En atomkrig vil utvivlsomt kræver mange menneskeliv, men der vil også være overlevende, og de skal have noget at spise og drikke.
Spørgsmålet er bare hvilke fødevarer, der egentlig er til rådighed, efter at bomberne er faldet.
Kan man for eksempel drikke det øl og sodavand, man kan finde i ruinerne efter en atombombesprængning?
Operation teapot
Det undersøgte det amerikanske militær i forbindelse med Operation Teapot, hvor 14 atombomber blev bragt til sprængning i ørkenen i Nevada i tidsrummet mellem 18. februar og 15. maj 1955.
Ud over at teste bomberne og deres virkning på omgivelserne ville militæret finde ud af, hvordan tropper på landjorden bedst kunne operere i paddehattens skygge.
Omkring 11.700 soldater tog del i operationen, og mange af dem kom ganske tæt på bombersprængningerne.
Dåser og flasker på hylder i huse
\ Fakta
Det er den amerikanske videnskabshistoriker Aelx Wellerstein, det har gravet historien om det atombombede øl og sodavand frem fra arkiverne. På bloggen Nuclear Secrecy har han mange flere spændende og radioaktive historier at fortælle.
Formålet med projekt 32.2a under Operation Teapot var at finde ud af, hvilken effekt en atombombesprængning har på øl og sodavand i flasker og dåser.
Forskerne ville vide, om emballagen kunne klare trykket fra sprængningen, og om indholdet efterfølgende kunne drikkes. Når den normale vandforsyning var ødelagt, kunne det nemlig blive disse drikkevarer, der skulle holde folk i live.
Først blev en samling helt almindelige dåser og flasker anbragt i afstande fra 387 til 3200 meter fra affyringsstedet ground zero. Drikkevarerne blev lagt i grøfter eller stillet op på køkkenhylder eller placeret i et køleskab i huse, der var opført til formålet.
Så blev atombomben med en sprængkraft svarende til 29.000 tons af sprængstoffet trotyl - næsten det dobbelte af Hiroshima-bomben - anbragt i toppen af et 150 meter højt tårn og fyret af.
Mange flasker klarede trykbølgen
Bagefter indtog forskerne området med instrumenter, der kunne måle radioaktiviteten. Ifølge rapporten om projekt 32.2a, udgivet den 24. januar 1957, klarede ganske mange af dåserne og flaskerne sprængningen.
En del dåser og flasker blev selvfølgelig blev ødelagt, når husene styrtede sammen, eller når de blev ramt af genstande, der fløj gennem luften.
\ Fakta
Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg. Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt - man skal vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden. Ind imellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude - mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn. Dette er fjerde artikel i serien om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter: Forunderlige Forsøg. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og ind imellem bare for underlige.
Men en pæn del af dåserne og flaskerne overlevede altså de massive ødelæggelser, selv mange af dem, der var tættest på ground zero.
Ikke overdrevet radioaktivt
Forskerne kunne måle, at drikkevarernes emballage var blevet ret radioaktiv, mens det ikke var så galt med selve væskerne. De var angiveligt ikke farligere, end at de godt kunne drikkes i en snæver vending.
Emballagernes radioaktivitet blev øjensynligt ikke overført til drikkevarerne, så i nødstilfælde kan man altså godt drikke sig en øl, umiddelbart efter at den er blevet atombombet.
Øllet var blevet noget mere radioaktivt end sodavandet, hvilket forskerne tilskrev et højere indhold af naturlige salte i øllet..
Smagen ændrede sig kun lidt
Drikkevarerne havde ikke skiftet udseende, og smagsprøver umiddelbart efter atombombesprængningen viste, at både øl og sodavand stadig var af "kommerciel kvalitet" - de ville i princippet stadig kunne sælges.
Dog bemærkede forskerne, at de øl og sodavand, der kun havde været 387 meter fra ground zero, havde ændret smag - især øllet. Men hvis valget står mellem at dø af tørst eller at drikke en kun lettere radioaktiv øl med en mystisk bismag, så snupper man nok gerne en bajer.
Dette er den fjerde artikel i serien Forunderlige Forsøg om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og ind imellem bare for underlige.
