Hvad er de værst tænkelige scenarier ved Nordic Waste?

»En potentiel miljøkatastrofe.«

Sådan omtaler mange medier jordskreddet ved Nordic Waste, hvor cirka 3 millioner kubikmeter forurenet jord i december begyndte at glide ned mod den nærliggende Alling Å.

Men hvad er det for nogle konsekvenser, man frygter, det vil få i naturen, hvis jorden fortsætter med at skride? Hvad er det værste, der kan ske?

Og hvordan skal vi mennesker forholde os, hvis vi kommer i kontakt med forurenet jord? Det har Videnskab.dk talt med flere forskere om.

En anden type miljøkatastrofe

I Danmark har vi før været vidne til en lang række miljøkatastrofer: Forureningen ved Grindstedværket, giftskandalen ved kemifabrikken Cheminova og forurenet jord på Himmark Strand.

Men situationen ved Nordic Waste adskiller sig fra dem, mener Mette Christophersen, der er postdoc i jord- og grundvandsforhold fra Danmarks Tekniske Universitet og afdelingsleder ved Rambøll for forurenet jord og grundvand.

»Situationen er farlig på en anden måde, for her har man at gøre med nogle stoffer i andre og lavere koncentrationer. Men samtidig er jordskreddet fysisk farligt, fordi det kommer susende,« forklarer hun.

Grunden til, at der er blevet slået alarm omkring jorden fra Nordic Waste er, at virksomheden modtager og renser forurenet jord. Som Carsten Suhr Jacobsen, der er professor og institutleder ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, forklarer:

»Virksomheden lever af at tage imod al jord, som bliver gravet ud i byer, hvor man laver byggeaktiviteter. Der er en høj sandsynlighed for, at sådan noget jord er forurenet i stor eller mindre grad.«

Den forurenede jord

Et af de store spørgsmål siden jordskreddets begyndelse har været, hvor forurenet jorden ved Nordic Waste egentlig var.

Indenfor miljøforurening skelner man mellem lettere forurenet jord og forurenet jord:

• Lettere forurenet jord: Det kan være jord fra have eller byer, hvor der er opstået jordforurening gennem bilers udstødning og industriers udledninger af røg og støv. Der er en mindre sundhedsrisiko ved lettere forurenet jord sammenlignet med for eksempel luftforurening i større byer. Men det er en god idé for eksempel at vaske frugt og grønt, der er dyrket i den jord.
• Forurenet jord: Det er jord, som indeholder flere forureninger end lettere forurenet jord. Det kan skade drikkevandet og menneskers sundhed, hvorfor man ikke skal i kontakt med det, og derfor skal det typisk til rensning eller deponering.

De første jordprøver, som Randers Kommune udtog, viste at jorden var lettere forurenet og indeholdt olieprodukter, tungmetaller som nikkel samt PAH’er.

De seneste jordprøver udtaget i uge to viser nu, at der er en højere grad af forurenet jord. Næsten halvdelen af prøverne indeholder tunge kulbrinter, som overstiger afskæringskriteriet for lettere forurenet jord. Det vil altså sige, at jorden karakteriseres som forurenet, og forurenet jord skal man helst ikke skal komme i kontakt med.

»Det skal man ikke slæbe med ind i husene. Får man det på sine støvler, skal man vaske dem, og dyrker man grøntsager i jorden, skal man vaske dem ordentligt,« forklarer Mette Christophersen, da jorden indeholder stoffer, som man godt kan blive syg af på sigt.

Halvdelen af prøverne overskrider de såkaldte afskæringskriterier fra Miljøstyrelsen, der angiver, at stofferne kan udgøre en risiko. Men det er imidlertid ikke forurening i »kategorierne som Grindstedværket og Cheminova«, mener Mette Christophersen.

Selvom der kan være sundhedsrisici ved at komme i kontakt med jorden, maner hun til besindighed:

»Jorden er ikke voldsomt forurenet. Men det skal håndteres ordentligt, og man skal tænke sig om og følge de gængse retningslinjer, som bruges til den her type jord. På den måde forhindrer vi, at vi får spredt forurenet jord.«

Jorden fra Nordic Waste er først blevet kørt til test ved Forsvarets arealer i Tirstrup ifølge Randers Kommune, hvorefter det blandt andet skal køres til en støjvold i Silkeborg. Noget af jorden er allerede blevet læsset af ved et jordhotel i Aalestrup.

»Det bliver dyrere og mere besværligt, nu da en større del af jorden er forurenet, men der bliver taget hånd om det, hvilket er det rigtige at gøre,« siger Mette Christophersen.

Forureningen var der allerede

Selvom Randers Kommune har vurderet, at der ikke er risiko for, at grundvandet vil blive forurenet, så har den mulige miljøkatastrofe vakt bekymring for dyrelivet ved Alling Å.

Og sammenlignet med andre miljøkatastrofer, er denne situation mindst lige så alvorlig ifølge Kim Pless-Schmidt, der er selvstændig ferskvandsbiolog og ekstern lektor ved Aalborg Universitet. Han ejer desuden et konsulentfirma, hvor han foretager smådyrsundersøgelser.

»Det, der sker ved Nordic Waste, kommer formodentlig til at have en større påvirkning områdemæssigt, afhængigt af hvor slemt det bliver,« siger Kim Pless-Schmidt.

