Hvad sker der med naturen og dyrelivet, når der er krig?

Syrien har siden marts 2011 været i borgerkrig. Det har resulteret i, at flere millioner mennesker er flygtet fra landet, som er blevet bombet af deres egen regering og lande, der vil have ram på IS.

Krigen har dog ikke kun konsekvenser for de mennesker, der bor der.

En stærkt truede fugleart kaldet eremitibis (Geronticus eremita) havde en mindre koloni i Syrien, men på grund af krigen er den nu blevet udryddet fra området. Det skriver Newscientist.com. Det betyder, at der nu kun findes én koloni tilbage af denne fugleart, nemlig i Tyrkiet.

Eremitibisens forsvinden er bare ét eksempel på, hvordan krig kan have en ødelæggende effekt på dyrelivet, men hvordan påvirker krig i det hele taget naturen og dyrelivet?

Krig påvirker naturen anderledes end mennesker

Videnskab.dk har talt med tre eksperter på området, og de er alle enige om, at krig generelt er dårligt for naturen – ligesom det er for mennesker. Men på en lidt anden måde.

»Dyr flygter ikke som mennesker. De har ikke det overblik, at de kan vide, at de skal flygte fra det her område, så derfor kan de komme i klemme. Desuden er det en typisk tendens, at der i områder med uro og krig kan opstå mangel på eksempelvis mad, fordi levegrundlaget for menneskene ændres. Derfor må de tære ekstra på naturens ressourcer, og det har en negativt effekt på arterne,« forklarer professor Jens-Christian Svenning, der forsker i økologi og biodiversitet ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Han giver som eksempel, at der i forbindelse med borgerkrigene i Nordafrika har været drevet overjagt på en række gazellearter, fordi kødet skulle bespise soldater og civile.

Han hæfter sig dog ved, at krig faktisk også kan føre noget godt med sig. Det vender vi tilbage til.

Elfenben, gorillakød og sjældne træsorter finansierer krig

Den største udfordring for naturen og dyrelivet, når der er krig, er ifølge Jens-Christian Svenning antallet af mennesker, der er involveret. Hvis store menneskemængder flygter nye steder hen, vil naturen og dens ressourcer der lide overlast, men selv en lille flok mennesker kan gøre stor skade.

Det samme fortæller Carlos Drews, der er direktør for World Wild Funds (WWF) globale artsprogram til Videnskab.dk.

»Krig har uvægerligt en negativ effekt på naturen og dyrelivet, fordi det tilskynder og giver mulighed for en ulovlig udnyttelse af naturen lige fra salg af elfenben, hugst af sjældne træsorter og nedskydning af vildt. Det har vi et utal af eksempler på i Afrika, hvor væbnede grupper nyder godt salget af ulovlige dyreprodukter. Desuden bruger militante grupper ofte områder med høj biodiversitet som baser,« forklarer han.

Som et konkret eksempel på, hvordan naturen er blevet brugt til at finansiere krig, fortæller Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Københavns Zoologiske Have, hvordan krybskytteri og ulovligt salg af elfenben var med til at finansiere nogle oprørsstyrker i den Centralafrikanske Republik Congo.

Hjælpearbejde går fløjten under krig

I mange af de lande, hvor der er i dag er uro, er der den ene eller den anden form for bevaringsarbejde i gang i forhold til naturen og dyrelivet der.

Men når krig og væbnede grupper sniger sig ind på disse områder, bliver det pludselig en udfordring og i mange tilfælde for farligt at fortsætte.

»Meget bevaringsarbejde er ofte nødt til at blive sat på standby midt i konflikter, så den bedste måde at hjælpe dyrelivet på er ved at føre konflikten til ende så hurtigt som muligt og samtidig være forberedt på at rykke ind i de områder, som man før arbejdede med,« forklarer Carlos Drews.

Èt er, at den vilde natur og dyrelivet i de krigshærgede områder bliver påvirket, men det gælder også for dyr i zoologiske haver. I Yemen er Taiz Zoo med 281 dyr blevet efterladt på grund af krigshandlinger i landet, og billeder fra den zoologiske have viser, at en leopard på grund af sult har spist en anden leopard. (OBS: Vi advarer mod ubehagelige billeder.)

Selvom det er tragisk, mener Bengt Holst ikke, at det er muligt at sætte redningsaktioner i gang for disse dyr.

»I krigssituationer kan man ikke begynde at flyve dyr frem og tilbage, på bekostning af nødhjælpstransporter til de ramte befolkninger. Der må man prioritere. Her kan vi kun hjælpe med råd og dåd, og når krigen er ovre, kan vi hjælpe med genetableringen. Hjælpeaktioner for krigsramte dyr i zoologiske haver er lidt et slag i luften. Så må man hellere bruge sine kræfter på at hjælpe nogle af de dyr, som går under lige så dårlige forhold i lande uden krig,« siger Bengt Holst.

Krig kan have positive effekter på naturen

Selvom krig har forfærdelige konsekvenser for mennesker og dyr, fortæller Jens-Christian Svenning, at der faktisk godt kan opstå nogle positive sider af krig, når det kommer til naturen.

»Imellem Nord- og Sydkorea opstod der efter Koreakrigen en zone med ingenmandsland, hvor mennesker er totalt ekskluderet fra, og det er i dag et rigt naturområde med leoparder, tigere og sjældne fugle, og det er krigen, der har skabt den plads,« fortæller Jens-Christian Svenning.

I det hele taget er naturen og dyrelivet i dag presset, fordi der er for lidt plads til naturen. Krig kan være en af mulighederne for, at der kan komme mere plads, fordi mennesker flygter fra områder, som er forurenede eller fyldt med miner.

Naturen kan komme tilbage af sig selv

Et lignende eksempel kan findes i området omkring Tjernobyl, der blev totalt evakueret efter kernekraftulykken i 1986. I dag 30 år senere er der både ulve, elge, heste og andre dyr, som stortrives i området, fordi det er forladt af mennesker.

Jens-Christan Svenning påpeger, at Tjernobyl intet har med krig at gøre, men scenariet viser tydeligt, at når mennesker forlader et område, så kommer naturen tilbage helt af sig selv.

Og det vil også være tilfældet, når der igen falder ro over de krigsplagede områder, forsikrer Bengt Holst.

»I langt de fleste tilfælde, vil naturen og dyrene komme tilbage helt af sig selv. De forsvinder kun på grund af uroen, eller fordi habitatet midlertidige ødelægges. Men så snart situationen tillader, vil de naturligt indvandre igen, forudsat, at der er mulighed for det,« siger Bengt Holst og fortsætter:

»Hvis naturlig genindvandring ikke er mulig, kan man hjælpe til ved at genudsætte de pågældende arter på egnede levesteder, som man blandt andet har gjort med den europæiske bison. Desuden har man muligheden for at revurdere, om et område skal bruges til beboelse, veje eller faktisk vil egne sig bedre som naturareal. Det gælder blandt andet nogle af de store slagmarker fra 1. Verdenskrig, som i dag henligger som skov,« forklarer Bengt Holst.