Få dyr får så meget opmærksomhed fra medierne som hvaler.
Hvalen har været genstand for flere myter og legender, meditation og videnskabelige undersøgelser end andre dyr. De store pattedyr fra havet ser altid ud til at være i søgelyset. Og hvalen er, om vi kan lide det eller ej, havets ‘superstjerne’.
Scenen var med andre ord sat til en intens, følelsbetonet diskussion mellem fortalere og modstandere af hvalfangst, da en lang række nøglepersoner, der alle er engagerede i debatten, i juni mødtes i Thorshavn på en to-dags konference om havets store pattedyr.
Hårdknuden i debatten om hvalfangst skulle løsnes
Konferencen med titlen ‘Hunting and Protecting Marine Mammals – a Clash of Cultures?’ var organiseret af Nordic Committee on Bioethics, der er en del af Nordisk Ministerråd.
Blandt de fremmødte var antropologer, biologer, politiske beslutningstagere, hvalfangere, miljøforkæmpere samt aktivister fra internationale ikke-statslige organisationer.
Hovedformålet med denne lidt ukonventionelle konference var at præsentere og diskutere etiske emner relateret til hvalfangst fra så mange forskellige vinkler som muligt.
De hårde ‘modstandere’ i det, som tv-kanalen Animal Planet kalder ‘Whale Wars’ (i 2012 ‘Viking Shores’) sad roligt ved samme bord. Målet var at bryde debattens årelange hårdknude.
Grindehvalen i fokus
Så hvad lærte de på konferencen?
Det er svært kort at opsummere konklusionerne fra ti meget forskellige foredrag, men nogle af kernespørgsmålene og argumenterne, der banede vejen for ny forståelse, var:
-
Grindehvalen er ikke en truet dyreart ifølge videnskabelig forskning.
-
Den færøske hvaljagt udgør ikke en trussel mod arten.
-
Der er dog alligevel andre, større hvaler, der er truet af ukontrolleret jagt i andre dele af verden.
-
Stigende forurening af havene er på den anden side en stor fare for hvalernes levevilkår - såvel som for de mennesker, der spiser hvalkød og spæk.
- De færøske sundhedsmyndigheder har i nogle år advaret befolkningen (især unge, gravide kvinder) mod at indtage store mængder af hvalkød og spæk.
At dræbe hvaler på en human måde
En pointe, der blev fremført på konferencen, var, at det ikke er nemt at dræbe store, vilde dyr på en ‘human’ måde - selv ikke hvis jægeren konsekvent forsøger at begrænse dyrets smerte under jagten.
Dyreretsgrupper fokuserer ofte på problemet med smerte og lidelse i forbindelse med jagtaktiviteter. Men er det overhovedet muligt at dræbe vilde dyr uden at forårsage smerte?
Introduktionen af nye våben og metoder har heldigvis gjort hvalfangsten meget mere ‘human’ og tidseffektiv i forhold til, hvordan det var engang. Og en dygtig og ansvarsfuld jæger er i dag i stand til at dræbe en hval på sekunder.
Hvalerne taler til vores følelser
Når mange alligevel er modstandere af hvaljagt, skyldes det, at hvalen i mange medier ikke alene bliver præsenteret som ‘havets superstjerne’, men ofte også bliver portrætteret som ‘hjernen’ inden for dyreverdenen.
Havets giganters formodede intelligens giver det indtryk, at hvaler er mere ‘menneskelige’ end andre dyr - et fænomen, der kaldes 'antropomorfisme'. Det resulterer i, at hvalen fremstår mere speciel og værdsat end mange andre arter.
Set fra denne vinkel bliver hvalfangst og -spisning en form for symbolsk kannibalisme.
Dette synspunkt bliver dog af andre præsenteret som en moderne, urban indstilling, der ligger langt fra jægernes virkelighed.
Den økonomiske side af hvalfangst
Fra et økonomisk perspektiv repræsenterer hvalen en værdifuld ressource, der kan have stor indflydelse på lokalsamfund.
I Húsavík i det nordlige Island er ‘whale watching’ ('hvalkiggeri' - ikke hvaldrab) f.eks. en hovedturistattraktion, der skaber mange jobs i små, private virksomheder.
Dertil kommer, at hvalfangst på Færøerne har været et værdsat supplement til mad fra fiskeriet og fåreopdræt.
Hvalkødet og spæk blev, og bliver stadig i dag, fordelt gratis (af et ikke-kommercielt foretagende) til befolkningen i de lokale landsbysamfund.
Hvalfangst som identitetsskabende aktivitet i kulturer
Fra et kulturelt perspektiv er hvalfangst en tradition, som det færøske folk ser på som en del af deres kulturelle identitet.
Men skal en tradition absolut forsvares og bevares, spørger kritikere. Er det altid den korrekte beslutning?
Traditioner ændrer sig, og der er flere og flere blandt den færøske befolkning, der tvivler på nødvendigheden af hvaljagt i fremtiden.
Andre stiller imidlertid spørgsmålstegn ved, om Færøerne, såvel som andre hvalfangernationer som f.eks. Grønland, bør ændre deres livsstil på grund af udefrakommende pres fra andre, større samfund.
Magtbalancen mellem små og store samfund
Fra et politisk perspektiv er der også vigtige aspekter af magt i debatten om hvaler.
Lars Walløe fra Oslo Universitet mener, at introduktionen af ‘hvalproblemet’ på den internationale miljødagsorden i 1970’erne havde til hensigt at dreje fokus væk fra de virkelige, globale forureningsproblemer.
Der er også, siger Gísli Pálsson fra Islands Universitet, en politisk spænding mellem de store, urbane centre og de små, perifere landdistrikter.
De små landdistrikter – Island, Færøerne, samt folkeslag som samerne, inuitterne og så videre – er nemme mål for de magtfulde, kontinentale ‘imperier’.
Hvalfangst på Færøerne som en tradition
På samme tid, som konferences deltagere diskuterede etik omkring havets pattedyr i Torshavn i Hotel Hafnias store sal, var der grindehvaljagt i Sandoy længere sydpå på Færøerne.
Hvorfor foregår de jagter stadig her i 2012?
Ifølge Russel Fielding fra Denvers Universitet, fortsætter jagten primært på grund af dets levering af mad til det færøske folk og den kulturelle betydning, som dette madbidrag skaber.
Konferencen var en succes, fordi mennesker med forskellig baggrund og værdier angående hvaler og hvalfangst fik en meget sjælden anledning til at udveksle synspunkter og erfaringer sammen.
Der var ingen krig, fordi de fleste deltagere opdagede, at de havde meget mere tilfælles, end de havde ventet.
© sciencenordic.com Oversættelse: Julie M. Ingemansson
