Ifølge de amerikanske myndigheder blev Osama bin Ladens lig DNA-testet, og de mener, at de med 99,9 procents sikkerhed kan sige, at de skød den rigtige mand, før de kort efter begravede ham i havet.
Nyhedsbureauet AP rapporterede allerede dagen efter angrebet, at bin Ladens DNA matchede flere familiemedlemmer, og Det Hvide Hus har bekræftet, at de blandt andet har brugt DNA fra en afdød halvsøster til bin Laden.
Men hvordan kunne de skaffe et DNA-match så hurtigt? Normalt tager sådanne test flere uger.
Spørgsmålet er også stillet af Nature-journalist Erika Check Hayden i hendes blog.
Norske fagfolk mener, at DNA-analysen, som bekræftede Osama bin Ladens identitet, ikke behøver at tage mere end nogle få timer, hvis ressourcerne og de rigtige prøver er til stede.
Hvilke analyser kan man bruge?
Men hvordan kunne fagfolkene erhverve sig DNA-materialet fra bin Laden-familien og derefter lave den hurtige analyse?
Der er flere måder at gøre det på, og de mulige DNA-analyser afhænger blandt andet af, hvilke af bin Ladens slægtninge, man har haft DNA fra.
Der er mindst tre tilgængelige metoder:
-
Mitokondriel DNA-analyse,
-
DNA-analyse på det mandlige kønskromosom Y samt
- en mere rutinemæssig DNA-analyse af arvemateriale, som ikke hænger sammen med køn.
Mitokondrielt DNA nedarves kun fra mor til barn og kan derfor sige noget om ens slægtslinje på moderens side.
Y-kromosomet nedarves kun fra far til søn og kan derfor bruges til at finde slægtskab mellem mænd.
Den mere generelle analyse peger på ligheder mellem to personer, baseret på dit arvemateriale, hvoraf halvdelen kommer fra din mor og den anden halvdel fra din far.
Mitokondriel DNA-analyse
Mitokondriel DNA-analyse er den sikreste måde at bekræfte, at nogen er helsøskende,«siger Mary King Claire fra University of Washington ifølge Erika Haydens blog.
Men Osama bin Laden var så vidt vides forældrenes eneste fælles barn. Hvis den afdøde halvsøster var moderens datter, delte han imidlertid det mitokondrielle DNA med halvsøsteren.
Man kunne derfor have lavet en analyse af det mitokondrielle DNA hos dem begge for at komme tæt på at identificere manden.
\ Fakta
Autosomal STR-analyse: Den rutinemæssige analyse af DNA i cellekernen, hvor man analyserer 11 eller flere STR-er, fordelt på forskellige kromosomer. DNA-analyse på Y-kromosomet Man laver en STR-analyse på DNA-tråden i Y-kromosomet for at se på slægtskabet mellem mænd, da kun mænd bærer kønskromosomet Y. Mitokondriel DNA-analyse: Mitokondrielt DNA nedarves kun fra mor til barn. Det skyldes, at kun ægcellen har mitokondrier - også kaldt cellens kraftværker. Inde i mitokondrien finder man en særlig type DNA, men det er en lille mængde, og det indeholder kun begrænset information til at fastslå slægtskab. Det kan fortælle, hvilken slægt man tilhører på moderens side. Omvendt vil der inden for en population være ret ens mitokondrielt DNA, da de fleste tilhører samme slægt, når man går langt tilbage i tiden.
Hvis hun derimod var hans halvsøster på faderens side, ville vi ikke kunne få entydige resultater, fordi de ikke ville dele det mitokondrielle DNA. Det fortæller Mariam Bouzga fra Retsmedisinsk Institutt i Oslo.
Bouzga tror, at man har brugt alle de tre nævnte DNA-analysemetoder for at få et sikkert svar på, om den dræbte mand var Osama bin Laden.
»Hvis man ud over søsteren har DNA fra en af hans sønner og en af halvbrødrene på faderens side, er man kommet ganske langt,« siger hun.
DNA-analyse af Y-kromosomet
For at teste slægtskabet mellem mænd på faderens side kan man lave en DNA-analyse af Y-kromosomet, som kun nedarves fra far til søn.
Men hvis man kun har prøver fra en person ud over bin Laden, vil man ikke kunne se forskel på halvsøskende og helsøskende, hverken ved hjælp af mitokondriel DNA-analyse, analyse af Y-kromosomet eller den mere generelle analyse , fortæller Bouzga.
