Hvad føler verdens klimaforskere? Læs deres håndskrevne breve her

Vi kender alle klimaforskerne. De kloge hoveder og budbringerne med de abstrakte skræmmebilleder.

For os er det ukonkret, når klimaforskerne gennem data og tabeller fortæller, at CO2-niveauet stiger, og isen ved polerne smelter.

Men klimaforskerne oplever også klimaforandringerne i første række, når et isbjerg synker i havet, eller et koralrev svinder ind.

De er erfaringskilder og mennesker – alligevel behandler vi dem mest som eksperter.

Hjemmeside spørger ind til forskernes følelser

Det gør hjemmesiden Is This How You Feel? op med.

Hjemmesiden blev stiftet af innnovationsmentoren Joe Duggan i 2014, og han har siden da spurgt verdens klimaforskere, hvordan de har det, når de ser planeten ændre sig for øjnene af dem.

Meningen med hjemmesiden er at få folk til at handle på klimaforandringerne ved at skrue op for patos (appelform, der vækker følelser) og ned for det videnskabelige sprog.

»Det er en måde at vise på, at forskerne ikke er navnløse, ansigtsløse eksperter. De er rigtige mennesker. De forstår problemerne. Og de vil have os til at handle,« skriver Joe Duggan på hjemmesiden.

43 klimaforskere har indtil videre fattet pennen og svaret Joe Duggan i hvert deres håndskrevne brev. Heriblandt den dansk-britiske klimaforsker Ruth Mottram fra DMI.

Vi har læst brevene og samlet nogle gennemgående betragtninger i forskernes personlige refleksioner og svar.

Fremmedgørelse og frustration

Et gennemgående frustrationspunkt blandt klimaforskere er den fremmedgørelse, der kommer af at snakke for døve øren.

Det forklarer Per Espen Stoknes, der er psykolog, forsker og forfatter til bogen 'What We Think About When We Try Not To Think About Global Warming', til Information.

»Som klimaforsker ser du verden igennem en linse, der viser potentialet for ødelæggelser og de tab, vi allerede har lidt, på en måde, som det kan være svært at finde lydhørhed for hos familien, vennerne og de gamle skolekammerater,« fortæller han til Information.

I sidste ende har det personlige konsekvenser.

»Du bliver på en måde fremmedgjort over for almindelige menneskers fællesskab. Du bliver en outsider,« siger Per Espen Stoknes til Information.

Og det er, hvis man skal tro på ægtheden i ordene bag brevene, godt set af den norske psykolog.

»Det frustrerer mig, når jeg ikke engang kan overbevise mine nærmeste«

Anna Harper, der har et forskningsstipendiat i klimaforskning på University of Exeter i England, skriver således:

»Det frustrerer mig, når jeg ikke engang kan overbevise mine nærmeste om, at vi som samfund opfører os uansvarligt, og at det er vores børn, børnebørn og andre mennesker andre steder i verden, der kommer til at betale prisen.«

»Har vi ingen medfølelse for de mennesker, og det liv, som vi videregiver til dem?«

»Sommetider føler jeg mig fuldstændig magtesløs, når jeg står overfor de autoriteter, der argumenterer imod, at vi skal handle på klimaproblemerne.«

Den følelse af magtesløshed deler hun med flere af forskerne, der har ladet deres følelsesliv udfolde sig på papir.

\ Læs mere

Menneskeskabt global opvarmning begyndte for 180 år siden

»Jeg kan ikke vågne fra det her mareridt«

Læs for eksempel, hvad professor og leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research, Stefan Rahmstorf, skriver med alvorlig og kortfattet poesi:

»Sommetider har jeg den her drøm.«

»Jeg er ude at gå en tur og opdager en fjerntliggende gård i brand.«

»Børn råber efter hjælp fra gårdens øverste vinduer. Så jeg ringer til brandvæsenet. Men de kommer ikke, fordi en eller anden vanvittig person fortæller dem, at det er en falsk alarm.«

»Situationen bliver mere og mere kritisk, men jeg kan ikke overbevise brændmændene om at komme.«

»Jeg kan ikke vågne fra det her mareridt. Stefan Rahmstorf.«

Andre går mere udramatisk til værks og er egentlig bare tyngede, udmattede og forfærdeligt trætte af det hele.

\ Læs mere

Disse fem spørgsmål er klimaforskerne uenige om

»Oftest føler jeg mig egentlig bare træt«

Dr. Carlo Buontempo, der er leder på det britiske klimaforskningscenter Met Office Hadley Centres Europa-afdeling, skriver:

»Jeg er træt!

»Det er sådan, jeg har det med klimaforandringerne. Sommetider tænker jeg, at det ikke kan være rigtigt. Der er så meget fokus på problemet, at jeg nogle gange føler mig fuldstændig gal over vores egen manglende evne som art til at reagere på de udfordringer, som klimaforandringerne fører med sig.«

»Men sandheden er, at oftest føler jeg mig egentlig bare træt.«

»Som videnskabsmand finder jeg konsensus kedelig! Det, der i sin tid motiverede mig til at arbejde med videnskab, var min lyst til at forklare ting, som vi ikke forstod. Det handlede aldrig om at prædike om en eksisterende videnskabelig konsensus.«

»Jeg føler mig dårligt tilpas i den mærkelige rolle, hvor man diskuterer, hvorvidt man tror på klimforandringer eller ej.«

Stærkest er – optimismen!

Følelserne er mange, de er modsatrettede, og de er, som det sikkert kan fornemmes, ikke lutter positive.

Men på trods af de slukørede tilstandsrapporter kan man alligevel spore en fremvoksende og ubøjelig optimisme i næsten alle de håndskrevne breve.

Professor Emeritus Neville Nicholls, der er tilknyttet 'School of Earth, Atmosphere and Environment' ved Monash University i Australien, skriver for eksempel:

»Jeg føler mig sikker på, at vi KOMMER til at reducere luftforening i en sådan grad, at den den globale opvarming kommer ned på et niveau, hvor vi kan følge med den.«

»Hvorfor er jeg så optimistisk på vores vegne?«

»Interessen for klimaforandringerne er så stor, at det er umuligt for politikere og borgere ikke at læse om klimaforandringerne nærmest dagligt. Med så stærk en interesse fra medier og eksperter, hvordan er det så overhovedet muligt for os at fejle?«

Sådan slutter Neville Nicholls altså ganske opløftet.

Dansk klimaforsker: Ikke et problem at tale til følelser

Vi har spurgt to danske klimaforskere, hvad de mener om projeket med de håndskrevne breve.

Sebastian Mernild, ph.d. i klimaforandringer ved Københavns Universitet og adminstrerende direktør ved Nansen Environmental and Remote Sensing Center i Bergen, også kendte som Nansen Centret, kan sagtens se meningen med hjemmesiden.

»Vi forskere er jo også mennesker, der, udover at se på tendenser, kurver og så videre, også er en del af samfundet. Til at række ud til folk, politikere, meningsdannere, så er et virkemiddel som 'følelser' bedre,« forklarer Sebastian Mernild.

Han understreger dog samtidig, at formidlingen altid bør bygge på rigtig fakta og faglig data.

\ Læs mere

Forsker: Dit politiske ståsted spiller ind på, om du stoler på klimaforskning

Kritisk forsker: Brevene er »platte« og »det rene humbug«

Jens Olaf Pepke Pedersen, der er seniorforsker ved DTU Space & Polar DTU, er knap så opløftet og kalder forsøget »patetisk«.

»Jeg synes, at mine forskerkollegaer skulle lade være med at blande deres politiske holdninger og deres følelser sammen med deres forskning. Det svækker både deres egen troværdighed som forskere, men det underminerer også videnskabens troværdighed,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Han pointerer blandt andet, at metoden strider mod den nye 'March for Science'-bevægelse, der har til hensigt, at få befolkningen til at stole på videnskab og fakta frem for følelser.

»Man kan diskutere, om det (March for Science, red.) er en god ide eller ej, men det underminerer videnskabens status, når der så kommer en række klimaforskere og fortæller, at de også har en politisk agenda,« skriver han.

Jens Olaf Pepke Pedersen kalder ydermere nogle af brevene for »platte« og »det rene humbug«.

Især Stefan Rahmstorfs beretning om den drøm, han ikke kan vågne af, får hårde ord med på vejen.

»Dette jævnlige 'mareridt', som professor Rahmstorf ikke kan vågne op fra, kan man ikke skelne fra de indlæg, Rahsmtorf kommer med i klimadebatten i vågen tilstand. Det viser derfor, at Rahmstorf blot bruger hjemmesiden som endnu en politisk platform.«

\ Læs mere

Ugens podcast: Klimaskeptiske påstande skydes ned

Hvad føler du?

Udover at læse forskernes håndskrevne breve, kan du også selv sende et brev ind til isthishowyoufeel.com, hvor du fortæller, hvordan du har det med klimaforandringerne.

Hjemmesiden afholder desuden udstillinger, hvor man kan se brevene. Indtil videre har arrangementerne fundet sted i Australien og Hong Kong.