Inden jordskreddet lavede han i januar 2023 en såkaldt smådyrsundersøgelse omkring Nordic Waste, hvor han sammenlignede en faunaprøve længere oppe i Alling Å systemet opstrøms, væk fra Nordic Waste grunden, samt to længere nede i Alling Å nedstrøms.

Prøverne viste, at der var en forurening i Alling Å før det store jordskred i december 2023.

»Dér, hvor vi var væk fra Nordic Waste opstrøms, var der god økologisk tilstand og rentvandsarter. Men når vi bevægede os nedad, blev faunaen forværret. Miljøtilstanden blev moderat, og biodiversiteten var faldende.«

Fatale konsekvenser for vanddyr

I de første vandmålinger omkring Nordic Waste var der målt forhøjede koncentrationer af tungmetaller. Til gengæld viste de efterfølgende prøver, at indholdet af tungmetaller var faldende. Men det er ikke en entydig god nyhed ifølge Kim Pless-Schmidt.

»Der er stadigvæk en påvirkning i åen. Hvis man ser på de vandprøver, der er taget den 20. december, så er der for højt indhold af miljøfremmede stoffer. Det er forurening, og det kommer vi ikke udenom.«

Derfor kan man frygte, at vanddyrene har lidt under forureningen. De miljøfremmede stoffer kan nemlig påvirke dyrene på flere måder: De vil sætte sig som en overflade på dyrenes hud og lamme iltoptaget samt påvirke enzymprocesserne, så de ikke fungerer.

»Det vil være som at få en pude over hovedet. Det er begrænset, hvor meget ilt man kan optage,« forklarer Kim Pless-Schmidt.

Der er også målt kobber i Alling Å, som ferskvandstangloppen (Gammarus pulex) er særligt sårbar overfor. Ved høje kobberkoncentrationer bliver krebsdyret sløvt og stopper med at spise. Det skyldes, at den bruger det meste af dens energi på at fjerne kobberet fra dens krop. Dens vækst og dertil fødeoptag hæmmes, og ved længere eksponering vil den dø.

Derudover kan dyrene opleve adfærdsændringer af de miljøfremmede stoffer: Insekter, der ikke kan finde ud af at parre sig, og dansemyg, hvis tænder bliver misformede af tungmetaller.

Undgå at spise fisk

Det værst tænkelige scenarie for dyrelivet ved Alling Å vil være, at al den forurenede jord ender ud i åen, forklarer Kim Pless-Schmidt.

Så snart jorden vil ramme åen, vil mange af de miljøfremmede stoffer løsrive sig fra jorden og blive frigivet i åsystemet. Derefter vil strømmen tage jorden med sig og blive fordelt i åen, som løber ud i Randers Fjord, der løber ud i Kattegat. Alt efter hvor meget jord der falder i åen, kan det føre hele vejen ind til Randers Havn og påvirke faunaen dér.

Samtidig vil den jord, der lægger sig på bunden af vandløbet, skabe et »ikke særligt favorabelt habitat for smådyr«, forklarer biologen:

»Så ikke nok med at de miljøfremmede stoffer slår det meste af dyrelivet ihjel, så ændrer man også det naturlige habitat til noget, der er dårligere.«

Kim Pless-Schmidt advarer derfor mod at spise fisk og signalkrebs fra Alling Å, indtil man kender indholdet af tungmetaller. Fødevarestyrelsen er eftersigende i gang med at undersøge, om det er sikkert at spise dyr, som er fanget i åen. Det skriver Randers Amtsavis.

Men der er sket forurening, påpeger Kim Pless-Schmidt, og derfor er det vigtigt, at der bliver gjort noget nu.

»Hvis jeg var Randers Kommune og skulle lægge en plan for, hvad vi skal gøre nu, så ville jeg sikre, at jorden ikke kommer i åen. Derefter ville jeg planlægge, hvordan vi finder ud af, hvor meget den her fauna er påvirket. Vi har desværre ikke en særlig detaljeret viden om Alling Å-systemet. Derfor vil det være vigtigt at holde øje med den, så vi kan følge dens udvikling.«

Et nutidigt Pompeji

I en ny rapport fra ingeniørfirmaet COWI beskrives det, hvordan 3 millioner kubikmeter jord skrider mod landsbyen Ølst, der ligger få hundrede meter fra Nordic Waste. Ifølge rapporten bevæger jorden sig med en hastighed, der svarer til 7,2-9,6 meter i døgnet.

Derfor er et af de værst tænkelige scenarier, hvis byen bliver begravet fem meter over terræn.

Med den seneste udvikling ser det imidlertid ud til, at jordskreddet mister fart. Indtil videre har kommunen fjernet 5.000 læs fyldjord, hvor der i begyndelsen af januar var blevet fjernet 450 læs jord.

Jorden skrider derfor med to meter om dagen frem for ni meter ifølge geoteknisk ekspert ved COWI Carsten Steen Sørensen til DR.

Ud over at fjerne fyldjorden, vil man samtidig lægge store fliser ud med gravemaskiner på, så man kan presse kalk og cement ind i jordmassen. Det vil skabe en slags mur, der kan stoppe skredet, forklarer Carsten Steen Sørensen til DR.