Nogle gange falder regnen i lårtykke stråler, og andre gange er dråberne fra himlen praktisk talt damp, der ender som små, tætsiddende halvkugler på brilleglasset.
Men hvorfor kan regn tage så forskellige former?
Det vil en af vores læsere, Henrik, gerne have forklaret. Derfor har vi taget fat i Eigil Kaas, der er meteorolog og professor i is-, klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet samt videnskabelig leder for det Nationale Center for Klimaforskning hos DMI.
Hvordan opstår regn?
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk
Når himlen åbner sig, skyldes det en række hændelser. Først og fremmest er det vigtigt at understrege Solens betydning for dannelsen af regn.
Solens stråler opvarmer Jordens overflade. Varmen fra overfladen vil varme luften over den op og få vand til at fordampe. Når luft bliver varm, stiger den til vejrs, og det betegner man opadgående luftstrømme.
Det er blandt andet også en del af forklaringen på, hvordan vind opstår. Det kan du læse mere om i en anden Spørg Videnskaben-artikel, som du kan læse hér.
»Når der er kraftige opadgående luftstrømme, bliver luften båret højt op. Den vil udvide sig mere og mere, og så falder temperaturen meget hurtigt. Når luft udvider sig, kan det indeholde mindre og mindre vanddamp,« forklarer Eigil Kaas.
Luften, der bevæger sig opad, indeholder typisk masser af vanddamp, der dog ikke er synlig for det menneskelige øje. Når luften kommer længere op i atmosfæren, udvider den sig og bliver altså afkølet.
Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft, faktisk omkring syv procent mindre per grad. Når luften bliver kølet ned, begynder vanddampen altså at kondensere. Det vil sige, at den går fra gas til flydende form, og så bliver vandet synligt i form af skyer, eller i badeværelset som dug på spejlet.
\ Skyer
Skyer er synlige formationer på himlen, som består af små vanddråber og sommetider også iskrystaller.
De dannes af kondensation af vanddamp i luften.
Skyer kan variere meget i størrelse og udseende. Det skyldes forskelle i temperaturer, luftfugtighed, vind og meget mere.
Kilde: Den Store Danske
Vanddamp bliver til is
Hvis vanddamp bliver ved med at kondensere i en sky, vil skydråberne på et tidspunkt være så tunge, at de begynder at falde ned gennem skyen.
»Koncentrationen af vand er så høj, at det bliver til dråber, og så falder det ud af skyens bund. Det er dét, som vi kalder ‘varm regn’ eller ‘varm nedbør’,« siger Eigil Kaas.
Han understreger dog, at det er vigtigt at forstå, at regn også kan blive dannet på en lidt anden måde, der bliver betegnet som ‘kold nedbør’. Det er den type, vi oftest har i Danmark, året rundt.
»Kold regn begynder så at sige meget højere oppe i atmosfæren, hvor det er meget koldt. Her bliver der dannet bittesmå iskrystaller, der vokser på såkaldte ‘frysekerner’, typisk forskellige former for støvpartikler og nogle gange bakterier, har nyere forskning vist,« siger Eigil Kaas.
Vanddampen, der er blevet transporteret fra overfladen og op i himlen, og som er begyndt at kondensere som vand i skyen, fryser på et tidspunkt til is omkring en sådan frysekerne. Frysningen sker typisk ved temperaturer langt under nul grader celsius.
»Det er herefter, at det hele bliver ret vildt og måske lidt teknisk,« siger Eigil Kaas.
\ Læs mere
Iskrystaller vokser
Det mættede damptryk – altså den maksimale mængde vand i gasform, der kan være i luften – er over is lavere end over vand ved samme temperatur.
Det medfører, at der pludselig er en masse vanddamp fra omkringliggende, flydende og underafkølede skydråber, som fordamper og straks efter fortættes som is på iskrystallen, så den vokser sig stor ganske hurtigt. Man kan sige, at den stjæler vandet fra de flydende skydråber.
»Iskrystallerne begynder således hurtigt at vokse sig store og så tunge, at de bliver til faldende sne, der typisk kan sammensmelte med andre snefnug. Senere, længere nede mod jordoverfladen, hvor der stadig er flydende skydråber, kan de opsamle vand og blive til rigtig kraftig nedbør,« siger Eigil Kaas.
Luften bliver tættere og varmere, desto længere nede mod Jorden nedbøren befinder sig. Hvis temperaturen er høj nok tættere på Jorden, vil iskrystallerne derfor smelte og blive flydende.
Styrtregn
Regn har mange forskellige former, og de bestemmes ikke overraskende af mængden af vand. Men netop vandmængden har meget at gøre med, hvordan regnen er opstået.
I Danmark er den kraftigste nedbør altid i forbindelse med is, og det gælder også om sommeren. Langt oppe i atmosfæren, hvor det hele foregår, vil der nemlig også om sommeren være mellem -40 og -50 grader celsius.
»Særligt når der er styrtregn, er der altid is involveret,« understreger Eigil Kaas.
Det hænger sammen med, at koldregn har mulighed for at bygge sig meget større på vejen ned mod Jorden. Det foregår meget højt oppe i atmosfæren sammenlignet med varmregn, så iskrystallerne får mere tid til at samle mindre vanddråber.
Det faktum, at regnen er frosset, giver den samtidig en større overflade, som mindre dråber kan sætte sig på. Varmregn vokser sig også større, når det møder vanddråber på vejen ned mod Jordens overflade, men dråberne kan ikke blive nær så store.
Så når det står ned i stænger, har dråberne været på en lang rejse med meget højt tryk, lave temperaturer og et meget langt fald.
Støvregn
Regn med meget små dråber, også kaldet støvregn eller finregn, opstår omvendt, når meget lidt vand er blevet optaget i hver enkelt faldende dråbe. Og hvor regnen opstår længere nede mod Jorden, typisk som varmregn.
Dråberne kan derfor ikke nå at samle så meget vand sammen på vej ned mod Jordens overflade, og så ender det med at være nogle bittesmå regndråber, der ikke gør dig særlig våd, men til gengæld gør dig blind, hvis du har briller på.
»I troperne og om sommeren kan finregn også blive kraftig, men de enkelte dråber er bare mindre end de, som produceres i forbindelse med en tordenbyge, hvor der også er is involveret,« siger Eigil Kaas.
Tak til Henrik
En stor tak skal gives til Henrik, der gav os det interessante spørgsmål. Der kvitteres naturligvis med en Videnskab.dk-T-shirt.
Vi håber, at Henrik og alle andre læsere er blevet klogere på regn.
Hvis du sidder med et interessant spørgsmål, der helst skal besvares af en forsker, kan du skrive til os på sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk. Så kan det være, at vi finder en klog person, der kan svare på det!
