvor meget sollys sensoren opfanger i løbet af et døgn.
Det brugte forskerne til at beregne, hvor fuglene befandt sig ved at tage højde for døgnlængden.
Forskerne sporede hortulaner i mange forskellige lande, hvilket gav forskerne en ide om, hvilke ruter fuglene fulgte.
De analyserede også generne blandt de hortulaner, der fløj indenom Frankrig og andre lande, for at afdække hvilken bestand de var en del af.
Forskerne foretog analyser af fuglenes fjer for visse isotoper, som leverer en slags geografisk signatur, der afslører, hvor fuglene har opholdt sig.
Ifølge forskningsartiklen tegnede det et tydeligt billede af, hvordan hortulan-bestandene bevæger sig og lever i Europa.
Jagten i Frankrig er ikke bæredygtig
Bestandene følger forskellige ruter gennem Europa. De vestlige og centrale bestande, som drager så langt nordpå som Norge og Sverige, er også for det meste de bestande, der er indenom Frankrig.
Disse bestande, som trækker hele vejen til Vestafrika, udgør cirka 10 procent af alle hortulaner i Europa.
Bestandene er allerede små, fragmenterede og faldende, ifølge forskerne.
Det er årsagen til, at forskerne mener, at indfangningen af helt op til 30.000 hortulaner om året er et alt for stort antal, i forhold til størrelsen på bestanden som rejste gennem Frankrig.
Det er mindst 3 procent af den samlede population, ifølge en artikel som Svein Dale har skrevet i tidsskriftet 'Vår fuglefauna'.
»Når bestanden er faldet så meget, er det klart, at jagt kan gøre situationen endnu værre,« siger Svein Dale til forskning.no.
Derfor konkluderede forskerne, at jagten i Frankrig ikke var bæredygtig.
Hortulanerne i øst, som lever i blandt andet Rusland, er en del af meget større populationer. De følger en rute, som går over Mellemøsten, og overvintrer i Etiopien.
LÆS OGSÅ: Overlevende arter kan nogle gange erstatte de dyr, der uddør
Er jagten forbi?
Jagten på hortulaner i Frankrig har stået på i lang tid, og der har været mange konflikter mellem jægere og aktivistgrupper, som har krævet, at jagten bliver indstillet.
»Det har været meget ballade. Aktivister har for eksempel forsøgt at slippe lokkefugle fri, og de er blevet truet med våben,« siger Svein Dale.
Men nu tyder det på, at de franske myndigheder er begyndt at slå ned på jagten på hortulaner.
I 2017 blev 11 jægere idømt bøder som følge af hortulan-jagt, noget, som ellers aldrig er set før, ifølge Svein Dale.
De 11 jægerne tabte deres ankesag i maj 2019, ifølge den franske avis Sud Oest.
Svein Dale fortæller, at de franske forskerne, han har samarbejdet med, regner med, at jagten i landet så at sige er forbi.
Tilfældig stigning i antallet af hortulan-par
»Det bliver meget spændende at se, hvad der vil ske i Norge, nu når indfangningen er slut,« mener Svein Dale.
Han fortæller om en lille, men helt tilfældig stigning i antallet af hortulan-par i Norge i ynglesæsonen i fjor.
»Hvordan det ser ud i år, ved vi endnu ikke.«
Svein Dale fortæller, at optællingen af hortulaner i Norge sker i slutningen af maj og begyndelsen af juni.
»Jagten har højst sandsynlig haft en effekt på bestanden. Men om indstilling af jagten er nok til at vende udviklingen og få bestanden til stige i antal, det ved vi ikke,« siger Dale.
Verdens naturfredningsforening (WWF) publicerer rødlister for arter, og har detaljerede lister over arter i verden. Ifølge denne liste er den største nuværende trussel mod hortulanen forandringer i arealanvendelsen i verdens landbrugsområder; fra mindre agerbrug til storskala-brug.
Svein Dale fortæller, at det er et stort problem, men det er svært at vide med sikkerhed, hvordan det påvirker bestandene af hortulaner.
Første del af FN’s naturpanelrapport udkom i 2019 . Den advarer mod, at det store indhug i naturen, som menneskelige aktiviteter er skyld i, er en af de største årsager til, at så mange forskellige arter på Jorden risikerer at dø ud.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?
LÆS OGSÅ: Rapport hævder, at koalaen er 'funktionelt uddød' - hvad betyder det?
LÆS OGSÅ: Den store flugt: Fugle flyver fra sygdom
