Når du kommer hjem og finder ud af, at den noget overaktive bullterrier har brugt dagen på at demontere den halve lejlighed, samt forvandle de seneste to ugers aviser til konfetti, er der ingen tvivl:
Køteren ved udmærket godt, hvad den har gjort. Nu lister den rundt og kigger skamfuldt med et brødebetynget udtryk omkring snuden.
Eller måske ikke.
Ny forskning antyder, at der slet ikke behøver at skjule sig nogen angrende synder bag et brødefuldt hundeansigt, ifølge en pressemeddelelse fra Elsevier.
Det ser derimod ud til, at vi mennesker ser skyldfølelse i dyrenes kropssprog, når vi tror hundene har gjort noget, de ikke må, selv når hundene egentlig er helt uskyldige.
Fuskede med udfaldet
Det er Alexandra Horowitz fra 'Barnard College' i New York, som har lavet forsøg med hunde og deres ejere.
Forsøgene var finurligt arrangeret, således at ejerne fik forkert information om, hvordan deres søde små havde opført sig.
Det hele gik ud på, at ejeren skulle give dyret besked om ikke at spise en lækker godbid, før hunden blev overladt til sig selv.
Men mens ejerne var ude, fuskede Horowitz med udfaldet. I nogle tilfælde gav hun hunden godbidden, før ejerne fik lov til at komme tilbage i rummet.
Så fik menneskene besked om, hvad der var sket, mens de var ude.
Nogle gange fortalte forskeren, at hunden havde opført sig eksemplarisk, og ladt snacken ligge, andre gange sagde hun at hunden havde givet efter for fristelsen. Men informationen stemte ofte ikke med det, som i virkeligheden var foregået.
Skældud gav større anger
Resultaterne viste, at de hunde, som havde holdt sig i skindet, men alligevel fik skældud af deres fejlinformerede ejere, så mere angrende ud, end de dyr, som rent faktisk havde guffet den forbudte lækkerbisken i sig.
Det kan altså se ud som om vovsens skyldbevidste udtryk i større grad er en reaktion på ejerens opførsel, end et tegn på forståelse af egne synder, mener forskeren.
Og det kommer vel måske ikke som den helt store overraskelse.
Disse resultater kaster jo også lys over vores udtalte tendens til at tolke dyr opførsel ud fra et menneskeligt perspektiv, og dermed måske at tillægge Fido et mere højtstående åndsliv, end den egentlig har.
Venner gennem tusind år
På den anden side skal vi heller ikke glemme, at vi og hundene har været venner temmelig længe, og har udviklet os sammen i tusindvis af år. Undersøgelser fra 2002 viser for eksempel at hunde for længst har indset, at vi mennesker af og til ved ting, de selv ikke ved.
I forsøg, hvor der blev gemt mad under én ud af to beholdere, og dyret kun kunne vælge den ene, valgte hundene den beholder, som et menneske pegede på eller markerede på anden måde.
Til sammenligning har de ellers så intelligente chimpanser vist sig at være temmelig sløve på aftrækkeren i tilsvarende forsøg. De skal prøve massevis af gange, før de fatter sammenhængen, hvis den i det hele taget trænger ind.
Så mon ikke bullterrierens brødebetyngede mine blot er et veludviklet hundetrick, for at få det der koleriske, skrigende menneske til at falde ned på jorden igen hurtigst muligt.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
