For 66 millioner år siden blev Jorden ramt af en meteor, der ændrede vores verden for altid.
Eksplosionen var så voldsom, at den påvirkede klimaet overalt på kloden, og mere end 60 procent – måske helt op til 75 procent – af alt plante- og dyreliv forsvandt.
Den cirka 12 km store sten fra rummet, der slog ned ved Yucatán-halvøen i Mexico og resulterede i det cirka 200 km store Chicxulub-krater, udryddede blandt andet alle de dinosaurer, der ikke kunne flyve.
Nu har et hold forskere analyseret støvet fra meteoritten. Støv, der sammen med aske blev aflejret overalt på kloden og nu kan findes mange steder, blandt andet i Stevns Klint.
Metaller i støvet fortæller en historie om himmellegemet, nemlig at det stammer fra en primitiv asteroide, der engang blev dannet længere ude end Jupiter.
Derved er forskerne blevet endnu klogere på, hvad der skabte det enorme mexicanske krater og forårsagede katastrofen, der udryddede størstedelen af alle vores dyre- og plantearter.
Meteoren var ikke fra en komet
»Vi fandt ud af, at sammensætningen af den asteroide, der skabte Chicxulub-krateret, er den samme som for kulstofholdige meteoritter, altså fragmenter af kulstofholdige asteroider, der oprindeligt blev dannet uden for Jupiters bane,« skriver Mario Fischer-Gödde fra Universität zu Köln i Tyskland til Videnskab.dk.
Han er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.
Med de nye analyser afviser det internationale forskerhold, der også tæller professor Martin Bizzarro fra Center for stjerne- og planetdannelse på Københavns Universitet, at ’dinodræberen’ var et stykke af en komet. Den teori blev ellers fremsat af to amerikanske forskere i 2021.
Forskerne kan med deres støvanalyser også tilbagevise en gammel teori om, at dinosaurerne blev udryddet af vulkanudbrud. Den teori passer simpelthen ikke med forskernes nye analyser af det tynde lag ler, der markerer grænsen mellem kridttiden, hvor dinosaurerne herskede, og den geologiske periode palæogen, der kom efter.
Sjældent metal gav svaret
Forskerne har taget udgangspunkt i grundstoffet ruthenium, der tilhører gruppen af platinmetaller. Asteroider rummer langt mere af disse metaller end jordskorpen, og det samme gør det lag asteroidestøv, der blev aflejret over hele kloden for 66 millioner år siden.
Hvis man for eksempel kigger nærmere på Stevns Klint, kan man finde et tyndt lag mørkt ler – det såkaldte fiskeler – der rummer langt mere ruthenium og andre platinmetaller, end man finder i andre jordlag.
Netop fordi de gamle aflejringer rummer disse metaller i mængder, der kendes fra asteroider, er langt de fleste forskere overbeviste om, at en gigantisk meteor slog ned og forårsagede en verdensomspændende katastrofe dengang.
\ Gigantisk meteornedslag lagde Jorden øde
Ved meteornedslaget ved Yucatán-halvøen i Den Mexicanske Golf for 66 millioner år siden blev der frigivet energi svarende til 10 milliarder atombomber i Hiroshima-størrelse.
Eksplosionen forårsagede enorme tsunamier og massive skovbrande, men det værste var de cirka 325 milliarder tons materiale, der blev sendt op i atmosfæren.
I årevis var himlen formørket af støv. Syreregn dalede ned fra himlen, mørket sænkede sig, temperaturen faldt, og de fleste plante- og dyrearter bukkede under. Blandt andet blev de store havøgler og alle de dinosaurer, der ikke kunne flyve, udryddet.
Efter den globale nedkøling fulgte en langvarig global opvarmning, som ikke just gjorde det lettere at overleve. Det kan man læse mere om i artiklen ’Dino-dræbende asteroide gav Jorden hedeslag’.
Asteroide blev dannet i det ydre Solsystem
Forskerne bag den nye artikel valgte at kigge nærmere på ruthenium, fordi dette grundstof kan fortælle noget om, hvor asteroiden kommer fra. Forskellige grupper af asteroider rummer nemlig forskellige isotoper (varianter) af ruthenium.
Den såkaldte isotopsignatur, et slags ’fingeraftryk for grundstoffer’, for den ruthenium, der blandt andet er fundet tre forskellige steder i Stevns Klint, fortæller forskerne, at dinodræberen var en asteroide af C-typen, hvor c’et står for carbon eller kulstof. Det er primitive asteroider, der indeholder kulstofholdige (organiske) forbindelser.
Og ruthenium-isotoperne røber også, at asteroiden sandsynligvis er dannet langt fra Jorden, helt ude på den anden side af Jupiter.
Metoden er ny
Henning Haack, geofysiker, meteoritekspert og projektleder ved Astra, det nationale naturfagscenter i Danmark, har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk, og han er ikke overrasket over resultatet. Andre studier har nemlig også peget på, at det nok var en asteroide af C-typen, der ramte Jorden dengang.
»Det er ikke de første til at foreslå, men deres metode er ny og spændende. Den har ikke været set før,« fortæller han.
Henning Haack forklarer, at forskellen på asteroider skyldes de forhold, de blev dannet under.
I det indre Solsystem blev klippeplaneter som Jorden primært dannet af metal og mineraler kaldet silikater, og asteroider og meteoritter derfra har en tilsvarende sammensætning.
Anderledes ser det ud for de kulstofholdige asteroider, der blev dannet længere ude i Solsystemet. Her var det koldere, så flygtige stoffer, der ville være på gasform længere inde, kunne kondensere til forskellige former for is.
Asteroiden kan have været vidt omkring
Som Mario Fischer-Gödde, en af forskerne bag det nye studie, formulerer det til Videnskab.dk: »Asteroider af C-typen repræsenterer byggesten, der blev tilovers fra det ydre solsystems gas- og isplaneter.«
Han tør dog ikke sige, præcist hvor asteroiden af C-typen, som han og kollegaerne klassificerer ’dinodræberen’ som, kom fra, umiddelbart før den slog ned i Den Mexicanske Golf. Den kan eksempelvis godt være kommet fra asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Forskningen viser blot, at den er dannet længere ude end asteroidebæltet, men den kan godt være endt i det under indflydelse fra Jupiters stærke tyngdekraft, før den tog turen ind mod Jorden og slog ned.
