Hidtil har biologerne ment, at det kun var primater, som var i stand til at genkende sig selv, når de så sig selv i spejlet. Men nu viser ny forskning, som er udført af biologen Helmut Prior fra Goethe University i Frankfurt, at den helt almindelige husskade også besidder denne egenskab.
Eksperimentet, som Helmut Prior gennemførte, gik ud på at placere et lille rødt mærke i nakken på en husskade. Når husskaden så et glimt af mærket i spejlet, kradsede den sig automatisk i nakken - en tydelig indikation af, at den genkendte spejlbillede som sit eget.
Evnen udviklet hos få pattedyr Forskere over hele verden har længe arbejdet på at kortlægge hvilke dyr, der magter at genkende sig selv, da det siger noget om, hvordan hjernen har udviklet sig igennem tiderne og hvilke områder af hjernen, der styrer hvad.
En af de mest populære måder at teste dyrene på, er netop den såkaldte spejlmærke-tests, som Helmut Prior har haft held med at bruge på husskaden. Især de seneste år er der blevet udført hundredvis af test på dyr - men hidtil er det kun lykkedes for biologerne at finde egenskaben hos fire primater, en særlig delfin-art samt en elefantart. Forskerne var derfor overbevist om, at egenskaben kun fandtes hos pattedyr, og derfor kom det som en kæmpe overraskelse, at også husskaden har den.
Evnen til selvgenkendelse hos de udpegede pattedyr styres af hjerneområdet neocortex - et område, som imidlertid ikke findes hos fugle. Det får forskerne bag undersøgelsen til at konkludere, at husskaden har opnået denne evne på en helt anden måde, end pattedyrene har.
Husskaden er blevet presset til at udvikle denne egenskab af naturen på samme måde som eksempelvis mennesker er blevet det - men den har opnået egenskaben ved at udvikle sig på en helt anden måde.
Bruger værktøjer i jagten på mad Den danske zoolog Lars Thomas, der har skrevet flere populærvidenskabelige bøger om bl.a. fugle, er ikke overrasket over den nye opdagelse.
»Husskaden er nogle af de mest intelligente fugle, der findes - husskaden tilhører kragefugle-familien, og der er adskillige kragefugle rundt om i verden, som er meget meget snedige. De magter eksempelvis at bruge værktøjer til at finde føde med. Så det nye forskningsresultat kommer ikke bag på mig,« siger Lars Thomas til videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.
Han understreger dog, at evnen ikke er lokaliseret samme sted i hjernen hos fugle og mennesker.
»Fuglenes hjerner er opbygget på en helt anden måde end vores er, men derfor kan den jo godt have udviklet samme evne, som vi har - egenskaben ligger bare et andet sted. Og jeg tvivler faktisk på, at husskaden er den eneste krage, der besidder denne egenskab. Jeg tror, at når husskaden er i stand til at genkende sig selv i et spejl, så kan alle andre kragefugle det også,« siger han.