»Hvis man kun har prøver fra en halvsøster eller halvbror til en person, kan det være svært at tegne det rigtige billede af familien, fordi der mangler en del information,« siger hun.
Osama har unik kombination
Hvis det passer, at Osama bin Laden er moderen og faderens eneste fælles barn, vil DNA-analyser af Y-kromosomet fra faderens side plus en mitokondriel DNA-analyse fra moderens side kunne give et overbevisende match med bin Laden selv, skriver Hayden på sin blog.
Det er tilfældet, fordi ingen af hans halvbrødre har arvet den samme kombination af Y-kromosom og mitokondrie-DNA som ham.
Da faderen er død, ville hans DNA-materiale skulle skaffes fra en af Osama bin Ladens halvbrødre på faderens side.
»Bin Ladens slægtninge kan have samarbejdet med USA, og selv om de ikke har gjort det, kan DNA-prøverne være skaffet uden, at de vidste det, for eksempel fra et drikkeglas eller tandtråd,« siger advokat David Kaye fra Pennsylvania State University til Haydens blog.
DNA-prøve fra Osama bin Laden selv
Man kunne også have brugt DNA fra bin Laden selv, hvis man havde det liggende et sted. Det er velkendt, at mennesker kan efterlade sig DNA-spor på steder, de har besøgt.
Det kan Osama bin Laden også have gjort uden at vide, at nogen kan have samlet det op og sørget for, at det havnede i hænderne på amerikanerne, som kunne bruge det til senere identifikation.
»Det er også muligt at bruge hans DNA-materiale, hvis man har fået det fra for eksempel ejendele, som man ved, at han har brugt,« siger Bougza.
Ud over DNA-analyse har ansigtsgenkendelsesteknologi været nævnt som en del af identifikationsprocessen, skriver Erika Check Hayden.
Går hurtigere, hvis man har ubegrænsede ressourcer
\ Fakta
Kromosomer: Vi har 46 kromosompar i hver cellekerne i kropscellerne. Et kromosom består af en lang DNA-spiral. Kønskromosomerne hedder X og Y. Kvinder har to X-kromosomer som kønskromosompar. Mænd har et X-kromosom og et Y-kromosom. Ægceller og sædceller har halvt så mange kromosomer som kropscellerne, det vil sige 23.
Fagfolk laver sædvanligvis en såkaldt STR-analyse for at finde slægtskab ved hjælp af DNA-prøver.
Hvis man har ubegrænset mandskab, ressourcer og DNA-materiale, behøver det ikke at tage mere end cirka tre timer at foretage alle tre nævnte analysemetoder, fortæller Bouzga.
»Normalt er det ikke sikkert, at man fra starten ved, at man skal lave alle tre analyser, og så vil det tage længere tid, fordi man laver dem én ad gangen,« siger hun.
Men hvis man kan lave alle tre parallelt, vil det ikke tage så lang tid, i hvert fald hvis man kan droppe nogle af forundersøgelserne, hvilket man formentlig har gjort i dette tilfælde, siger Bouzga.
Hvorfor tager det normalt så lang tid?
Mariam Bouzga forklarer, at Osama bin Laden har fået særbehandling, da man normalt ikke analyserer en enkelt DNA-prøve ad gangen.
»Det ville ville blive meget dyrt på længere sigt,« siger hun.
Man opsamler i stedet mange prøver fra forskellige sager, før man analyserer næsten 100 ad gangen. En prøve med materiale fra et menneske tager normalt en uge at analysere.
Desuden kræver prøver med biologisk materiale fra genstande eller tekstiler også en del forarbejde før prøven analyseres.
Selv om man afkorter analysetiden via ekstra personale, penge, udstyr og adgang til godt DNA-materiale, er der stadig visse led i processen, som vil tage nogle timer.
Det gælder blandt andet kopieringen af områderne med de referencepunkter, som fagfolkene gerne vil se nærmere på.
Fordi disse områder i arvematerialet udgør så lidt cellemateriale, skal man lave flere kopier af det, for at analyseværktøjet overhovedet skal kunne undersøge det.
Kort fortalt laves kopierne i en slags DNA-kopimaskine, hvor prøven med arvematerialet bliver tilsat et bestemt enzym.
Herefter skal prøvens resultat så sammenlignes med andre prøver, før man kan fastslå et muligt slægtskab mellem dem.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
