Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Hunde og ulve har en veludviklet sans for retfærdighed

Annonce:
Det er ikke kun din egen vuffer, der føler sig snydt og forurettet, hvis den fornemmer, at den burde få større godbidder, fortæller amerikanske forskere. (Foto: Shutterstock)

Hvis du og din kollega har lavet det samme stykke arbejde, men din kollega får dobbelt så stor en belønning, vil du sandsynligvis blive fyldt med vrede, skuffelse eller modløshed måske.

Det er retfærdighedssansen, der tændes i dig. En sans eller en følelse, der har spillet en stor rolle i vores evne til at samarbejde, og dermed i hele vores evolutionære fremskridt.

På den måde er det én af de ting, der adskiller os fra dyrene.

Det har vi i hvert fald troet, skriver bbc.com.

Allerede i et studie fra 2008 blev det faktisk påvist, at hunde også forstod og reagerede på, hvis de blev uretfærdigt behandlet.

Dengang forklarede man det ved, at det var en egenskab, de havde lært af os mennesker.

Nu tyder noget på, at den forklaring ikke helt holder stik.

Annonce:

Et nyt studie fra Universitetet i Veterinærmedicin i Wien, lavet med ulve, viser nemlig, at ulve har det samme reaktionsmønster.

Hvis én ulv fik en større belønning end en anden ulv for den samme opgave, så mistede den forurettede ulv lysten til at løse opgaven igen.

»Nogle af ulvene reagerede virkelig hurtigt og stærkt på det. En af ulvene gad ikke deltage i eksperimentet efter et tredje forsøg, hvor den ikke fik en belønning, mens dens partner gjorde. Jeg tror, at den var så frustreret, at den ødelagde apparatet,« fortæller Jennifer Essler, Ph.d-studerende fra Universitetet i Veterinærmedicin i Wien til bbc.com

Dermed tyder meget på, at retfærdighedssansen er en egenskab, der ligger naturligt til ulve- og hunderacen.

Forskerne mener også, at sansen for retfærdighed er udbredt blandt de fleste abearter.

Studiet er offentliggjort i Current Biology.

fghs

Annonce: