Den synlige del af svampe - frugtlegemet, som vi plukker - synes ofte pist borte, når vi går tur i skoven om vinteren.
Men svampene er slet ikke forsvundet, selvom det ser sådan ud, når vi ikke kan finde lækre toppe af kantareller længere.
»Resten af svampen lever under jorden. Den består af fine, tynde rørformede celler, såkaldte hyfer, som forgrener sig og danner det underjordiske mycelium. Hvis man vil sammenligne det med et æbletræ, så er myceliet selve træet, og frugtlegemerne er æblerne,« siger Klaus Høiland, som er professor i mykologi, altså studiet af svampe, ved Universitetet i Oslo.
Lever sammen med træer
Hvis du graver under frugtlegemet af en kantarel, vil du se netværket af svampetråde kaldet mycelium. Det ligner lidt et hvidt spindelvæv. Det kan du også se under mange andre svampe.
Følger man svampetrådene fra kantarellen, vil man se, at de snor sig om trærødder.
Kantarellen danner en såkaldt svamperod sammen med træer.
Svampen er dermed forbundet med skovens træer. Dette fænomen kaldes mykorrhiza.
»Svampene gør det på en finurlig måde. De går ind i planterødderne og suger sukkeret fra rødderne. Det er et gensidig tjeneste, fordi svampen også forsyner træerne med vand og næring fra jorden,« siger Klaus Høiland.
Nedbryder og optager næringsstoffer
Svampens rodsystem er vigtigt for træerne. Svampen er med til at øge overfladearealet og er bedre end planterødderne til at optage vand og vigtige næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium.
Kantareller og andre arter, der skaber svamperod med skovtræernes rødder, er også gode nedbrydere. De nedbryder dødt materiale omkring rødderne, og det gør det nemmere for træerne og andre planter at optage næringsstoffer fra jorden.
Kantareller kan leve i flere år
Kantarellens frugtlegeme, altså den vi plukker, dukker op i svampesæsonen - for mange svampe er det i august og september - før den forsvinder igen om vinteren.
Men svampenetværket under jorden forsvinder ikke, og kantarellen kan dukke op på samme sted flere år i træk.
»Svamperødderne er for det meste flerårige. Dem, der har hemmelige kantarelsteder, taler ikke om dem, fordi kantareller er flerårige og vender tilbage til det samme sted år efter år, medmindre stedet tørrer helt ud om efteråret,« siger Klaus Høiland.
Nogle af de frugtlegemer, der er vokset sent på efteråret, kan stå, selv efter det er blevet koldt. Den gule kantarel vil begynde at visne, mens tragtkantarellen kan holde sig i kulden.
Klaus Høiland fortæller, at en kantarel kan tåle at blive helt frossen og er i stand til at sprede sine sporer, når den er tøet op igen. Hvis vejret er tørt, og der er lidt sne, kan tragtkantarellen stå til juleaften.
Fugt og næring betyder, at de kommer igen
Nogle svampe gør det samme som de blå anemoner og hestehov. De skyder frem i det tidlige forår. De svampe, der vokser om foråret, bruger de næringsstoffer, der er i jorden fra efteråret og frem, og så forsvinder de ret hurtigt igen.
Når sommeren kommer, producerer skovens træer sukker gennem fotosyntese. Træet bruger sukkeret til at vokse. Ligesom træer vokser svampe kun, når der er adgang til næringsstoffer.
Derfor er kantarellen og de fleste svampearter mest udbredte om efteråret, for det er her, der er mest tilgængelig næring. At jorden bliver mere fugtig, når det er køligt om efteråret, er også vigtigt for, at frugtlegemerne begynder at spire.
»Om sommeren er det ofte tørt, men hvis det regner om sommeren, kan svampene dukke op, som det gjorde i år, hvor vi havde en ret lang periode med regn,« slutter Klaus Høiland.
