Forestil dig en Tyrannosaurus rex. Glubsk og skræmmende, men alligevel også én af de mest elskede dinosaurer.
De fleste af os forestiller os nok en stor og tung kødædende dinosaurus med et stort hoved, enorme hugtænder, som er synlige, selv når munden er lukket. Det er i hvert fald sådan, de kæmpestore rovdinosaurer er blevet foreviget i populærkulturen i mere end 30 år.
Men vores nye studie, publiceret i tidsskriftet Science, indikerer, at selv Tyrannosaurus' gigantiske tænder var beskyttet af skællede læber.
Læbeløst look har spredt sig med populærkulturen
Siden man begyndte at genskabe dinosaurerne i 1830'erne, har palæontologer og kunstnere har haft forskellige meninger om, hvordan dyrenes ansigter så ud.
Fra 1980'erne og frem har kunstnere og forskere for det meste vist theropod-dinosaurer (rovøgler - en slægt, der omfatter Tyrannosaurus, Velociraptor og fugle) med læbeløse munde og blottede tænder.
Dette look er dybt forankret i populærkulturen takket være Jurassic Park fra 1993 og filmens ikoniske skildring af T. rex.
Jurassic Park-filmens skabere overdrev bevidst størrelsen og synligheden af T. rex' tænder, på trods af at filmen ellers gjorde brug af en nøjagtig genskabelse af Tyrannosaurus, som, man dengang mente, de så ud.
Krokodiller og fugle har ikke læber
Det var hverken et specifikt studie eller fossil fund, som inspirerede dette look. Den udbredte adoption af den læbeløse dinosaur afspejlede en præference for en ny, voldsom, glubsk og skræmmende æstetik snarere end videnskabelig nytænkning.
Det betyder dog ikke, at læbeløse theropoder er uden videnskabeligt grundlag. Dinosaurernes nulevende slægtninge, som er krokodiller og alligatorer samt den eneste overlevende dinosaurgruppe - fugle - har alle hårdt, ubevægeligt væv omkring deres kæber snarere end øglernes skællede læber.
Så det forekom rimeligt at konkludere, at uddøde dyr relateret til krokodiller, alligatorer og fugle (blandt andet alle rovdinosaurer) havde læbeløse ansigter.
Studie var 11 år undervejs
Vores nye studie, som har været 11 år undervejs, bringer nye data til denne debat. Mit team analyserede theropod-fossiler og sammenlignede dem med levende krybdyr.
Vi fandt, at rovdinosaurer sandsynligvis havde læber som dem, man finder på en øgle.
En del af vores forskning så på tandskader. Ubeskyttede tænder har større slid end tænder skjult bag læber - for eksempel har krokodiller og alligatorer markant slid på deres ydre tænder.
Men da vi undersøgte theropod-tænderne ved hjælp af mikroskoper og sammenlignede dem med tænder fra krybdyr i krokodille-ordenen, fandt vi, at theropod-tænderne var betydeligt mindre beskadigede.

Det er ikke den eneste forskel mellem theropoder og krybdyr i krokodille-ordenen. Alle krybdyr har små huller i deres kæbeknogler, der huser blodkar og nerver forbundet med mundhud og tandkød, der almindeligvis kun er et par millimeter brede.
Krybdyr, øgler og tuataraer (de sidste overlevende af en gruppe øglelignende krybdyr fra dinosaurernes tid), som er udstyret med læber, har relativt få af disse huller, og de er for det meste placeret tæt på deres tænder.
Kranier hos krybdyr i krokodille-ordenen er dog dækket af hundredvis af små åbninger, der er forbundet med deres følsomme, stramme ansigtshud.
Vi fandt, at theropod-kæbeknogler, som minder mere om øglernes, har et lavere antal åbninger tæt på kanten af kæberne,. Det gælder også for krybdyr i krokodille-ordenens forhistoriske, uddøde slægtninge.
Krokodiller udviklede deres egne ansigtstræk
Det indikerer, at den usædvanlige ansigtsanatomi hos nulevende krybdyr i krokodille-ordenen udviklede sig inden for deres egen slægt - og ikke som et træk de har tilfælles med dinosaur/fuglelinjen.
Vi så også på tandstørrelsen, fordi en del rovdinosaurer havde meget større tænder end nulevende krybdyr, og det forhindrede dem muligvis i at blive omsluttet af læberne.
Vi beregnede forholdet mellem tandhøjde og kranielængde for theropoder.
Derefter sammenlignede vi dette forhold med den samme værdi for øgle-gruppen med læber, blandt andet komodovaranen, som er verdens største nulevende øgleart, og det eneste levende dyr, hvis fødevaner kan sammenlignes med store de theropoders.
Vores sammenligninger afslørede, at ingen rovdinosaurer – selv den store-tandede T. rex – havde større tænder end nulevende øgler.

Faktisk har arter som Papua-varanen (Varanus salvadorii) relativt store tænder i forhold til samtlige theropoder, så der er ingen grund til at tro, at dinosaurens tænder var for store til at blive dækket af læber.
Til sidst modellerede vi mekanikken for, hvordan læbeløse theropod-kæber ville lukke. Vi fandt, at det var umuligt for visse theropoder at lukke deres mund helt uden læber.
Det bedste, vi kunne klare, var et halvåbent smil.
Hvis vi tvang kæberne til at lukke helt, ville vi enten knuse de kæbestøttende knogler eller vride kæbeleddet af led. Med permanent åben mund ville disse theropoder have lidt af problemer med mundsundhed og risiko for dehydrering.
Samlet set peger studierne på den samme konklusion: At theropodernes mundanatomi og funktionalitet minder mere om øglernes end om krokodillernes. Det indikerer, at øglerne-lignende læber dækkede deres tænder.
Kunne formentlig ikke snerre
Hvis vi har ret, og øgler er vores bedste model for theropod-munde, var dinosaurernes læber sandsynligvis ikke muskuløse, som pattedyrlæber er. Så dinosaurer kunne formentlig ikke snerre, som de nogle gange gør i filmene.
Derudover er vi modsætning til Hollywoods dinosaurer også nødt til at give theropoderne større tandkød.
I modsætning til krokodiller eller endda pattedyr, har krybdyr i øgleslægten en tendens til at have mere tandkød, der dækker nogle eller alle deres tandkroner, selvom deres tænder er tilpasset til at rive kød i stykker. Det har den effekt, at deres tænder ser mindre ud eller endda usynlige i deres åbne mund.
Kombineret med skællede læber indikerer vores fund, at rovdinosaurerne muligvis havde ansigter og munde, der så blødere ud, end vi forestiller os.
Men vi må endelig ikke lade os narre! Bag læber og tandkød gemte de samme formidable, kødskærende tænder sig.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Mark P. Wittons profil (The Conversation)
Theropod dinosaur facial reconstruction and the importance of soft tissues in paleobiology, DOI: 10.1126/science.abo7877






























